Advarsel om 5G-cybertrusler lægger nyt pres på Huawei

Britiske teleselskaber opfordres af myndighederne til nøje at overveje deres indkøb af udstyr til det kommende 5G-supermobilnet.

Huawei er verdens største leverandør af mobiludstyr, blandt andet til det kommende 5G-supermobilnet. Arkivfoto: Reuters/Scanpix CHINA STRINGER NETWORK

De britiske myndigheder advarer nu landets teleselskaber om nøje at overveje, hvem de indkøber udstyr til det kommende 5G-supermobilnet af, og selv om ingen navne nævnes, ses advarslen møntet mod Huawei, som i Danmark driver TDCs mobilnet.

Flere britiske teleselskaber har modtaget et fælles brev fra det ministerielle Department for Digital Culture og Det Nationale Cybersikkerhedscenter om at sikre, at »kritisk, national infrastruktur forbliver robust og sikker«, skriver den britiske finansavis Financial Times.