Dansk energiboss advarer: Hold Københavns elnet fra udenlandske købere

Flere udenlandske selskaber er med i opløbet om Københavns elnet. Lad det blive på danske hænder, lyder det fra forbrugerejet selskab, der selv har lagt et bud ind.

Jesper Hjulmand, der er adm. direktør i SEAS-NVE, ser gerne, at elnettet bliver på danske hænder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Der bliver lagt op til en økonomisk holmgang af de store, når elnetselskabet Radius skal finde en ny ejer i løbet af de næste seks måneder. Det bliver nemlig nogle af tungeste elselskaber og største kapitalspillere, der kommer til at kæmpe om elnettet.

Med i opløbet er blandt andre den canadiske pensionskasse Omers, der sammen med danske PKA lagde et bud ind onsdag i sidste uge ifølge Berlingskes oplysninger. Omers’ portefølje tæller allerede elnetselskaber i Finland og Sverige, der tilsammen leverer strøm til mere end halvanden million kunder. Samtidig er selskabet også investor i Oncor, der er Texas’ største eldistributør med over ti millioner elkunder.

Også energikæmpen E.on og en udenlandsk pensionskasse skulle være interesseret i at få fingrene i elnettet, der spænder sig over 19.000 kilometer kabler, erfarer Berlingske.

Dertil kommer den italienske energikoncern Enel, der ifølge Jyllands-Posten har lanceret et bud på Radius.

Men ifølge hjemmebanefavoritten SEAS-NVE, som er en fusion af to sjællandske energiselskaber og ejes af op mod 400.000 andelshavere, skal politikerne være varsomme med at sende elnettet på fremmede hænder. Det er beskeden fra den administrerende direktør, Jesper Hjulmand. Selskabet har ifølge Berlingskes oplysninger selv meldt sig ind i kampen sammen med ATP.

»Det har en betydning, hvem der ender med at blive ny ejer af elnetselskabet Radius, fordi ejerformen bag infrastrukturen gør en forskel. Der er ikke aktionærer, kapitalfonde eller andre, der skal have et udbytte,« lyder det fra Jesper Hjulmand, der mener, at SEAS-NVE som ejer af Radius vil sikre, at forbrugernes og samfundets interesser »fortsat vil være i centrum«.

Indsparket om fordelene ved, at elnettet bliver på danske hænder med et forbrugerejet andelsselskab som SEAS-NVE, kommer Jesper Hjulmand med i et debatindlæg i mandagens Berlingske. Ifølge ham er det faktisk Danmarks grønne førerposition, der er på spil, når der skal vælges en ny ejer.

Ifølge ham vil kunderne og samfundet »fortsat være i centrum« med SEAS-NVE som ejer.

Udsagnet om ejerskabet har en dyb klangbund på dele af Christiansborg, hvor bekymringen for udenlandske spillere på elnettet for længst er rykket ind og varsler et større politisk rivegilde. Både DF og Enhedslisten afviser, at en udenlandsk spiller kan komme til at sidde med hele elnettet. Og sidstnævnte foreslår i Folketinget, at man tvinger Ørsted til at sælge til netop et forbrugerejet selskab som SEAS-NVE.

»Vi deler bekymringerne fra SEAS. Det er et opgør med den tradition, vi har haft i Danmark, om at vi ejer det i fællesskab enten gennem andelsselskaber eller gennem det offentlige via stat og kommuner. Vi får nogle helt andre aktører ind, når man bare sælger til højest bydende,« siger erhvervsordfører for Enhedslisten, Pelle Dragsted.

Det er uvist, hvor Socialdemokratiet og SF helt konkret står i spørgsmålet. SF har dog afvist at sælge til en kapitalfond, alt imens Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen, har bebudet, at hun aldrig vil sælge til »Goldman Sachs« igen med slet skjult henvisning til DONG-sagen, der i 2014 martrede den daværende socialdemokratiske ledelse i landet og endte med et regulært regeringskollaps, hvor SF trak sig fra SRSF-samarbejdet.

Uanset hvor sagen lander, kommer det til at være afgørende for, hvordan den danske energiforsyning tager sig ud, vurderer Brian Vad Mathiesen, der er professor på Aalborg Universitet. Han har et indgående kendskab til den danske energisektor. Ifølge ham kan det få stor betydning, hvem der ejer elnettet. Det skyldes, at der er forskellige interesser på spil hos de mulige ejere, forklarer han.

»Ejerinteresserne i forbrugerejede selskaber er at have en lav pris samt evt. tage en sum ud til andre formål. Det er et skarpt reguleret område, så der er grænser for, hvad man må. Disse to interesser vil være tilstede, hvis et forbrugerejet selskab køber nettet, eller hvis Radius-kunder selv blev ejere af elnettet. Når det gælder de andre private købere end borgerne selv, ser det anderledes ud. Både pensionskasser og kapitalfonde vil have en ejerinteresse i et stabilt afkast,« siger Brian Vad Mathiesen.

Han understreger, at forskellen i ejerinteresser ikke betyder, at man entydigt kan sige, at den ene eller anden ejer giver en højere eller lavere pris pga. den regulering, området har. Det er heller ikke en garanti, at et forbrugerejet selskab giver en lavere el-transportpris.

»Man kan ikke sige, om det ene eller andet bliver dyrere, men der er forskellige interesser, og det er vigtigt at være opmærksom på. Det er et helt nyt paradigme i dansk energipolitik, at vi kan stå i en situation, hvor mange borgere i Danmark får nogle andre ejere af den ledning, der går ind i deres hus,« siger han.

I Ørsted ønsker man ikke at kommentere processen, men firmaet har hele tiden understreget, at man gerne vil sikre sig en ansvarlig og god ejer. Derfor har selskabet blandt andet, som Berlingske kunne fortælle forleden, valgt at screene potentielle købere.

»Vi har anlagt nogle screeningskriterier, der følger internationale retningslinjer for ansvarlig forretningsdrift. Det handler blandt andet om skattelovgivning, miljølovgivning og korruptionslovgivning. Processen skrider planmæssigt frem, og vi kan ikke på nuværende tidspunkt gå dybere ind i at kommentere den igangværende proces,« siger kommunikationschef Martin Barlebo i en skriftlig udtalelse.

Salget skal være afsluttet inden udgangen af første halvår 2019.