Succes er fart. I talent 100 kommer vi snart til at sammenligne mennesker ud fra, hvad jeg vil kalde »succesratioen«: mængden af bedrifter, man har opnået, divideret med ens alder. Jo højere ratioen er, desto bedre har man gjort det.

I programmet »Løvens Hule« ser man dimsedutter blive sat til salg, hvor fire tal fremsættes: omsætningen for to år siden, omsætningen sidste år og den forventede omsætning de næste to år. Det skal gerne være gået hurtigt over de sidste to år, så man kan trække en lige streg mellem de to punkter og tegne en kurve med en stejl hældning. Går det stærkt, går det godt.

En af de mest succesfulde nulevende personer i Danmark bryder med vores moderne fortælling om stjernekarrieren. Hun har kun været i én virksomhed gennem sin karriere, har efter eget udsagn aldrig bedt om en lønforhøjelse og trofast passet sit arbejde på laboratoriet. For 29 år siden fik hun ideen til det guldæg, der er i 2023 ville gøre Novo Nordisk til Europas mest værdifulde virksomhed. 

Det er Lotte Bjerre Knudsen, Chief Scientific Advisor i Novo, som bemærkelsesværdigt få må kende. Jeg læste et interview med hende i tyske Spiegel og kan kun se, at Finans har nænnet at interviewe Bjerre Knudsen herhjemme. Jeg kan for eksempel ikke finde et eneste interview med hende i Berlingske.

Lotte Bjerre Knudsen repræsenterer det lange, seje træk i den store institution, hvis arbejde drives af faglig passion. Hun glæder sig over Wegovys kommercielle succes, da det kommer til at give hende flere penge til at forske for og arbejde videre. Der er ingen planer om at hæve pengene i banken og installere en yacht i Rungsted. 

Uden at tage Lotte Bjerre Knudsen til gidsel som nationalt symbol, er der noget særligt dansk over hendes udsyn og tilgang. Hun er afdæmpet om sin succes, hun nedtoner individualismen og fremhæver den kollektive indsats.

Ofte gør man janteloven og den danske modvilje mod personlig ambition og vækst til en hæmsko for at opnå noget stort. Det er der nok noget om. Men vi har nok bevæget os for langt i den anden grøft, hvor substansen fortrænges i et evigt accelererende samfund. Store opdagelser tager tid, og de opnås sjældent alene. Jeg tror, at Danmark vil være et økonomisk og åndeligt rigere land af mere Lotte Bjerre Knudsen og mindre »Løvens Hule«.

Marc Sabatier Hvidkjær, København