Aston Martin-chefen hakker i gearet

For et år siden var speederen i bund hos britiske Aston Martin. Nu får topchef Andy Palmer hug for at indkassere en større millionbonus, mens det pludselig atter går skidt for lukusbilproducenten. Selskabet har tabt over 80 pct. af sin værdi, siden det gik på børsen sidste år. Men Palmer tror stadig på sin sag.

Andy Palmer, der har været topchef for den britiske bilproducent Aston Martin siden 2014, er kommet i modvind siden sidste års børsdebut, der skulle markere det ikoniske bilmærkes genfødsel efter mange års underskud. Men trods kraftige kursdyk og nye underskud er han stadig overbevist om, at hans ambitiøse planer holder. Her viser han en Vantage-model frem i 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: PHIL NOBLE / Reuters / Ritzau Scanpix

Vinden vender hurtigt, selv når man er topchef for et af Storbritanniens mest ikoniske bilmærker. For under et år siden var Andy Palmer drømmemageren, der havde fået Aston Martin på ret køl efter syv konkurser på lidt over 100 år.

»Vi skaber ikke biler. Vi skaber drømme,« erklærede han forud for den børsdebut i oktober 2018, der skulle symbolisere selskabets genrejsning.

Men er det alligevel ikke drømme, Palmer sælger, men mareridt, spørger de britiske medier nu. Og er der mere galt end de Brexit-kvaler, som resten af den britiske bilindustri lige nu slås med?

I de forløbne ti måneder har Aston Martin fået kappet omkring 80 pct. af aktiekursen svarende til over tre milliarder pund i børsværdier. Og i de seneste uger har Andy Palmer måttet præsentere både et underskud, en nedjustering af salgsforventningerne og flere nedgraderinger af selskabets kreditværdighed.

Det fik forleden avisen The Telegraph til at spørge, om der overhovedet sidder nogen i førersædet hos den hæderkronede britiske producent.

Allerede tidligere i år vakte det opsigt, at store udgifter i forbindelse med børsnoteringen faktisk endte med at trække Aston Martin ned i et nyt underskud i 2018. Næsten halvdelen af disse udgifter viste sig at stamme fra aktietildelinger til ledelsen, herunder aktier for godt 62 millioner pund eller 500 millioner danske kroner til Andy Palmer.

Det udløste igen en kritisk afstemning på generalforsamlingen i juni, som ganske vist ikke fik flertal. Men symbolværdien var klar: Andy Palmer skal måske ikke være for sikker på at blive i de 15 år, han sidste år over for førnævnte The Telegraph udtrykte håb om at fortsætte bag rattet hos Aston Martin.

Der var ellers kun lutter roser til den i dag 56-årige brite, da han i begyndelsen af 2018 havde leveret noget nærmest utænkeligt: fire kvartaler i træk med overskud efter ti års lutter røde tal. Selskabet har ellers sjældent tjent penge trods sin ikonstatus, blandt andet som fast leverandør til filmverdenens superagent James Bond.

Palmer, der i sin fritid selv er ivrig racerkører, var også stolt i front, da en stribe af tidernes Bond-biler forleden blev præsenteret sammen med den nyeste, hyperbilen Valhalla.

Da Andy Palmer i 2014 blev chef for Aston Martin, kom han med både kærlighed til hurtige biler og mange års erfaring fra bilsektoren, som han har arbejdet i, siden han som knap 16-årig kom i lære hos en reservedelsproducent.

Før ankomsten til Aston Martin havde han jongleret med produktion i en helt anden skala gennem over 20 år hos japanske Nissan. Her kom han ikke godt ud af det med den daværende topchef, den nu omdiskuterede Carlos Ghosn, men lærte meget af hans evne til problemløsning, har Palmer udtalt.

Briten, der er vokset op få kilometer fra Aston Martins hovedsæde, er stadig overbevist om, at det går den rigtige vej med det britiske ikon. Og han har stadig mange tilhængere blandt Aston Martin-fans.

Det er i hvert fald ikke ambitioner, der mangler: Selskabet er i gang med at udrulle flere nye bilmodeller, herunder en SUV, Aston Martin DBX, som skal være med til at fordoble salget over de næste fem år.

Den slags satsninger, inklusive en helt ny bilfabrik, koster penge, før pengene kommer igen, og ifølge iagttagere er det muligt, at Andy Palmer må gå til aktionærerne igen eller øge en i forvejen pæn gæld for at få nye midler.

Men det skal nok lykkes, sagde han forleden selvsikkert til Financial Times.

»Det her er ikke en skrantende forretning; det er en forretning med store ambitioner. Jeg tror ikke, at der i moderne tider har været et bilselskab med vækstambitioner så aggressive som vores.«