Mænd er bare bedst

Mænd løber hurtigere, spiller bedre og springer længere end kvinder. Mænd er bedst til sport. Se bare på OL i Athen. Flere forskere har dog hævdet, at kvinderne vil hale ind på mændene eller ligefrem overhale dem. Endnu er det ikke sket, og kan det overhovedet ske

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For 16 år siden spurtede den amerikanske sprinterdronning Florence Griffith-Joyner sit navn ind i atletikhistorien, da hun løb 100 meter på 10,49 sekunder og satte en verdensrekord, som ingen kvinde siden har formået at slå.

Modsat er mændenens verdensrekord slået flere gange siden slutningen af 1980erne. Den tilhører i dag amerikaneren Tim Montgomery, der i 2002 satte ny verdensrekord, da han løb 100 meter på 9,78 sekunder.

Forskellen går igen på andre løbedistancer, i svømmebassiner, på fodboldbaner og i håndboldhaller. Nok er kvinderne dygtige, men i forhold til mænd er de underlegne i så godt som alle sportsgrene.

Umiddelbart er det indlysende. Se bare på sportsfolkene i Athen. Men for ganske få årtier siden mente seriøse idrætsforskere rent faktisk, at kvinderne havde en mulighed for at overgå mændene i løb.

Således bragte det ansete naturvidenskabelige tidsskrift Nature i 1992 en artikel skrevet af forskere fra University of California. Ifølge deres beregninger ville kvinderne måske nå op på mændene i maratonløb i 1998, og forskellen mellem mænd og kvinder kunne være udlignet inden for alle løbedistancer i 2050.

»Forskellen mellem mænd og kvinder svinder hele tiden ind,« skrev de og fik senere opbakning fra to tredjedele af deres landsmænd, der ifølge en meningsmåling i 1994 mente, »at dagen, hvor kvindelige topatleter vil slå mandlige topatleter, er på vej«.

Hverken forskerne eller amerikanerne fik ret. Mænd sætter langt flere nye rekorder end kvinder, mange kvinderekorder er over ti år gamle, og inden for de olympiske løbediscipliner er mænd i gennemsnit omkring 11 procent bedre end kvinder.

Idrætsforsker Henrik Larsen, Rigshospitalets Center for Muskelforskning, forklarer, at specielt kvindelige fysiologer i 1980erne og begyndelsen af 1990erne troede på, at kvinderne kunne løbe fra mændene.

»De mente f.eks., at fordi kvinder har en større fedtprocent, så måtte de have en fordel på maraton, hvor fedtforbrænding er af afgørende betydning. Men det holder ikke. Mænd har, selvom de er slankere, fedt nok til at løbe et maraton, og deres fedtdepoter bliver ikke tømt,« fortæller Henrik Larsen, der gennem mange år har trænet danske eliteatleter.

Han afviser, at kvinderne bliver i stand til at løbe fra mændene inden for de næste mange, mange år. Mænd har nemlig tre fantastiske, fysiske fordele. De er bedre til at producere energi uden at bruge ilt. En forudsætning for at bevæge sig hurtigt på korte distancer. De har et højere kondital takket deres højere koncentration af hæmoglobin i blodet. Deres større muskelstyrke giver dem ekstra styrke og hurtigere reaktioner.

Årsagen til fordelene er formentlig ret enkel. De mandlige gener er nedarvet fra dengang for flere årtusinder siden, da mænd var jægere og skaffedyr, der havde brug for masser af råstyrke for at få mad til familien.

»Mænd har haft langt større brug for fysisk styrke end kvinder,« siger Henrik Larsen.

Hjerneforsker Peter Lund Madsen alias Hjerne Madsen, Frederiksberg Hopspital, tilføjer, at mænd har arvet den i konkurrence så vigtige evne til at blive tændt og kampklar fra dengang, »de skulle ud og skyde urokser«.

»Den menneskelige hjerne blev færdigudviklet for 50.000-75.000 år siden og har næsten ikke ændret sig siden. Den er altså meget gammeldags og skabt til nogle helt andre livsbetingelser end i dag. Dengang var mænds rolle at gå på jagt. Derfor har de alt andet lige hjerner, der er skabt til at konkurrere og præstere,« siger Peter Lund Madsen.

Som træner for såvel mænd som kvinder har håndboldholdet Team Tvis Holstebros cheftræner, Bent Nygaard, observeret et par afgørende forskelle mellem kønnene, der gør at mænd har nemmere ved at gå efter guldet.

»For at være på toppen så kræver kvinder langt mere tryghed i gruppen. Dårlig stemning presser dem mere. Mænd tåler bedre pres og kommer generelt hurtigere over problemer,« siger han og tilføjer, at lykkes det at få et kvindehold sammentømret og hænge sammen, så har det store muligheder for at forbedre sig.

Ifølge Bent Nygaard kan kvinder akkurat som mænd »psyke sig op«, inden de går på banen.

»Men flertallet af mændene er bedre til det. Korthuset falder nemmere sammen for kvinder. De er dybt afhængige af at få en god start på kampen. Mænd kan bedre tåle at komme bagud med en fire-fem stykker,« siger han.

Når kvinderne halser efter mændene og ikke sætter nær så mange nye rekorder, er forklaringen også, at mange af de kvindelige rekorder er sat i 1980erne eller begyndelsen af 1990erne. I flere tilfælde af atleter fra Østblokken, der dopede og medicinerede kvinderne op på sejrsskamlerne. Til VM i atletik i Stuttgart i 1993 satte kinesiske kvinder en række spektakulære rekorder. På den i dag hedengangne internationale disciplin, 3.000 meter, blev seks af de ti bedste tider sat af kinesere i et og samme løb.

»Sandsynligheden for, at sådan noget sker, er jo lig nul. Det sker ikke. Jeg kan ikke forestille mig, at det er gået naturligt til,« siger Henrik Larsen fra Center for Muskelforskning.

Hvis kvinder skal overhale mænd, så har de ifølge Henrik Larsen to muligheder. De kan satse på, at dopingen gør det umulige muligt, eller de kan løbe uanfægtet videre og satse på, at evolutionen gør arbejdet for dem.

»Mænd får mere stillesiddende arbejde og bevæger sig mindre. Måske vil de derfor miste noget af deres fysiske styrke i løbet af de kommende årtusinder. Det kan føre til, at kønsforskellen udlignes,« gætter Henrik Larsen:

»Dopingen kan også være med til at udligne nogle af forskellene. Man kan gøre meget med doping. Hvis man kan få kvindernes hæmoglobinmængde op på den samme som mænds, reducere deres fedtmasse og øge deres muskelmasse, så kan de komme langt.«

Men foreløbig fører mændene i kønskampen. Som den tidligere norske maratondronning, Grete Waitz, udtrykker det, »så vil kvinder, ligeså længe de er kvinder, aldrig komme forbi mændene«.

ejs@berlingske.dk