Den ikoniske MINI er for længst blevet et britisk klenodie og udødeliggjort af »Mr Bean« (Rowan Atkinson). I 1994 blev bilmærket opkøbt af tyske BMW, men produktionen foregår i stort omfang stadig i Storbritannien uden for Oxford. Men med Brexit kan det være en saga blot.
Det er bestemt ikke første gang, at bilindustrien blander sig i EU-spørgsmålet i Storbritannien. Også op til Brexit-afstemningen i 2016 var industrien særdeles klar i mælet. Brexit risikerer at gå hårdt ud over produktionen og arbejdspladserne i Storbritannien, lød det. I dag er 850.000 arbejdspladser tilknyttet bilindustrien i landet