Butikslukninger koster: Coops salg er dalet med 900 millioner

Mens lukningen af 82 butikker har barberet omsætningen kraftigt ned, har det hjulpet på Coops bundlinje, at andelskoncernen har solgt ud af arvesølvet.

Coop lukkede sidste år 82 tabsgivende butikker. 47 af dem var Fakta-butikker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

2018 var på mange måder et hårdt år for Danmarks andenstørste dagligvarekoncern Coop, der bl.a. driver kæderne Irma, Fakta og SuperBrugsen.

Og regnskabet for det forgangne år er ingen undtagelse.

Den samlede Coop-familie, der består af det medlemsejede Coop Danmark og de selvstændige brugsforeninger, som ejer en tredjedel af Coops 1.085 butikker, omsatte for 42,8 mia. kr. Det er 894 mio. mindre end året før.

Faldet skyldes, at man i regnskabsåret har indledt et større oprydningsarbejde og lukket 82 underskudsgivende butikker.

»Der er ingen tvivl om, at det er svært at være dagligvarehandler i dag. Vi er i et marked uden vækst, der fortsat har en stor overkapacitet af butikker. Vi mener ikke, der er plads til så mange butikker, og det koster selvfølgelig på omsætningen at lukke dem,« siger Coops adm. direktør Peter Høgsted, der mener, at Coop er en af de mest tålmodige ejere.

»Mange steder – især i de små byer – har vi holdt butikker i live og nok i lidt for lang tid. Men vi nåede til et punkt, hvor vi slæbte rundt på for mange tabsgivende butikker, som ikke så ud til at blive rentable,« siger han.

Han peger på, at de eksisterende butikker derimod har haft en lille vækst på 162 mio. kr. i regnskabsåret.

»Tilfredsstillende« resultat

Mens omsætningen er faldet, har Coop Danmark til gengæld forbedret driftsresultatet med 66 mio. kr. til 441 mio. kr., mens resultatet efter skat er steget med 237 mio. kr. til 540 mio. kr.

Driftsresultatet er dog påvirket af en række engangseffekter. Sidste år solgte man ud af arvesølvet for at finansiere store IT-investeringer.

Koncernen solgte det 114.000 kvm store ejendomskompleks Sønderhøj og Mega Syd i Viby ved Aarhus, som har tilhørt Coop-mosaikken i over 100 år. Salget har bidraget ekstraordinært med 794 mio. kr. til driftsresultatet.

Trækker man engangseffekterne, der også tæller en stor nedskrivning på Fakta og ekstraordinære omkostninger til butikslukningerne, fra, har Coop tjent 186 mio kr. på den basale drift. Det er en mio. kr. mindre end i 2017.

Alligevel kalder Peter Høgsted årets resultater »tilfredsstillende«.

»På trods af vores oprydningsarbejde og store investeringer i IT har vi kunnet levere et godt resultat og et resultat, der er over budget. Det er vi ganske godt tilfreds med,« siger han.

Dramatisk år

Regnskabet kommer efter et dramatisk år, hvor fundamentet under Coop knagede. Baglandet, i form af de selvstændige brugsforeninger, havde igennem en længere periode været svært utilfredse med koncernens lave indtjening, Peter Høgsteds ledelse og siden bestyrelsesformand Lasse Bolander, som de i forårets formandsvalg forgæves forsøgte at vælte.

Et af Lasse Bolanders valgkampsløfter til baglandet, som synes, at Peter Høgsted fik lov til at bruge for mange penge, var besparelser og effektiviseringer, og Coop har bl.a. været i gang med et større oprydningsarbejde bag facaden, hvor flere af kædernes bagvedliggende funktioner er blevet slået sammen i forsøget på at skabe større synergier i de funktioner, som kunderne ikke kan se.

»Vi har lagt så meget sammen som overhovedet muligt for at drive effektiviseringer og synergier,« siger Peter Høgsted.

Et af de store stridspunket under formandsvalget var, hvorvidt man skulle sælge ejendomskomplekset Sønderhøj eller ej. Andelskoncernen begyndte i 1996 at udvikle det til erhvervsarealer til udlejning.

Det har hvert år bidraget med mere end 100 mio. kr. i lejeindtægter, og dem mente Bolanders modkandidater og dele af baglandet, at man skulle holde fast i. Men komplekset endte altså med at blive solgt.

»Vi har udviklet Sønderhøj gennem mange år og følte, at det nok var på toppen at sælge nu. Og med provenuet fra Sønderhøj havde vi råd til lukke de tabsgivende butikker. Samtidig ville vi gerne kunne finansiere vores IT-rejse, så vi ikke skulle ud og optage yderligere gæld i bankerne,« siger Peter Høgsted.

Salget har øget de likvide beholdninger markant, så Coops gæld nu ifølge Høgsted er på et historisk lavt niveau.

»Vi har nedbragt gælden, så vi næsten er gældfri. Nu har vi en finansiel styrke, så vi står godt rustet til fremtiden, og det er nødvendigt i det her svære marked,« siger han.

Peter Høgsted har siden 2013 siddet på øverste hylde i dagligvarekoncernen Coop. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Der er da også brug for pengene, for Coop har annonceret IT-investeringer for 1,5 mia. kr. Alene sidste år blev der brugt mere end en halv milliard. De bliver brugt til at forny dagligvarekoncernens 51 år gamle IT-platform og til at udvikle nye digitale løsninger som medlemsappen, der giver medlemmerne individualiserede tilbud på dagligvarer.

»Vi har måske glemt at investere i IT i nyere tid, og den regning kommer så nu, og den er stor, fordi vi bygger et nyt system samtidig med, at vi bliver nødt til at holde fast i det gamle, men det er nødvendigt,« siger Peter Høgsted.

2018 var også året, hvor konkurrenten Salling Group overtog pladsen som den største dagligvarekoncern i Danmark fra Coop. Og selv om både Lidl, Rema 1000 og Salling Group, der bl.a. ejer kæderne Netto, Føtex og Bilka, ekspanderer, frygter Høgsted ikke, at konkurrenterne løber fra ham.

»Så vil den ene kæde åbne 100 butikker den ene uge, og den anden uge vil en anden kæde åbne 50 butikker. Markedet er mættet, og jeg tror ikke på den strategi. At vi har tabt lidt markedsandele betyder ikke så meget, for vi er stadig store og har de fordele, der er ved at være stor,« siger han.

Overskud i alle kæder i 2019

For 2019 forventer Coop en positiv udvikling og et resultat efter skat på 3-400 mio. kr.

Samtidig håber Peter Høgsted på, at butikslukningerne og effektiviseringerne betyder, at alle hans kæder for første gang nogensinde vil give overskud – et år før planlagt.

»Vi har allerede haft en stærk start på året i første kvartal. Vi har en voksende kundetilfredshed, og alle vores kæder er lige nu i en udvikling, der gør, at vi for første gang nogensinde er godt på vej mod overskud i alle vores kæder,« siger han.

Coop har desuden taget hul på en plan for, der skal få danskernes øjne op for god mad.

For selv om vi har butikker nok til at brødføde 18 mio. mennesker, er Danmark det marked i Europa, hvor vi bruger den mindste del af vores indkomst på dagligvarer.

Den nye offensiv kalder Høgsted for »madmanifestet 2.0«. Det er en videreudvikling af det madmanifest, han lavede i 2015, og som indeholder seks løfter til forbrugerne om bedre mad med konkrete tiltag, der tilsammen skal få danskerne til at bruge flere penge på mad.

»Men nu gør vi det ved at fokusere på måltidsinnovation frem for madinnovation, så forbrugerne ved, at de også kan få et lækkert færdiglavet måltid hos os,« siger han.

Coops kæder, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugen og Irma, skal derfor have et større udbud af nem mad og færdige måltider i kølediskene, mens Høgsted planlægger at skrue op for de samarbejder, koncernen i dag har med bl.a. Thiese og Meyers. Samtidig skal Catering Danmark, som Coop købte i 2017, spille en større rolle og levere varm mad og måltidskasser til Coops butikkker. Inden længe vil der også være food trucks foran flere af Fakta-butikkerne, som skal sælge færdigmad.

Ét Coop uden Fakta, SuperBrugsen og Kvickly?

Mens rejsen mod ét Coop fortsætter bag facaden, hvor de bagvedliggende funktioner bliver lagt sammen, tager andelskoncernen inden længe hul på forhandlingerne om, hvorvidt der også kun skal være ét Coop udadtil, der samler alle kæderne under ét navn.

En forhandling man har været i gang med én gang tidligere, og som var med til at kickstarte oprøret fra baglandet, der kvitterede med et ramaskrig, da Peter Høgsted annoncerede, at han mente, at alle kæderne skulle hedde Coop.

I første omgang er Coop gået i gang med at teste, om Fakta skal have nyt navn.

Om Høgsted stadig mener, at alle kæderne skal hedde Coop, vil han endnu ikke ytre sin holdning til. Den kamp må vente.