Trods Donald Trumps sendrægtige forsøg på at stoppe coronapandemien i USA kan den blive hans mulighed for at forsøge at vinde fire år mere ved magten uden at afholde et frit præsidentvalg. Ganske som en nedsmeltning af økonomien – aktiemarkedet oplevede mandag det største fald siden børskrakket i 1987 – kan blive hans grund til at forsøge.
Frygt for, at præsidenten vil sabotere valget, drøftes allerede. For selv om der i dag holdes primærvalg på ny, har pandemien ført til aflyste valgstævner. Den vigtige delstat Ohio aflyste i nat primærvalget, mens yderligere to stater har udskudt deres primærvalg. Herudover kan krisen lamme USA, og på den baggrund har præsidenten erklæret nødret og anbefalet borgere højst at samles ti personer. Tiltagene kan blive første skridt hen mod, at præsidenten kan blive ved magten uden at afholde et frit præsidentvalg.
Men kan Donald Trump da aflyse præsidentvalget 3. november?
Nej, fastslår eksperter på stribe. For det er Kongressen – ikke præsidenten – der har magten til at udskyde valgdagen.
Og selv hvis Kongressen udsatte afstemningen, ville forfatningen opsige Donald Trumps første præsidentperiode 20. januar 2021.
Trump kan fuldt lovligt bede republikansk-kontrollerede delstater om at tildele deres valgstemmer til ham
Og forsøger Donald Trump at aflyse præsidentvalget og at blive i embedet efter denne dato, ville dette ikke blot kræve en lovændring i Kongressen, men en ændring af forfatningen.
»Dette scenarie er yderst usandsynligt,« som netmediet Slate pointerer i en gennemgang af mulighederne.
I samme gennemgang forklares det dog, at Donald Trump har en anden særlig mulighed, der nok ville være kontroversiel og skandaløs ud fra et demokratisk synspunkt – men til gengæld er fuldt ud lovlig og efter reglerne.
Trumps administration sørgede ikke for et beredskab over for kaos i USAs lufthavne, efter at præsidenten forleden indførte et 30 dages forbud imod indrejse fra Europa. Rejsende stod derfor tæt pakket i kø i timevis for at blive screenet for coronavirus, hvormed udbredelsen af smitten kan være blevet forværret.
Her er modellen:
Hvis pandemien bliver så alvorlig, at det vurderes uansvarligt at afholde valg ved personligt fremmøde, kan Kongressen kræve, at stater tillader afstemning uden fremmøde, men blot ved brevstemmer.
Og hvis Donald Trump frygter at tabe valget efter en lang og katastrofal sundhedskrise og en ikke usandsynlig stor økonomisk nedtur, kan han udnytte en forfatningsmæssig mulighed for at omgå frie valg.
Donald Trump kan fuldt ud lovligt bede republikanskkontrollerede delstater om at tildele ham deres valgstemmer – altså uden at de giver borgerne i deres stater mulighed for at stemme ved præsidentvalget. Valget afholdes således kun i demokratiskkontrollerede delstater.
Det særlige ved denne model er, at dette kan sikre Donald Trump over halvdelen af de valgmænd, der vælger præsidenten.
USAs 50 stater udpeger 538 valgmænd, og dermed skal præsidentkandidaten have 270 for at vinde.
Donald Trump ville kunne få 294 valgmænd ved manøvren, idet dette er antallet, som de nuværende 28 republikansk kontrollerede stater besidder.
Som nævnt ville manøvren uden tvivl udråbes som en demokratisk skandale, og præsidenten har heller ikke på nuværende tidspunkt sagt, at han vil jagte muligheden.
Alligevel frygter kritikere det værste.
For det ville i givet fald ikke være første gang, at Donald Trump ville udfordre det demokratiske system, som han før har underkendt.
Efter præsidentvalget i 2016 var Donald Trump stærkt irriteret over, at hans modstander, Hillary Clinton, fik næsten 2,9 mio. flere stemmer end ham, hvilket fik demokrater til at hævde, at hun reelt vandt præsidentvalget, selv om posten på baggrund af det særlige amerikanske valgsystem gik til Donald Trump.
Frustreret over valgresultatet hævdede Donald Trump efter valget, at tre til fem millioner havde stemt ulovligt, hvorefter han nedsatte en undersøgelseskommission til at undersøge valgsvindel.
I januar 2018 lukkede Trump dog pludselig kommissionen med den begrundelse, at mange delstater havde afvist at aflevere relevante informationer til kommissionens undersøgelse, »selv om der er betydelige beviser for stemmesvindel«.
Sandheden var, at kommissionen ikke kunne finde beviser for Donald Trumps postulat om udbredt valgsvindel, kom det senere frem.
»Et forfejlet kup«
Præsident Trump har tidligere flirtet med tanken om, at han har ret til yderligere to år som præsident.
Det skete, efter at en af hans tro støtter, præsidenten for Liberty University, Jerry Falwell Jr., sidste år udsendte et tweet, hvori Falwell argumenterede for, at Donald Trumps første periode som præsident skulle udvides med to år som betaling for »tid stjålet af et korrupt forfejlet kup«.
Jerry Falwell henviste til, at den særlige undersøger, Robert Mueller, efter to års undersøgelser ikke havde formået at dokumentere, at der fandt et samarbejde sted mellem Trumps kampagne og Rusland under præsidentvalget i 2016.
Trump retweetede Falwells tweet og fulgte derefter op med egne tweets, hvori han fastslog, at to år af hans præsidentskab var blevet »stjålet«.
»På trods af den enorme succes, som jeg har haft som præsident, herunder måske den største ØKONOMI og de to mest succesrige første år for en hvilken som helst præsident i historien, har de stjålet to år af mit (vores) formandskab (vrangforestilling om aftalt spil), som vi aldrig vil være i stand til at få tilbage,« skrev Trump i et tweet.
Donald Trump har altså allerede fremlagt et argument for, hvorfor hans første periode i virkeligheden burde forlænges, sådan som Falwell offentligt har argumenteret for.
Derudover har Donald Trump en anden grund end en rent politisk til at gøre alt, hvad der står i hans magt, for at bevare præsidentposten, såfremt målinger de kommende måneder viser, at han får svært ved at genvinde magten på normal vis med afstemning.
Konturerne af en potentiel civil retsforfølgelse af Trump tegner sig ganske tydeligt
Konturerne af en potentiel civil retsforfølgelse af Donald Trump tegner sig nemlig ganske tydeligt, og dermed risikerer han at ende sine dage bag tremmer.
For øjeblikket foregår der alvorlige efterforskninger af Donald Trump om alt fra skatteunddragelse til ulovlige kampagnebidrag og ulovlige bidrag fra udlandet til præsidentkampagnen i 2016.
I USA er det praksis, at der ikke kan rejses kriminalsager imod en siddende præsident. Til gengæld kan han anholdes, retsforfølges og sættes for en dommer, så snart han forlader embedet, hvilket i praksis vil sige, dagen efter at han har forladt Det Ovale Kontor for sidste gang.
Otte år kan redde Donald Trump fra fængsel
Sandsynligheden for, at Donald Trump undslipper dette ydmygende scenarie, vokser dog kraftigt, såfremt han sidder på præsidentposten i to perioder i stedet for én.
Der er en forældelsesfrist på fem år for flere af de mulige forbrydelser, som Trump efterforskes for, og dem kommer han så ud over ved at få otte år i Det Hvide Hus i stedet for fire.
Så for Donald Trump er der ved det kommende præsidentvalg meget mere på spil end blot at kunne fortsætte sin kamp for at sætte »America First«.
Også præsidentens nationalkonservative plan lider for øjeblikket, idet USAs økonomi pludselig styrtbløder efter flere års konstant optur.
Trump har tidligere flirtet med tanken om, at han har ret til to ekstra år som præsident
USAs stærke økonomi og lave arbejdsløshed var ellers Donald Trumps stærkeste kort for at opnå genvalg.
Med den galoperende globale coronakrise og nu også en lukning af arbejdspladser, skoler, restauranter og sportsarrangementer på tværs af USA bevæger verdens største økonomi sig ifølge Wall Street og økonomer sig nu mod recession.
Krisens omfang understreges kun af, at Ohios guvernør, Mike DeWine, sent mandag fik aflyst dagens primærvalg i den vigtige delstat, som ved valget i 2016 gav sejr til Trump.
Manøvren vil blive udråbt som en demokratisk skandale - men kritikere frygter det værste
Selv om en dommer i går afviste at udskyde valget på guvernørens opfordring, valgte Ohios sundhedsdirektør senere at aflyse primærvalget på grund af den voksende sundhedsrisiko. En del af problemet er, at mange borgere allerede har brevstemt.
Louisiana blev i fredags den første stat, der udskød sit primærvalg – det skulle afholdes 4. april – med over to måneder.
I lørdags fulgte Georgia, der skulle afholde sit primærvalg 24. marts. Også Georgia udskød sit primærvalg med et par måneder.
Beslutningerne om at udskyde valgene kommer mere på trods end på anbefaling af præsident Trump, der kontinuerligt har underspillet alvoren ved coronavirus, som han har sammenlignet med en almindelig influenza, og som han først de seneste dage er begyndt at tage alvorligt som en trussel imod den amerikanske sundhed og økonomi.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
