Business-update: Tidligere landsholdsspiller tjener mange millioner på ejendomme

Berlingskes businessredaktion guider dig til dagens vigtigste nyheder om økonomi og virksomheder.

Tidligere spiller på fodboldlandsholdet, Jakob Friis-Hansen, tjener godt på sine investeringer i ejendomme i Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner. Bygningerne på billedet er tilfældigt valgte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

God eftermiddag og velkommen til onsdagens Business-update.

I dag skal vi blandt andet forbi udbytteskattesagen og en tidligere landsholdsspiller, der har tjent mange penge på ejendomme.

Tidligere landsholdsspiller tjener millioner

Læserne vil måske huske Jakob Friis-Hansen, der i 90erne spillede fodbold i flere store europæiske klubber og var en del af landsholdet.

Siden begyndelsen af 90erne har han også investeret i en række københavnerejendomme, og det har været en god forretning. Det seneste regnskab fra hans selskab, Lille, viser et overskud på 54 millioner kroner. Det skriver Finans.

Jakob Friis-Hansen i sin tid i Hamburger SV i 1996. Her i aktion mod Ajax Amsterdam. Fold sammen
Læs mere
Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix.

Ejendommene i Frederiksberg, Københavns og Gentofte kommuner bringer selskabets egenkapital op på 119,7 millioner kroner, viser regnskabet.

Jakob Friis-Hansen spillede blandt andet for Lille, Bordeaux og Hamburger SV. På landsholdet blev til 19 landskampe op gennem 1990erne.

Jakob Friis-Hansen har ingen kommentarer til ejendomsselskabet eller dets resultater.

Anklageskrift udpeger central håndlanger i udbyttesag

I et netop offentliggjort anklageskrift beskriver dansk politi en mand, der menes at være en central figur i den store sag om formodet svindel med udbytteskat for 12,7 milliarder kroner. Det skriver Børsen.

Anthony Mark Patterson beskrives som hovedmanden Sanjay Shahs håndlanger.

Patterson er nu tiltalt for medvirken til bedrageri og forsøg på bedrageri for 9,5 milliarder kroner. Hans udbytte er opgjort til mindst 1,5 procent af ni milliarder kroner, fremgår det af anklageskriftet.

Ifølge Børsens analyse af pengestrømmene, der viser, hvor udbytteskatten blev kanaliseret hen i årene fra 2012 til 2015, strømmede 408 millioner kroner gennem konti, som Anthony Mark Patterson havde fuldmagt til via sit job i Shahs firma, Solo Capital.

For Sanjay Shahs vedkommende er ordet »medvirken« udeladt i den mere fuldtonede tiltale. Anklagemyndigheden mener, han har modtaget mindst 80 procent af det samlede udbytte.

Her er fem skarpe bud på historier fra journalisterne på Berlingske Business:

Sådan finder du 6.500 milliarder dollar – sørg for at uddanne dine medarbejdere

Der er behov for et globalt kompetenceløft, når verden skal vriste sig fri af coronakrisen og bane vej til de millioner af job, der vil blive blive skabt i den grønne omstilling og under den fjerde industrielle revolution.

Sådan lyder budskabet fra World Economic Forums (WEF) virtuelle topmøde.

På mødet har WEF sammen med revisionsgiganten PwC præsenteret en ny rapport, »Upskilling for Shared Prosperity«. Den viser, at investeringer i efteruddannelse og omskoling kan bidrage med mindst 6.500 milliarder dollar til det globale BNP, skabe 5,3 millioner nye job inden 2030 og udvikle mere inkluderende og bæredygtige økonomier verden over.

Læs historien her.

Uret tikker: 15.000 får sort skærm og kappet internetforbindelse om få dage

Op mod 15.000 husstande i Nord- og Midtjylland får om få dage sort tv-skærm og står uden internetforbindelse, fordi de ikke har reageret på en masseopsigelse, som i september blev sendt til 110.000 brugere.

31. januar ved midnat bliver både tv- og internetforbindelsen slukket for alle, der hidtil har fået disse leveret gennem energiselskabet Eniig Fiber. Selskabet er i mellemtiden fusioneret med det store jyske energiselskab Norlys, som ejer tv- og internetleverandørerne Stofa og Boxer og tidligere hed SE/Sydenergi.

Derfor har Norlys som krævet af konkurrencemyndighederne masseopsagt alle Eniig Fiber-kunder, som hidtil har fået tv og internet leveret af Norlys' konkurrent, Waoo.

Læs historien her.

Google klar til at teste afløser for internettets snushaner

Google mener at have fundet en måde, hvorpå man i 2022 kan aflive de cookier, som gennem internetbrowseren følger brugerens færden og adfærd på tværs af nettet, og alligevel vil kunne sikre annoncører, at deres annoncer rammer de rette personer.

Google vil fra begyndelsen af 2022 gennem sin internetbrowser, Chrome, der er verdens mest benyttede, blokere for de såkaldte tredjepartscookier, som er en af de væsentligste brikker bag onlineannoncering verden over og dermed også for internetgigantens egen forretning. Cirka 80 procent af Google-imperiets samlede omsætning kommer fra annoncer.

Ifølge Google skal initiativet i højere grad beskytte brugeres privatliv på nettet ved at give annoncører mere begrænsede og anonymiserede oplysninger om brugerne, eksempelvis om hvor mange brugere der har besøgt en produktside efter at have set en bestemt annonce, men altså uden at disse oplysninger kobles til en bestemt bruger.

Læs historien her.

Fortroligt notat sår tvivl om erstatning til minkavlerne: »Der er ingen tvivl om, at man går ud over, hvad man normalt ville få«

Med mandagens minkaftale kan minkerhvervet se frem til at modtage et tocifret milliardbeløb i direkte erstatning, efter at erhvervet de facto blev nedlagt i november.

En markant del af dette beløb kommer fra posten »tabt fremtidig indtjening« i perioden 2022 til 2030, som tegner sig for 7,9 til 8,9 milliarder kroner. Det drejer sig med andre ord om de penge, som minkavlere er afskåret fra at tjene i fremtiden, efter at deres minkbesætninger er blevet slået ned.

Et notat fra Erhvervsministeriet, som Berlingske er i besiddelse af, sår nu tvivl om, hvorvidt minkavlerne ville kunne se frem til at modtage samme beløb – op mod 7,9 til 8,9 milliarder kroner – for tabt fremtidig indtjening, hvis de gik til domstolene og fik vurderet sagen.

Ifølge notatet ville domstolene således give »godt« fire milliarder til erhvervet som helhed. Tallet er et »groft skøn« og baseret på regnskabstal for heltidsavlere i 2018.

Læs historien her.

Selvom coronakrisen har kostet Magasin dyrt, har den styrket direktørens tro på de fysiske stormagasiner

Mens mange stormagasinkæder rundt om i verden de seneste år har været hårdt presset, har den 150 år gamle danske kæde Magasin været undtagelsen fra stormagasinernes deroute.

Også Magasin har dog mærket coronakrisens nedlukninger og konsekvenser. Det fremgår af nøgletal fra det skæve regnskabsår 2019/2020.

Her faldt omsætningen med 288 mio. kroner og landede på 2,6 milliarder kroner. Driftsresultatet (EBITDA) endte på 35 millioner kroner mod 173 millioner kroner året før.

»Månederne med nedlukning i foråret var selvfølgelig hårde, men vi havde en god handel inden corona, og efter genåbningen kom der også hurtigt gang i salget,« siger Magasins økonomidirektør, Peter Fabricius.

Læs historien her.

Fortsat rigtig god dag!