Kapitalfond lider kæmpe nederlag i sag om skandalehandel

Højst opsigtsvækkende taber kapitalfonden FSN et opgør om jysk skandalehandel. Nu vil de anke dommen.

GRAM Equipments, Kolding. Lavet 17. Juni 2020. ©2020 Palle Peter Skov, BM ONLY. Palle Peter Skov/Ritzau Scanpix

Fredag klokken ti kom afgørelsen i Sø- og Handelsretten på den spektakulære sag om skandalehandlen mellem de to kapitalfonde FSN og Procuritas. 

Og efter sagen har verseret i Sø- og Handelsretten i tre et halvt år, og efter 37 dages retsdage, er Procuritas frifundet, og FSN får ikke en krone i erstatning.