Biden står til at slå Trump – men har han dummet sig og solgt ud til socialister?

I et ydmygt rødt murstenshus på en stejl bakke i den gamle kulmineby Scranton i det nordøstlige Pennsylvania bor en mand, der kender Joe Bidens hemmeligheder.

Manden hedder Larry Orr, er 76 år og pensioneret elektriker. De to er så tætte, at Biden under et valgmøde her i sin fødeby har joket med, at afhængigt af, hvem af de to der dør først, bliver man nødt til »at slå den anden ihjel på stedet, fordi denne ved for meget«. Så da Berlingske banker på døren til Joe Bidens barndomsven, er det med en vis spænding – vil han tale eller tie?

Hans kone Sandra åbner forsigtigt fordøren til huset, hvor der i forhaven står et skilt, der kort og godt forkynder »Biden for president«. Hun er venlig, forstår godt interessen, men:

»CNN og alle mulige ringer,« siger hun stående i døråbningen. »Han har besluttet, at det er bedst ikke at give interview.«

I virkeligheden udviser Larry Orr blot det samme, som han har sagt bedst beskriver Joe Biden – nemlig loyalitet – og den slags skal jo som bekendt helst gå to veje.

Derudover har Larry Orr måske også allerede sagt rigeligt.

For 12 år siden fortalte han om sin og Bidens fælles barndom og ungdom til The Philadelphia Inquirer.

En del af det var meget tilforladeligt.

Som da de kastede snebolde efter en lastbil med kul og ramte chaufføren, der blev så rasende, at han jagtede dem hele vejen op ad trapperne til Bidens hus, hvorefter Joe Bidens tante jog truckføreren tilbage med et kosteskaft.

Men en anden del handlede om den slags, som kan blive brugt mod Biden – nemlig hans temperament.

Det gik på, hvordan Joe Biden var den i venneflokken, de andre altid beroede sig på, når de kom i konflikt med andre af kvarterets drenge. For Biden bankede bare de andre i jorden.

»Joe holdt sig aldrig tilbage fra et slagsmål. Han var frygtløs,« fortalte Larry Orr.

Joe Biden anklages i dag med mellemrum for at være for opfarende. Som da han under et fabriksbesøg i Detroit i foråret under en diskussion sagde til en arbejder, at han var »fuld af lort«.

Eller som da han i sidste uge angreb CBS News korrespondenten Erroll Barnett, da han spurgte Joe Biden, om han ville tage en test for at få målt sine kognitive evner, sådan som Donald Trump har opfordret ham til samtidig med, at præsidenten har stillet spørgsmål ved Bidens mentale evne til at lede landet.

»Hvorfor helvede skulle jeg tage en test?« fløj det ud af munden på Biden, hvorefter han sagde til Barnett, der er sort: »Det er, som om du siger, at før du kom ind i det her program, så har du taget en test for at vise, hvorvidt du har taget kokain eller ej. Hvad tænker du på, hvad? Er du junkie?«

USA er blevet vant til, at Trump angriber journalister, men Biden holder sig ikke tilbage, og kritikere mener ikke, han i dag er i stand til at holde hovedet koldt, når han presses, selv om han ellers går for at være empatisk.

Tilbage til hjembyen

Selv har Joe Biden erklæret, at Scranton er, »hvor jeg lærte alt, hvad der er at lære om dette lands grundlæggende værdier«, herunder vigtigheden af at overholde aftaler og at respektere andre, har han sagt.

Før han tirsdag i denne uge annoncerede, at senator Kamala Harris skal være hans vicepræsidentkandidat, havde han også sagt, at det var vigtigt, at hans såkaldte »running mate« var »simpatico«.

Biden er gennem årene igen og igen vendt tilbage på besøg her i sin fødeby, hvor han boede indtil, han var ti år, men hvortil han efterfølgende også ofte kom i sine ungdomsår for at besøge sine bedsteforældre.

I juli vendte han på ny tilbage, da han på en stålfabrik præsenterede en 700 milliarder dollar »Køb Amerikansk«-investeringspakke, som skal sikre job til amerikanske arbejdere midt i en krisetid, og som han selv udråbte som den mest aggressive offentlige investering i amerikansk økonomi siden Anden Verdenskrig.

Joe Biden angriber Donald Trump for at ignorere coronapandemien og klimaforandringerne og klandrer præsidenten for at have opmuntret til splittelse under et nationalt oprør imod systemisk racisme i kølvandet på politidrabet på George Floyd i Minneapolis.

»Hans fejl fører til frygtelige menneskelige omkostninger,« sagde Biden om Trump i sin tale på fabrikken. »Igen og igen betaler arbejdende familier prisen for denne inkompetence.«

Joe Bidens øgenavn har i mange år været »Middelklasse Joe«, og hans mantra i dag er, at han vil »genopbygge middelklassen«.

Han præsenterer sig som en mand af folket, og en af hans styrker er, at det ligger ham let at udvise medfølelse over for den lille mands trængsler, noget som ikke mindst tillægges hans egne personlige tragedier.

Få uger efter Joe Biden første gang blev valgt som senator i 1972 som 30-årig, omkom hans kone og deres etårige datter i en bilulykke. Og i 2015 døde hans ældste søn Beau, Irak-veteran og justitsminister i delstaten Delaware, af kræft i hjernen.

Men allerede som barn oplevede Biden, at livet langt fra altid var let. Hans egen far var i perioder uden arbejde, inden han senere fik succes med at sælge brugte biler.

»At vokse op rig og at se ned på folk er en smule anderledes end den måde, jeg er vokset op på,« har Biden sagt i en sammenligning med Trump, som grundlagde sit forretningsimperium på penge fra sin velhavende far.

»Jeg forstår Rustbæltet (region, der har oplevet industriel tilbagegang fra omkring 1980, red.). Donald Trump har ingen idé om, hvad folk må gå igennem.«

Med sin jobplan håber Joe Biden ikke mindst at trække stemmer fra hvide arbejdere i Rustbæltestater som Pennsylvania, Wisconsin og Michigan – de tre afgørende svingstater som gav Donald Trump valgsejren i 2016 på et løfte om at sikre folk job.

Dette gik strygende, indtil coronapandemien ramte. Men de seneste måneder er arbejdsløsheden eksploderet, og selv om lidt er vundet ind igen, siden det så værst ud i foråret, så er ledigheden fortsat over ti procent.

Og det har medvirket til at give Biden medvind i meningsmålingerne til trods for, at han primært har ført sin kampagne fra kælderen i sit hus i Delaware på grund af coronapandemien.

Forfald og lukkede fabrikker

Bidens fødeby med i dag 77.000 indbyggere er et symbol på, hvordan gamle industri- og kulminebyer i Rustbæltet, der strækker sig her fra det østlige Pennsylvania og 1.500 kilometer vestpå, er blevet ramt hårdt siden efterkrigstiden.

Byer på stribe i Rustbæltet lider fortsat under afindustrialiseringen, som lukkede stålfabrikker, bilfabrikker og kulminer på stribe, og kastede mange områder ud i kronisk ledighed.

Scranton var et centrum for kulmineindustrien, der havde sin storhedstid i byen og området i 1930erne og 1940erne. Men efter at USA gik over til at bruge olie og gas i stedet for kul som energikilder, er kulmineindustrien bogstaveligt talt sendt på museum.

I udkanten af Scranton er en kulmine fra 1860 omdannet til museum, og man kan hoppe ombord på en af de gamle minevogne, der fører en 100 meter under jorden, hvor man kan udforske de trange gange og få heroiske historier om tidligere tiders jagt på kul.

Men selv denne fornøjelse kan man ikke nyde i Scranton for øjeblikket, da museet er midlertidigt lukket på grund af pandemikrisen.

Og det bærer bare ekstra til den armod, som præger store dele af byen, hvor gader med store forfaldne huse med verandaer med afskallet maling fortæller en historie om storhed og fald.

Scranton er også kendt for den underholdende sitcom TV-serie »The Office«, men da byen var ved at gå konkurs for otte år siden, var der ikke mange, der grinede.

Kommunens pengekasse var stort set tom, og byens gæld så stor, at borgmesteren skar alle byens offentligt ansattes løn ned til 7,25 dollar i timen – herunder til betjente, brandmænd og borgmesteren selv. Han blev så upopulær, at han end ikke turde troppe op til byrådsmøder.

Scranton sælges dog fortsat som »The Electric City«, hvilket et gigantisk lysskilt proklamerer på byens torv hver aften, efter at en lokal dampmaskinefabrik begyndte at bruge elektrisk lys i 1880, og USAs første elektriske sporvogne begyndte at rulle i gaderne seks år senere.

Det gør de ikke mere, men som da Biden var dreng, hvor han og vennerne ofte spillede baseball i deres fritid, så er den amerikanske nationalsport fortsat stor i den gamle arbejderby, og denne aften spilles en ungdomsturnering på en bane i udkanten af byen.

Rich Yanni leder med begejstrede tilråb sine unge spillere fra den lokale klub »Lackawanna Babe Ruth« i blå trøjer.

»Jeg er Biden-fan,« konstaterer han, alt imens han følger kampen fra sidelinjen.

Rich Yanni er født og opvokset i samme kvarter som Joe Biden, og for ham »giver det god mening«, at Biden så ofte besøger sin fødeby, der i mange år har været en demokratisk højborg.

»Han har ikke glemt sine rødder. Han er arbejderklasse og en fagforeningsfyr. Og så er han sympatisk, ærlig og optræder med respekt overfor andre. Og det er dyder, vi sætter pris på her, hvor alle er som en stor familie,« siger han og holder en kort pause.

For »batteren« fra hans hold holder sit bat hævet klar til at slå den læderbetrukne bold, som pitcheren fra modstanderne gør klar til at kaste. Batteren rammer, og der spurtes afsted i et forsøg på at sikre holdet flere runs og point.

Rich Yanni er overbevist om, at Biden vil være langt bedre end Trump til at håndtere alt fra pandemi til at rejse økonomien og skabe nye arbejdspladser.

»Trump har været en katastrofe. Han forsøger at give Kina og alle mulige andre skylden for sin elendige håndtering af pandemien. Han ville ikke lytte til sine sundhedseksperter. Derudover kan jeg ikke tage den nedladende måde, han taler på. Trump splitter befolkningen,« siger baseballtræneren.

Hans hjælpetræner, Kevin Cherkas, der følger baseballkampen med solbriller omvendt på kasketten, ligger på en noget anden linje.

»Biden siger, han er en Scranton – men han har altså kun boet her i de første ti år af sit liv. Biden har været en del af den politiske elite i årtier,« siger Kevin Cherkas med henvisning til, at Biden har været senator i 36 år og vicepræsident i otte år under Barack Obama.

Som situationen er lige nu, vil Kevin Cherkas ved præsidentvalget 3. november stemme på Donald Trump, sådan som han også gjorde i 2016.

»Jeg er økonomisk bedre stillet, end jeg var for to år siden,« siger Kevin Cherkas, der i sit civile liv er manager i et telefirma.

Han er dog fuldt ud klar over, at mange andre ikke er så heldige, eftersom ledigheden de seneste måneder er eksploderet i kølvandet på pandemien.

»Men jeg er optimistisk og tror på, at Trump er den bedste til at genoprette økonomien. Biden ligger for langt til venstre for mig,« siger han.

Til venstre for midten

Under primærvalgene stod Biden ellers som den mest midtsøgende af alle de kandidater, der gik efter at blive Trumps udfordrer.

Men de seneste to måneder er han rykket betydeligt længere til venstre, og han placerer sig i dag mere til venstre for midten, end han nogensinde før har gjort, på alt fra klima til sundhed.

Dels er han trukket til venstre for at kunne samle sit splittede parti og få ikke mindst de mere venstreorienterede unge, som under primærvalgkampen bakkede massivt op om den selvudråbte demokratiske socialist Bernie Sanders, med ombord.

Dels har tre dramatiske udviklinger de seneste måneder – den eksploderende coronapandemi, den blødende økonomi og protestbevægelsen imod politivold mod sorte – ændret dagsordenen markant.

Der tales i dag om et historisk øjeblik, som kan vende op og ned på præsidentvalget.

Efter at Joe Biden tidligere primært fokuserede på Trumps karakter, har han de seneste par måneder i taler og et 110 siders dokument, der er udarbejdet sammen med folk fra Sanders kampagne, præsenteret et program, som selv progressive på venstrefløjen omfavner.

»Biden kan blive den mest progressive præsident siden Roosevelt, hvis det kompromis, de er kommet op med, gennemføres,« har Bernie Sanders sagt til MSNBC.

Han henviste dermed til præsident Franklin D. Roosevelt, der i 1930erne med sin »New Deal« reform genoprettede den blødende amerikanske økonomi efter den store depression.

Trump anklager til gengæld Biden for at være en »marionetdukke« for Sanders og »militante venstreorienterede«.

»Republikanerne er partiet for frihed. Demokraterne er partiet for socialisme – og det der er værre,« siger Trump.

Præsidenten har også sammenlignet Biden med diktatoren Nicolás Maduro fra det socialistiske Venezuela. »Nu forsøger Joe Biden og de ekstreme venstreorienterede at indføre samme system – socialisme plus – i Amerika.«

Bidens indrømmelser til venstrefløjen har da også netop fået Trump og hans kampagnestab til at skifte taktik. For det er ingen hemmelighed, at ordet socialist frastøder mange vælgere i det kapitalistiske USA.

Sidste år forsøgte Trump at ramme Biden ved at bede Ukraines præsident om at iværksætte en korruptionsefterforskning af Hunter Biden, Joe Bidens yngste søn, der havde en bestyrelsespost i det ukrainske energiselskab Burisma, mens Joe Biden var amerikansk vicepræsident.

Sagen førte til rigsretssagen i begyndelsen af året, hvor det republikanske flertal i Senatet frikendte præsidenten for Demokraternes anklage om, at Trump havde misbrugt sin magt ved at bede en fremmed statsleder om hjælp til at skaffe »smuds« på en politisk modstander.

Ny kampagne fra Trump

Hen over sommeren har Trumps kampagne forsøgt noget andet for at stoppe Bidens nye fremmarch.

I valgvideoer på TV og sociale medier er Biden blevet portrætteret som den kinesiske præsident Xi Jinpings skødehund.

I andre har Trumps kampagne kørt på Bidens høje alder – han er 77 år – og at han er mentalt svækket og måske begyndende senil ved at vise klip, hvor Biden er snublet over sine egne ord.

Noget som dog kan hænge sammen med, at han siden sin barndom har stammet, hvilket dog ikke forklarer, at han har forvekslet Iowa med Ohio, kaldt »Super Tuesday« for »Super Thursday« og erklæret 125 mio. skuddræbt i USA siden 2007 – det rigtige tal er under en halv million.

»Joe ved ikke, at han er i live,« lød det for nylig fra Donald Trump, der selv er 74 år, og som af kritikere selv ses som havende kognitive vanskeligheder.

Biden har for at fjerne bekymringer om sin alder signaleret – men ikke lovet – at han kun vil sidde en periode, hvis han vælges som præsident, ved at omtale sig selv som en »overgangskandidat«, som skal bygge bro til en yngre generation af demokratiske ledere.

Trumps kampagne har ydermere over sommeren brugt 30 mio. dollar på en kampagne, der har beskrevet Joe Biden som tilhænger af at tage alle føderale tilskud fra politiet – hvilket dog ikke er korrekt – for at bygge Trump op som en garant for lov og orden.

Men intet af al dette har for alvor kunne vende præsidentens dårlige meningsmålinger. Afstanden mellem dem er blevet lidt mindre end for en måned siden, men Biden fører fortsat i næsten alle svingstater.

Derfor vragede Trump i juli sin kampagnechef Brad Parscale og indsatte i stedet Bill Stepien, der har lanceret en ny kampagne, som kun fokuserer på, at »den yderliggående venstrefløj har overtaget Joe Biden og Det Demokratiske Parti«.

I en af Trumps nye valgvideoer fremdrages Demokraternes 30-årige kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez, der er ligeså hadet blandt konservative i USA, som hun er elsket på Demokraternes venstrefløj.

I maj nedsatte Biden seks arbejdsgrupper med repræsentanter fra både Bidens og Sanders' kampagner – herunder Cortez – for at udvikle en ny politisk linje, som begge fløje kunne mødes om.

I flere af grupperne var der heftige diskussioner, og selv om Biden har bøjet sig for mange af venstrefløjens krav, så har han også på andre været totalt afvisende.

Derudover er den svære øvelse for Biden, at han for at vinde over Trump må tiltrække moderate republikanere, samtidig med at han bygger bro til sit eget partis venstrefløj.

En del af Bidens nye plan rummer noget, som ville have været utænkeligt at indrømme for bare få måneder siden – at han vil hæve skatter.

Han har sagt til donorer, at han vil »skaffe sig af med hovedparten af Trumps to billioner skattelettelse«, som Republikanerne har fået kritik for var ufinansieret, hvilket allerede før coronapandemien fik statsgælden til at vokse betydeligt.

Nej til at lovliggøre marihuana

I gruppen for retspolitik ville venstrefløjen eksempelvis have Biden med på at lovliggøre marihuana i hele USA. Men det blev blankt afvist.

Til gengæld har han til venstrefløjens store tilfredshed accepteret at gøre føderalt tilskud til politistationer betinget af, at de indordner sig under strenge regler for brug af magt.

Derudover støtter Biden et føderalt forbud imod, at betjente kan fastholde anholdte om eller på halsen – som den drabssigtede betjent i sagen med George Floyd gjorde i næsten ni minutter – sådan som venstrefløjen ønsker.

På flere områder har Biden fundet en middelvej i forhold til kontroversielle emner.

Han bakker ikke som påstået af Trump op om at »affinansiere politiet«, et krav som er fremført af protesterende på gaden og støttes af mange den demokratiske venstrefløj.

Nogle demokratisk ledede byer, herunder New York, har selv skåret midlerne til politiet kraftigt ned trods stigende kriminalitet.

Biden argumenterer for, at en del af midlerne til politiet kan omdirigeres til at hjælpe psykisk syge, da politiet i dag har opgaver med netop denne gruppe, som kan siges ikke at være en oplagt politiopgave. Men en »affinansiering« af politiet har han gjort klart, at han ikke går ind for.

Joe Biden har også flyttet sig længere til venstre i forhold til at forbedre sundhedsvæsenet, som coronapandemien har udstillet som sårbart og mangelfuldt for mange amerikanere.

Under primærvalgkampen kæmpede Sanders for at revolutionere sundhedsvæsenet ved at omlægge det til et skatteyderbetalt offentligt for alle, samtidigt med at det eksisterende arbejdsgiverbetalte og private forsikringssystem blev lagt i graven.

Biden ville i modsætning til Sanders bevare private sygeforsikringer og i stedet forbedre den nuværende sundhedslov »The Affordable Care Act«, populært kaldet Obamacare.

Han har nu efter pres fra venstrefløjen accepteret at udvide den offentlige mulighed, så syge under dette program kan blive behandlet uden at skulle frygte at skulle betale for en selvrisiko.

27 millioner amerikanere stod allerede før coronapandemien uden sundhedsforsikring, som halvdelen af amerikanerne får betalt af deres arbejdsgiver. Da pandemien har ført til millioner af afskedigelser, står yderligere 5,4 millioner helt uden forsikring, viser nylig undersøgelse.

Trump bad allerede i januar højesteret om at underkende Obamacare, hvilket i givet fald kan føre til, at 23 millioner amerikanere permanent mister deres sundhedsforsikring.

Biden vil have fat i de unge

Men Bidens største indrømmelse til venstrefløjen handler end ikke om sundhed – men klima.

For nylig annoncerede Biden en ny plan til to billioner dollar for at bekæmpe klimaforandringer de næste fire år – den mest ambitiøse klimaplan nogensinde for et politisk parti i USA.

Oprindeligt havde Biden afvist at støtte den vidtrækkende »Green New Deal«, som Alexandria Ocasio-Cortez har været med til at forfatte.

Biden havde i stedet foreslået en plan til 1,7 billioner dollar med det formål at gøre USA CO2-neutral i 2050. Men unge aktivister, der ser klimakampen som helt afgørende og bakkede massivt op om Sanders under primærvalgkampen, var ikke imponerede.

Men efter at klimaarbejdsgruppen, der som modpol til Alexandria Ocasio-Cortez også talte den midtsøgende tidligere amerikanske udenrigsminister John Kerry, havde fundet sammen om en linje, tilsluttede Joe Biden sig.

Og Biden, som har haft meget svært ved at tiltrække yngre progressive vælgere, har ikke lagt skjul på sin dagsorden.

»Jeg ønsker at få unge klimaaktivister, unge mennesker overalt, til at forstå: Jeg ser jer, jeg hører jer. Jeg forstår, hvor meget det haster, og sammen kan vi gøre det.«

Målet med Bidens nye udvidede plan er at eliminere kulstofforurening fra elsektoren i 2035, genindtrædelse i Klimaaftalen fra Paris og altså at spendere to billioner dollar på vedvarende energi – herunder at opsætte 500 millioner solfangere.

Biden har solgt planen som et kombineret klimaprogram og jobprogram og brugt den til at udstille Trump som en klimafornægter, der ikke tror på videnskab og ikke forstår, hvor mange job, der er i klima.

Ifølge Biden vil hans plan skabe en million nye job i produktionen af elbiler og en million nye job ved at gøre private hjem og andre bygninger mere energivenlige.

»Når Donald Trump tænker på klimaforandringer, kan han kun finde ud af kalde det for »fup«,« siger Biden. »Når jeg tænker på klimaforandringer, tænker jeg på »job«.«

Biden vil dog ikke bøje sig for venstrefløjens krav om et totalforbud imod fracking – en metode til at indvinde olie og naturgas fra undergrunden, og som frygtes at føre til forurening af drikkevand og at få udledningen af drivhusgassen metan til at stige.

På det punkt har Biden også fundet en middelvej. Han vil forbyde, at der fremadrettet gives nye tilladelser til fracking på føderalt land, men vil tillade nuværende projekter at fortsætte.

Forklaringen ligger ikke mindst her i staten, hvor Biden blev født. For fracking skaber tusindvis af job i Pennsylvania.

Og fagforeningsbosser har gjort klart, at et totalforbud imod fracking er den sikre vej til at tabe svingstaten Pennsylvania ved præsidentvalget.

Andet kan også pludselig komme til at påvirke den sidste del af valgkampen.

For eksempel flere historier om Bidens optræden over for kvinder.

Joe Biden går rent fysisk ofte meget tæt på folk, og han er blevet anklaget for at være en »gramser«, der ofte rører kvinder. Dette er grunden til, at Donald Trump kalder sin modstander for »Creepy Joe«.

Men både Trump og Biden har også været under anklage for i deres fortid direkte at have begået sexovergreb. Begge har afvist anklagerne.

»Biden for president«

Men for mange vælgere handler valget mindst lige så meget om karakter som egentlig politik.

Tom Owens, der ejer den italienske sandwichbar Hanks tæt på Bidens barndomshjem, har som demokrat støttet ham i mange år, og over åbningen ind til hans køkken, hvor han står og smører sandwich, hænger et gammelt gulnet skilt med teksten »Biden for president«.

»Det har hængt der, siden Biden forsøgte at blive præsident første gang i 1988 – altså i 32 år,« smiler Tom Owens.

Da Biden var dreng, var det her, han og vennerne kom forbi for at købe slik, inden de smuttede i biografen Roosevelt Theater for at se en dobbeltforestilling – typisk westerns eller Tarzan.

I dag køber Biden i stedet en sandwich hos Owens, når han kommer forbi Scranton, og i en glasmontre ligger et foto af de to sammen fra et af besøgene. Owen har også et papskilt af Biden i fuld størrelse stående på gulvet. På grund af pandemien har den fået mundbind på.

»Jeg beder til, at Biden vinder – i dag er der intet lederskab, og jeg er skræmt fra vid og sans over, at Trump skal vinde igen. Han siger kun skøre ting, og han har ødelagt vores position i verden,« siger Tom Owens.

Men hvilke emner er mest afgørende for ham ved præsidentvalget, og hvad siger han til, at Biden har slået et stort venstresving?

Først svarer han ikke. Står blot stille i sit køkken og tænker lidt. Men siger så:

»Jeg ønsker bare at få normaliteten tilbage. Det er det altoverskyggende tema for mig.«

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA