Lotte Bjerre Knudsen vinder sammen med de to amerikanske forskere Svetlana Mojsov og Joel Habener den prestigefyldte Lasker-pris for biomedicinsk forskning. 

Det skriver mediet STAT.

Hun har aldrig været forsker på et universitet.

Men det stopper ikke den 60-årige kemiingeniør. Tværtimod. 

Det banebrydende tarmhormon 

Hvor Svetlana Mojsov og Joel Habener bedst er kendt for deres identificering og karakterisering af tarmhormonet GLP-1 i 1980erne, er Lotte Bjerre Knudsen den kvinde, der stod i spidsen for det hold, der fik skabt det første GLP-1 lignende lægemiddel godkendt til behandling af fedme. 

Berlingske mødte da også Lotte Bjerre Knudsen for første gang i 2009, hvor hun sammen med Novo Nordisk stod på tærsklen til det første gennembrud inden for GLP-1-medicin. 

Derfor er Lotte Bjerre Knudsen umulig at komme uden om, hvis man vil finde forklaringen på Novo Nordisks nuværende succes med milliardsælgende diabetes- og vægttabsmedicin som Ozempic og Wegovy.

Ud over at GLP-1-baserede lægemidler transformerer behandlingen af fedme, så åbner det også nye muligheder for at håndtere hjertesygdomme, afhængighed og Alzheimers. Det skriver STAT. 

En anerkendt opdagelse 

Opdagelsen af GPL-1 har også tidligere vundet internationale priser. 

Det glæder blandt andet Harrington-prisen for innovation i medicin i 2017. 

I 2020 var det Warren Alpert Foundation-prisen og året efter Canada Gairdner International Award. Det oplyser STAT. 

Alle tre gange udpegede priskomiteen tre mandlige læger til at dele prisen. En af dem er danske Jens Juul Holst, der er forsker på Københavns Universitet. 

Berlingske har tidligere fortalt, hvordan Jens Juul Holst også er en del af det forskerhold, som opdagede tarmhormonet. 

Lasker-prisen er heller ikke den første pris, som Lotte Bjerre Knudsen modtager i forbindelse med GLP-1. Sidste år blev hun tildelt »Paul Langerhans-prisen« fra den tyske diabetesforening. 

Paul Langerhans var en tysk forsker, der levede fra 1847 til 1888. Han opdagede det væv i bugspytkirtlen, som udskiller insulin. Vævet hedder i dag de langerhanske øer. 

Det er netop dette væv, som Novo Nordisks medicin baseret på GLP-1 kan få til at udskille insulin.