Business-update: Hypet elcykel tæt på konkurs – stifter raser og kræver millioner

Skuffende Mærsk-regnskab. Punktum i sag om jysk skandalehandel. Og ballade i mulig cykelkonkurs. Det er nogle af overskrifterne i fredagens Business-update fra Berlingske.

Søskendeparret Christian Adel Michael og Julie Kronstrøm Carton stiftede selskabet bag den sammenfoldelige elcykel Mate. Nu ser selskabet truet af konkurs. Linda Kastrup

Kære læser, velkommen til fredagens Business-update fra Berlingske.

Den amerikanske jobrapport, der bliver kaldt »kongetallet«, er netop blevet offentliggjort. Tallet skuffede, og det har sendt renterne ned. 

Økonomisk journalist Frederik Juel skriver om tallet og dets betydning for økonomien. Læs mere her.

I dagens Business-update skal vi blandt andet forbi en historisk dom til kryptokonge, et opsigtsvækkende nederlag til kapitalfond og dagens regnskab fra Mærsk.

Men først vil jeg opfordre dig til at prøve en af vores quizzer her på Berlingske:

Hvad ved du om danske aviser?

Hvad ved du om Danmarks største medicinalvirksomhed?

God læselyst!

#1 Mærsk-aktien falder efter dystre udsigter

Vi starter med Mærsk.

På ingen tid er A.P. Møller - Mærsk gået fra to år i træk med dansk rekordindtjening og lutter blå himmel til sorte tordenskyer i horisonten.

»Vores industri befinder sig i en ny virkelighed med afdæmpet efterspørgsel, priser tilbage på historiske niveauer og inflationspres,« som topchef Vincent Clerc sagde på et pressemøde i dag.

Berlingskes journalister Emil Bo Rask og Lasse Friis skriver om den dramatiske situation, som har sendt Mærsk-aktien ud i det største kursfald i mere end 30 år. Læs med her.

I forbindelse med regnskabet har Mærsk offentliggjort, at rederigiganten vil afskedige 10.000 ansatte på verdensplan. Læs mere om det her.

#2 Nederlag til kapitalfond efter jysk skandalehandel

Fredag klokken 10 kom afgørelsen i Sø- og Handelsretten på den spektakulære sag om skandalehandlen mellem de to kapitalfonde FSN og Procuritas.

Og efter sagen har verseret i Sø- og Handelsretten i tre et halvt år, og efter 37 dages retsdage er Procuritas frifundet, og FSN får ikke en krone i erstatning.

Nu melder FSN, at de planlægger at anke den højst opsigtsvækkende dom:

»Vi er tilfredse med, at Sø- og Handelsretten er enige med os i, at Gram Equipment blev solgt af Procuritas på baggrund af bevidst manipulerede og svigagtige regnskaber. Vi er dog på samme tid overraskede og skuffede over Sø- og Handelsrettens beslutning om at lade Procuritas beholde de penge, de har tjent på en svigagtig transaktion. Det mener vi ikke er i overensstemmelse med dansk ret og vil derfor anke dommen,« siger partner hos FSN Capital Partners, Nicolai Norrbom, i en udtalelse.

Berlingskes journalist Rasmus Ove følger sagen. Læs mere her.

#3 Stifter kræver millionbeløb fra konkurstruet cykelfirma 

Det hurtigtvoksende danske cykelfirma Mate har haft underskud i årevis på trods af løbende indsprøjtninger fra investorer. Nu kæmper selskabet for overlevelse og er afhængig af stor ny kapital for ikke at ende i konkursbehandling.

Samtidig med at selskabet kæmper for overlevelse, kræver Mates grundlægger ifølge Finans millioner fra den nuværende ejerkreds. I en e-mail oplyser Christian Adel Michael, der sammen med sin søster Julie Kronstrøm Carton stiftede Mate, at han har gjort krav på knap 2,6 millioner kroner

»Det var først og fremmest med utrolig stor skuffelse og sorg, at jeg modtog nyheden om rekonstruktion i det hjertebarn, som jeg og min søster startede for snart otte år siden, og som vi stadig er medejere af. Jeg er selvfølgelig ked af, at vi mister vores ejerskab og særligt, fordi jeg selv er kreditor og har knap 2,6 millioner kroner til gode,« udtaler Christian Adel Michael til Finans.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

Du har måske allerede set dem, mens du har læst Berlingske i dag, men her er tre historier fra Berlingske Business, som vi mener, at du bør læse:

1. Kryptokonge dømt for kæmpe milliardsvindel

En af de største finansskandaler nogensinde sender 31-årig tidligere mangemilliardær ind i historiebøgerne ved siden af dømte koryfæer som Bernie Madoff. Han risikerer nu årtier bag tremmer for at have trukket penge ud af verdens største kryptovalutabørs og brugt dem til private investeringer – og politisk smøring.

Læs historien af Thomas Breinstrup her.

2. Bandemedlemmer kan få sløjfet gæld – og vandre gældfrie tilbage i kriminalitet.

Bandekriminelle får sløjfet gæld uden modkrav om at holde sig fra kriminalitet. En »fadæse« og en »åbenlys fejl«, siger retsordførere. Gældsstyrelsen indrømmer, at sløjfning af gæld kan stå ved magt trods ny kriminalitet. Ekspert sår tvivl om lovligheden af styrelsens praksis.

Læs afsløringen af Vibe Hyltoft lige her.

3. Nye vurderinger udløser »paniksalg på ejerlejlighedsmarkedet«

Sælgere trykker speederen i bund på hovedstadens lejlighedsmarked i kølvandet på de nye ejendomsvurderinger. Udbuddet stiger eksplosivt, mens tiden rinder ud.

Povl Dengsøe med historien. Læs den lige her.

PS:

Har du set vores nye privatøkonomiske nyhedsbrev »Dine penge«, hvor vi hver mandag stiller ekstra skarpt på ugens privatøkonomiske emner?

Læs nyhedsbrevet fra i mandags, hvor Povl Dengsøe skriver om fænomenet »grundskyldsfest« og tilmeld dig lige her.

Tak for at du læste med! Og god weekend.

Venlig hilsen

Simon Bendtsen, redaktør på Berlingske Business