Danmarks vej mod et grønt internet kræver beviser – og fravalg

Det største af de 13 klimapartnerskaber vil have det offentlige til at være motor og hjælpe de datacentre, som kan bevise, at de er grønne, så de belønnes for deres omstilling. Det vil hjælpe Danmark i retning mod et grønt internet.

Solceller (billedet) og vindmøller skal levere strømmen, overskudsvarmen skal genbruges i de nærmeste villakvarterer, og det teknologiske isenkram skal være så effektivt og så lidt strømslugende som muligt. Det er, hvad både IT- og televirksomheder lige nu er i gang med at omstille sig til, så danskernes internetforbrug kan blive så grønt som muligt. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den eksplosive brug af streamingtjenester og internettet gennem den seneste halvanden måned, hvor millioner er sendt hjem på grund af coronavirussens hærgen, har sat fokus på at sikre den grønne linje i de datacentre, som sørger for, at det hele fungerer. Men virksomheder og det offentlige skal samtidig sørge for at vælge de grønneste af dem, hvis det skal batte noget at blive klimavenlig.

»Nogle af de store giganter indfører meget aktivt ny teknologi, så de kan styre og målrette energiforbruget efter forventningerne og dermed i forhold til behovet for at køle systemerne ned. De efterspørger samtidig grøn energi som vindmølle- eller solcellestrøm for at nedbringe CO2-udledningen. Men udviklingen kan fremmes ved at bruge det offentlige som forandringsmotor. For når det offentlige begynder at stille grønne krav til sine IT-løsninger i skyen, får de leverandører, som kan levere varen, mulighed for at rykke endnu længere frem i vognen. Man belønner derved dem, der allerede er i gang og har foretaget teknologiske forbedringer og investeringer og måske certificeret deres løsninger ud fra en klar plan om CO2-reduktion,« siger Poul Noer, der er chefkonsulent hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv.