Har verden allerede fået en endnu værre variant end delta? Mistanken er rejst

Den kommer fra Colombia, den har spredt sig til talrige lande, herunder Danmark, og der er visse tegn på, at den kan være endnu mere smitsom end deltavarianten, der i de seneste måneder har forandret hele det globale billede af coronapandemien. Dansk ekspert maner imidlertid til foreløbig ro. Her er, hvad vi ved om den nye variant af coronavirus.

I sidste uge lagde den britiske fysikprofessor og »epidemimatematiker« Christina Pagel en umiddelbart temmelig foruroligende tråd ud på Twitter.

Den handlede om det, som hun beskrev som »bestemt det første tydelige tegn på en potentielt bekymrende variant« i en rum tid.