Epidemiekspert efterlyser paradigmeskift: »Vi kan alligevel ikke stoppe smitten hos børn«

Vi bør lade smitten løbe blandt børn – uden skole- og klasselukninger og uden anvendelse af et stort testregime, mener tidligere national epidemiansvarlig. Fremtrædende »pandemimatematiker« advarer imidlertid om dystre konsekvenser, nemlig »ubehageligt store« indlæggelsestal på hospitalerne til vinter.

11. marts sidste år blev skelsættende i danmarkshistorien.

»Der er én ting, der virker imod smitten. Og det er, at vi mennesker ikke omgås hinanden for meget,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) til sine måbende medborgere – og tilføjede: