I flere år blev mange milliarder kanaliseret gennem Swedbanks estiske filial fra en række højt profilerede russere til lande i skattely, uden at banken reagerede. Det kostede i sidste ende topchef Birgitte Bonnesen jobbet, og nu får hvidvasksagen yderligere konsekvenser for danskeren.

Hun blev tirsdag tiltalt af den svenske anklagemyndighed i bankens hvidvasksag. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra det svenske bagmandspoliti, Ekobrottsmyndigheten.

Bagmandspolitiet har valgt at tiltale Birgitte Bonnesen for groft bedrageri og en sekundær påstand om grov markedsmanipulation, som skal have kostet aktionærerne i Swedbank penge, lyder det i meddelelsen.

Det fremgår af meddelelsen, at den danske tidligere topchef ifølge anklageskriftet gentagne gange i 2018 og 2019 har spredt vildledende oplysninger om, at banken ikke havde problemer med sine antihvidvaskprocesser i bankens afdeling i Estland.

»Jeg har valgt primært at rejse tiltale for groft bedrageri, men der er en sekundær påstand vedrørende grov markedsmanipulation. Den vigtigste effekt er det store kursfald for Swedbank-aktien efter afsløringerne,« udtaler Thomas Langrot, chefanklager hos det svenske bagmandspoliti.

De vildledende oplysninger gav ifølge anklagemyndigheden et forkert indtryk af, om Swedbank havde eller ikke havde problemer med processerne for at sikre sig mod hvidvask i Estland mellem 2007 og 2018.

Og det er ifølge Thomas Langrot på trods af, at den tidligere administrerende direktør havde kendskab til »upublicerede oplysninger om omfattende og alvorlige mangler vedrørende AML-processerne (anti money laundry, red.) og også oplysninger om omfattende mistænkelige transaktioner/kunder set fra et hvidvaskperspektiv i den estiske forretning«.

Ingen tiltale for Danske Bank-chefer

Anderledes blev udfaldet for norske Thomas Borgen, efter han som tidligere Danske Bank-direktør var blevet sigtet af Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet (SØIK) for at overtræde hvidvaskloven i Danske Banks sag fra Estland.

Bagmandspolitiet herhjemme valgte i april sidste år at frafalde sigtelsen mod den tidligere topchef, da det ifølge den fungerende statsadvokat i SØIK, Per Fiig, var SØIKs samlede juridiske vurdering, at der ikke var beviser for, at nogen enkeltpersoner havde vist »uagtsomhed i en sådan grad, at den kan karakteriseres som grov, og at de dermed har overtrådt lovgivningen«.

Samtidig med Thomas Borgens sigtelse frafaldt sigtelserne ligeledes mod Henrik Ramlau-Hansen, den tidligere økonomidirektør i Danske Bank, og Lars Steensgaard Mørch, den tidligere direktør for afdelingen for udenlandske aktiviteter, som den skandaleramte estiske filial sorterede under.

»Vi fandt intet«

Birgitte Bonnesen er især kommet i skudlinjen i forbindelse med storbankens håndtering af hvidvaskproblemer i den estiske afdeling i kølvandet på Danske Bank-skandalen.

Chefanklager Thomas Langrot fremhæver, at de foreløbige undersøgelser viser, at der var en klar strategi fra blandt andet Birgitte Bonnesen om at tilbageholde informationerne om problemerne med at sikre sig mod hvidvask i den estiske filial fra markederne.

»Et andet ord for dette er, at der er bevis for mørklægning,« udtaler chefanklageren.

I marts 2020 offentliggjorde Swedbank selv en omfattende advokatundersøgelse af bankens hvidvasksag. Af undersøgelsen fremgår det, at Birgitte Bonnesen adskillige gange mellem 2018 og 2019 gav »utilstrækkelig« information og svar på blandt andre journalisters og analytikeres spørgsmål til bankens undersøgelse af dens estiske filial.

Eksempelvis lyder det i advokatundersøgelsen, at da Birgitte Bonnesen i oktober 2018 blev spurgt til, om Swedbank havde gennemgået sine transaktioner for en af de store, mistænkelige kundegrupper i banken fra 2007 gennem 2015, svarede den administrerende direktør: »Ja. Vi fandt intet. Vi har gennemgået alle kunder, der var inkluderet i mediernes rapportering om (kundegruppen, red.), og ingen af ​​dem er eller har været kunder i Swedbank. Ikke en eneste.«

Alene udtalelsen, at banken »fandt intet«, var decideret »ukorrekt«, lyder det i advokatundersøgelsen.

Derudover er Birgitte Bonnesen tiltalt for at videregive intern viden, da hun på et møde i februar 2019, hvor de største aktionærer i banken deltog, »forsætligt« videregav insiderinformation om indholdet i et kommende afsnit af det svenske tv-program »Uppdrag Granskning«.

Fejlfri

Det svenske bagmandspoliti begyndte at afhøre Birgitte Bonnesen i begyndelsen af 2020. Ifølge Dagens Industri mistænkte bagmandspolitiet hende for groft bedrageri, grov manipulation af markedet og videregivelse af fortrolige oplysninger.

Den gang lød det fra Bonnesens advokat, Per E. Samuelson, til Dagens Nyheter, at han følte sig »overbevist om, at hun ikke har begået den mindste fejl«.

Heller ikke Bonnesen selv har hidtil været i tvivl, om hun har handlet forkert. Til den svenske avis Expressen bekræftede hun kort i forbindelse med sin fyring, at hun inderst inde ikke følte, hun havde gjort noget galt.

Men det har det svenske bagmandspoliti tydeligvis erklæret sig uenig i. De mener, at der er grund til at rejse tiltale mod den tidligere topchef, der stod i spidsen for Swedbank i Baltikum mellem 2011 og 2015. I 2016 fik hun ansvaret for hele banken som administrerende direktør.

Hvidvask i Estland

Swedbank kom i myndighedernes søgelys, efter at den svenske tv-station SVTs program »Uppdrag Granskning« kunne afsløre, at milliardsummer blev hvidvasket gennem bankens estiske filial. Afsløringerne kom i kølvandet på historierne om milliardhvidvask gennem Danske Banks estiske filial.

Danske Bank har selv erkendt, at op mod 1.500 milliarder kroner kan være blevet hvidvasket gennem bankens estiske filial mellem 2007 og 2015. Det er i samme tidsrum, at den omfattede hvidvask er sket i den svenske konkurrents filial i Estland.

Den svenske storbank fik i 2020 en milliardstor bøde af de svenske tilsynsmyndigheder for ikke at sætte en stopper for den omfattende hvidvask gennem den estiske filial og for at tilbageholde oplysningerne for tilsynet. Banken har ligeledes fået en bøde af Nasdaq i Stockholm for ikke at have styr på processer og rutiner for antihvidvask i perioden 2016 til 2019, og så er Swedbank ligesom Danske Bank også i flere amerikanske myndigheders søgelys.

Mens sagen betød, at Birgitte Bonnesen i 2019 mistede jobbet som administrerende direktør, har banken tidligere besluttet ikke at rejse krav om erstatning i sagen. Hun mistede dog sin fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med fyringen.

Udover Bonnesen fik sagen også konsekvenser for den daværende bestyrelsesformand Lars Idermark, der valgte at trække sig fra posten. Samtidigt blev tre ledende chefer i bankens estiske filial fyret i efteråret 2019.

Det drejede sig om Robert Kitt og Vaiko Tammeväli, som var henholdsvis administrerende direktør og finansdirektør i den estiske forretning, og Kaie Metsla, som var ansvarlig for privatkundeforretningen.