Svensk storbank mistænkes for brud på amerikanske sanktioner

Hvidvasksagen i Swedbank ser ud til at gå fra ondt til værre for den svenske storbank. Onsdag morgen oplyser banken, at den muligvis har brudt amerikanske sanktioner.

Swedbank har muligvis brudt amerikanske sanktioner i sin baltiske afdeling. Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Swedbank har muligvis brudt amerikanske sanktioner i sin baltiske afdeling, oplyser banken i en pressemeddelelse onsdag morgen.

Den svenske storbank blev sidste år hvirvlet ind i en større sag om mulig hvidvask. Advokatfirmaet Clifford Chance har siden februar 2019 undersøgt mistænkelige transaktioner i Swedbanks baltiske afdeling, der mistænkes for hvidvask.

Advokaterne har fundet 586 overførsler primært i perioden 2015-2016 til samlet 4,8 millioner dollar, lidt mere end 30 millioner kroner, som kan være brud på sanktionerne.

Størstedelen af overførslerne er lønudbetalinger og driftsomkostninger til et fartøj, hvis ejere og operatører er baseret på Krim-halvøen, som blev annekteret af Rusland i 2014. Som følge af annekteringen af Krim blev der indført sanktioner fra USA og EU.

I løbet af onsdagen konkretiserede Swedbanks direktør Jens Henriksson, at det ikke drejede sig om transaktioner til konkrete individer, organisationer eller selskaber på USA's sanktionsliste. Derimod var der tale om penge, som var ført til eller fra Krim-halvøen. 

»Vi har ført penge, amerikanske dollar, til områder, som vi skulle have gjort,« sagde Henriksson til telegrambureauet TT.

Mistanke om Kalasjnikov

Det er ikke første gang, Swedbank mistænkes for sanktionsbrud i den problemramte baltiske del af forretningen.

I september kunne det svenske TV-program »Uppdrag Granskning« beskrive, at en storejer af den russiske våbenfabrik Kalasjnikov, som står på USAs sanktionsliste, har overført penge til den amerikanske våbenfabrik Kalasjnikov USA i Florida via Swedbank.

Spørgsmålet om sanktioner har en særlig bevågenhed, fordi de amerikanske myndigheder ved andre tilfælde har slået hårdt ned med tunge bøder på banker, der har brudt amerikanske sanktioner.

Store konsekvenser

Konsekvenserne er rullet ind over Swedbank, siden »​Uppdrag Granskning« bragte de første historier om de baltiske afdelinger i februar 2019.

Ligesom tilfældet var det for Danske Bank, er det især bankforretningen i Estland, som har været problematisk.

Beløb for mindst 135 milliarder euro – primært fra russiske kunder – vurderes at være strømmet gennem den svenske banks estiske filial.

Sagen har kostet den danske topchef i Swedbank, Birgitte Bonnesen, og bestyrelsesformand Lars Idermark jobbet. Svenske myndigheder har foretaget en razzia mod bankens hovedkvarter i Sundbyberg, og strafferetlige efterforskninger er lige nu gang i flere lande.

I Danske Bank er der ikke konstateret brud på sanktioner, selv om de advokater banken har hyret, Bruun & Hjejle, konkret har screenet efter dette.