Tynget af elendige meningsmålinger luftede Donald Trump torsdag på Twitter for første gang offentligt, at præsidentvalget til november måske må udskydes sammen med en grundløs anklage om, at valget vil blive »det mest upræcise og svigagtige« i USAs historie.
Udefra set kan præsidenten ligne en desperat mand, der kan se, at han med en pandemi ude af kontrol og en blødende økonomi styrer mod nederlag. For han har i virkeligheden slet ikke magt til at udskyde valget. Men han har længe bygget op til en stor konspirationsteori. Det vender vi tilbage til.
Lad os først lige forholde os til hans konkrete idé.
Ifølge den amerikanske forfatning er det Kongressen – ikke præsidenten – der har magten til at udskyde valgdagen. Og selv hvis Kongressen udsatte afstemningen, ville forfatningen alligevel opsige Donald Trumps første præsidentperiode 20. januar 2021.
Forsøger Donald Trump at aflyse præsidentvalget og at blive i embedet efter denne dato, ville dette ikke blot kræve en lovændring i Kongressen, men en ændring af forfatningen, hvilket er usandsynligt.
Men Trump har andre muligheder, som Berlingske tidligere har beskrevet.
Valg uden afstemning
Hvis pandemien bliver så alvorlig, at det vurderes uansvarligt at afholde valg ved personligt fremmøde, kan Kongressen kræve, at stater tillader afstemning uden fremmøde, men blot ved brevstemmer.
Men Donald Trump har allerede længe kørt en kampagne imod brevstemmer og hævder uden dokumentation, at de vil korrumpere valgresultatet, og med dette argument kan han udnytte en forfatningsmæssig mulighed for at omgå frie valg.
Donald Trump kan fuldt lovligt bede republikansk kontrollerede delstater om at tildele ham deres valgstemmer – altså uden at de giver borgerne i deres stater mulighed for at stemme ved præsidentvalget. Valget afholdes således kun i demokratisk kontrollerede delstater.
Det særlige ved denne model er, som netmediet Slate har forklaret, at det kan sikre Donald Trump over halvdelen af de valgmænd, der vælger præsidenten.
USAs 50 stater udpeger 538 valgmænd, og dermed skal præsidentkandidaten have 270 for at vinde.
Donald Trump ville kunne få 294 valgmænd ved manøvren, idet dette er antallet, som de nuværende 28 republikansk kontrollerede stater besidder.
En anden model er, at i hvert fald nogle republikanskledede stater – som eksempelvis den afgørende svingstat Florida – hjælper Trump ved ikke at afholde valg og i stedet blot tildeler præsidenten sine valgmænd. Florida er en af de stater, der er mest plaget af coronapandemien.
En sådan metode vil dog af mange blive opfattet som et politisk kup og en demokratisk skandale.
Kampagne mod brevstemmer
Og dermed er vi tilbage ved den store konspirationsteori, som Donald Trump længe har bygget op til: Nemlig at fremmede magter på svigagtig vis vil blande sig i det amerikanske præsidentvalg ved at indsende falske brevstemmer og hjælpe hans demokratiske modstander Joe Biden til magten.
»Millioner af brevstemmer vil blive printet af fremmede lande og andre. Det vil blive vores tids største skandale,« skrev Trump i et tweet 22. juni.
Og torsdag fulgte han op med dette tweet:
»Brevstemmer har allerede vist sig at være en katastrofal ulykke. Selv i testområder rammes der ved siden af. Demokraterne taler om udenlandsk indflydelse i valget, men de ved, at brevstemmer er en nem måde for fremmede lande at komme ind i ræset på. Derudover er der ingen nøjagtig optælling.«
Under en høring i Kongressen forleden erkendte justitsminister William Barr, at der ikke er beviser for, at fremmede magter med succes kan ændre valgresultatet med forfalskede brevstemmer, men han fastholdt, at det er at betragte som »sund fornuft«, at de vil forsøge.
Selv hvis dette skulle være tilfældet, påpeger eksperter, er det er en utopisk tanke, at et andet land skulle kunne placere titusindvis af brevstemmer strategisk i forskellige svingstater.
I forvejen er der ingen beviser for, at brevstemmer har ført til udbredt valgsvindel i USA, selv om Trump igen og igen har hævdet dette.
Tværtimod har alle undersøgelser vist, at svindel med brevstemmer i USA kun foregår meget sjældent.
Richard Hasen, professor og valgekspert fra University of California, har peget på en omfattende undersøgelse fra News21 af valgsvindel fra 2000 til 2012. Ifølge denne kunne der kun konstateres muligt svindel med 491 brevstemmer i løbet af 12 års valg og blandt 146 millioner vælgere.
Men Trump har fundet en syndebuk.
Fokus på kineserne
Som tidligere assisterende FBI-direktør for kontraspionage Frank Figliuzzi har forklaret i et indlæg hos NBC News/MSNBC, er præsidentens mål tydeligvis at få de amerikanske vælgere til at acceptere en påstand om, at »Kina saboterede valget i 2020, hvis resultatet ikke passer præsident Donald Trump«.
Som så ofte før, når Trump har lanceret en ny konspirationsteori, er hans anklage blevet bygget op over lang tid og med en række drypvise anklager, der til sidst danner et mønster og kulminerer, som Figliuzzi påpeger.
Trump er igen og igen blevet kritiseret for sin håndtering af coronapandemien, men selv har han klandret Kina for »plagen«.
Først omtalte han konsekvent coronavirussen som »Den Kinesiske Virus«. Siden begyndte han at kalde det »Kung Flu«.
Undervejs har Trump, der også har ført handelskrig imod Kina, hævdet, at kineserne er på vej med en »massiv misinformationskampagne«, fordi de er »desperate« for at få placeret »Sleepy Joe Biden« i Det Hvide Hus.
For et par uger siden langede Trump igen ud efter Kina og beskrev Joe Biden som en »gave til det kommunistiske Kina« og gentog sin påstand om muligt omfattende svindel med brevstemmer ved valget 3. november.
Ironisk nok beskriver Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton i sin nye bog, hvordan Trump i al hemmelighed bad Kina om hjælp til at blive genvalgt.
Uanset hvad kan det vise sig at være et stærkt kort for Trump at gøre Kina til syndebuk.
Ingen tvivler på, at Kina er en trussel imod USAs position i verden, og med landets behandling af sine borgere i Hongkong og internering af muslimer i genopdragelseslejre, har amerikanerne i forvejen ikke høje tanker om kineserne.
»Derfor er Kina pludselig blevet sådan en attraktiv syndebuk for Trump og hans strateger, og det forklarer, hvorfor landet udgør en troværdig skurk for vælgerne,« som Frank Figliuzzi konstaterer.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
