Amazon og TopShop bliver nævnt som mulige købere af Magasins kriseramte ejer

Alt er i spil, efter at Debenhams er gået i rekonstruktion, og selskabets långivere har taget kontrollen over den kriseramte stormagasinkæde.

Både Amazon og TopShop bliver nævnt som mulige købere af kriseramte Debenhams, der har 166 stormagasiner. Arkivfoto: Andy Rain/Ritzau Scanpix

Alt tyder på, at danske Magasin snart får en ny ejer.

Tirsdag gik Magasins engelske ejer, stormagasinkæden Debenhams i rekonstruktion, og dermed har selskabets långivere - heriblandt to storbanker og to hedgefonde  - overtaget kontrollen. Derfor er der udpeget en kurator, som nu er i gang med en plan for, hvordan kreditorerne skal slippe med skindet på næsen.