Junglens sjældne skal frem i lyset

Jorden vrimler med unikke og MÆRKVÆRDIGE PATTEDYR, som er så ukendte, at næsten ingen er klar over, at de er ved at blive udryddet. Det forsøger Zoological Society of London nu at lave om på med en liste over de 100 mest genetisk enestående men truede dyr i verden.

Den nuttede panda og majestætiske sneleopard er ganske vist udrydningstruede, men det er der også mange andre langt mere underlige dyr, som er. Dyr som Madagaskars kæmpehopperotte, den gylden-gumpede elefantspidsmus eller det langnæbede, æglæggende pattedyr Echidna-myrepindsvinet. Men når indsamlingshatten går på omgang, er der mange af disse mindre prominente men fuldstændigt unikke dyr, som står bagerst i køen.

:Det vil Zoological Society of London (ZSL) nu lave om på. De har derfor lavet en liste over de 100 mest udrydningstruede pattedyr ved at kombinere International Conservation Unions register over truede dyrearter med ZSLs egen liste over hvilke dyr, der er de mest unikke. Altså de dyr som genetisk er længst fra alle andre, og som har udviklet sig i deres helt egen retning over millioner af år.

Projektet hedder EDGE (Evolutionarily Distinct and Globally Endangered, red.), og på listen findes en lang række dyr, som må se til fra junglernes tusmørke, mens mere berømte arter løber med støttekronerne og forskernes opmærksomhed. 70 af de 100 dyr på listen nyder kun lidt eller ingen opmærksomhed og beskyttelse, mens der sker en storstilet indsats for berømtheder som eksempelvis pandaen, javanæsehornet og orangutangen, der er på henholdsvis 18., 11. og 97. pladsen.

Den suveræne førsteplads indtages af den kinesiske floddelfin. Denne ferskvandsdelfin siges at være reinkarnationen af en prinsesse, som druknede i Kinas Yangtze-flod i tidernes morgen, og dyret blev udråbt til at være en »national skat af den højeste orden« af de kinesiske myndigheder. Det forhindrede den dog ikke i at blive så sjælden, at den højst sandsynligt er uddød i dag. I hvert fald kunne det sidste forskerhold, som gik på en storstilet jagt efter det særprægede, langnæbede dyr, ikke finde et eneste eksemplar i den tætbefærdede flod.

Chefforsker på EDGE-projektet Jonathan Baillie understreger dog, at det er svært at fastslå med 100 procent sikkerhed, om et dyr er uddødt, og at ZSL ikke er klar til at give op endnu. Det samme gælder de resterende 99 dyr, som er endt på listen.

På listen er de karismatiske dyr, men der er også et stort flertal, som kun de færreste kender til. Vores formål med projektet er at trække disse spektakulære dyr frem i lyset og give dem en chance, mens de står og vipper på kanten af udryddelse.«

Derfor har EDGE valgt at sætte fokus på ti af de truede dyr på sin hjemmeside, som privatpersoner kan støtte gennem forskellige beskyttelsesprojekter.

Et af de dyr, som er med i denne top ti og for en gang skyld får chancen for at komme i rampelyset, er humlebi-flagermusen. Med sin 9. plads er den allerede godt på vej til at drive ud i glemslen og den kan på vejen derud være svær at få øje på, da den kun vejer to gram. Dermed er den verdens mindste pattedyr. Men også dyr fra langt mere monstrøse vægtklasser går en dyster fremtid i møde. Det gælder bl.a. listens nummer 88 og 89, blåhvalen og finhvalen, som samtidig er verdens henholdsvis største og næststørste pattedyr. ----

Det udvalgte fokus på ti af de 100 dyr betyder, at der igen er arter, som må se sig forbigået. For selv om Jonathan Baillie fortæller, at der løbende vil komme flere projekter til, er det svært at stable beskyttelsesprogrammer på benene til alle de underlige størrelser. Nogle af dyrene lever desuden i skjult, at der ikke engang findes fotografier af dem. Eksempelvis den persiske muldvarp. Som bevis på dens eksistens er der kun fundet ét eneste kranium.

Mange af dyrene er så genetisk specielle, at de repræsenterer deres helt egne slægter, og netop derfor er der ifølge Jonathan Baillie al mulig grund til at sørge for at tage disse unikummer under vingerne. ---- »De ser ikke ud som noget andet, de opfører sig ikke som noget andet. Men de forsvinder i det skjulte, så vi er nødt til at gøre folk opmærksom på, at disse »Mona Lisa'er« eksisterer. Der kommer aldrig mere noget, der ligner dem, hvis de forsvinder,« siger Baillie.