13 Nordea-kunder førte Bagmandspolitiet til ransagning

Ransagningskendelsen viser, at det var 13 kunder i den særlige International Branch-afdeling i Nordeas Vesterport-afdeling, der tidligere på måneden førte til, at Bagmandspolitiet ransagede storbankens danske hovedsæde.

Sagen om de mange mistænkelige transaktioner, der gennem en lang årrække fandt sted gennem Nordeas Vesterport-filial, har senest udviklet sig med en ny ransagning foretaget af Bagmandspolitiet hos Nordeas danske hovedsæde i Ørestad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Onsdag den 12. juni blev Nordeas danske hovedsæde ransaget af et tocifret antal efterforskere fra Bagmandspolitiet (SØIK). Berlingske har fået aktindsigt i den kendelse, der gik forud for det uanmeldte besøg, og det afslører, at det konkret var 13 kunder i International Branch-afdelingen i Nordeas Vesterport-afdeling, der var baggrunden for ransagningen i denne ombæring.

Ransagningskendelsen blev givet til Bagmandspolitiet af Københavns Byret 6. juni.

»Efter de foreliggende oplysninger om bankens kunder og deres transaktioner, herunder navnlig analysen af 13 selskaber, som var bankens kunder, finder retten, at banken med rimelig grund er mistænkt for at have tilsidesat sin forpligtelse i henhold til hvidvasklovens § 26, tidligere § 7, til at foretage underretning om mistænkelige transaktioner til og fra såkaldte »øst-kunder« i bankens afdeling International Branch,« skriver byretten i sin kendelse.

Omdrejningspunktet for Bagmandspolitiets efterforskning er den irgrønne bygning, som har huset Nordeas Vesterport-afdeling, hvor der fra 2004 til 2014 blev foretaget mistænkelige transaktioner for milliarder af kroner gennem konti oprettet af selskaber i skattely. Afdelingen, der også gik under navnet International Branch, blev lukket i 2014, men er siden gentagne gange dukket op på myndighedernes radar og på mediernes forsider.

Ny ransagning efter ufuldstændige oplysninger

Banken blev ransaget første gang i august 2017, efter at efterforskningen var gået i gang året før. Men ifølge kendelsen har retten fundet det godtgjort, at myndighederne ikke har fået udleveret alt materiale i sagen.

Det drejer sig om fysiske og elektronisk lagrede dokumenter, »know your customer«-mapper for bankens kunder i den pågældende afdeling og samtlige oplysninger om bankens eventuelle undersøgelser i relation til kunderne i den internationale afdeling. I perioden 2010 til 2017 vel at mærke.

Derfor fik Bagmandspolitiet rettens tilladelse til på ny at ransage Nordeas danske hovedsæde.

»Baggrunden for aktionen er, at der er kommet nye oplysninger frem om mulige overtrædelser af hvidvasklovgivningen, som nu er genstand for strafferetlig undersøgelse,« sagde Morten Niels Jakobsen, statsadvokat for SØIK, i forbindelse med at det kom frem, at man havde ransaget banken.

USB-stik, computere og telefoner

Ifølge kendelsen ville man særligt kigge efter »USB-stik, personlige noter, anden data og andre genstande, herunder udleverede computere og telefoner til medarbejdere hos Nordea, der har arbejdet eller på anden måde haft tilknytning til International Branch i perioden 2010 til 2017, og mailkonti fra 2010 til ransagningskendelsens dato tilhørende denne kreds af medarbejdere«.

Nordea ønsker ikke at kommentere, hvorfor perioden gælder her frem til, eller hvorfor myndighederne ikke mener, at banken har udleveret fyldestgørende materiale i sagen.

»Vi har en tæt dialog med SØIK (Bagmandspolitiet, red.) og Finanstilsynet om denne sag. Helt generelt har vi det princip, at når myndighederne beder om at få udleveret materiale, udleverer vi det naturligvis. Derudover kommenterer vi ikke på vores dialog med myndighederne,« oplyser bankens presseafdeling til Berlingske.

De cirka 1.500 kunder i International Branch-afdelingen, som blev bemandet af knap ti rådgivere, var primært udenlandske selskaber med relation til lokale handels- eller produktionsselskaber. Filialen fokuserede på international betalingsformidling, og kunderne var typisk udlændinge med forretningsaktiviteter i udlandet.

I foråret kunne Berlingske så sammen med finske YLE og journalistorganisationen OCCRP afsløre, at Nordeas Vesterport-filial gennem mere end et årti havde været centrum for flere end 260 skattely- og skuffeselskaber, der har modtaget og betalt millioner og atter millioner via konti i filialen midt i København. Danske Nordea-konti modtog i alt næsten to mia. kr., mens der blev overført mere end en mia. kr. fra de danske konti.

LÆS MERE