Opgøret op til det amerikanske præsidentvalg 3. november brager løs, og vi taler overraskende nok ikke om det direkte slag mellem præsident Donald Trump og Demokraternes kandidat, Joe Biden.
Vi taler derimod om et bittert internt opgør mellem traditionelle toprepublikanere og nationalkonservative trumpister, som pludselig har taget fart, og som senest har fået Colin Powell, udenrigsminister under præsident George W. Bush, til at melde ud, at han vil stemme på Joe Biden.
Og det handler om meget andet end den førte politik. Det handler i mindst ligeså høj grad om Trumps karakter.
For bemærk hvad Powell siger om præsidenten, som efter hans opfattelse handler imod forfatningen.
»Se, hvad han har gjort for at splitte os,« siger han. »Han fornærmer hele verden. Han fornærmer vores allierede. Han tager ikke højde for, hvad vores udenrigspolitik er, og hvordan den påvirkes af hans handlinger.«
Og så peger Powell på et karaktertræk ved Trump, som han aldrig har oplevet ved nogle af de fire præsidenter, som han har arbejdet for.
»Han lyver,« siger han og kalder det »blot endnu mere bekymrende«, at republikanske partifæller lader ham »slippe af sted med det, fordi folk ikke vil holde ham ansvarlig«.
Med andre ord er Trump ifølge Powell ikke blot inkompetent og en løgner, der modarbejder USAs fineste idealer. For Powell er problemet, at partiets kongresmedlemmer er så bange for præsidenten, at de ikke tør sige fra.
Indtil videre i hvert fald.
Donald Trump er den første præsident i min levetid, der ikke prøver at forene det amerikanske folk.James Mattis
For kritikere har fundet en anledning, der styrker deres sag.
Nemlig at Trump lod føderalt politi med magt fjerne fredelige protesterende, der demonstrerede imod politivold mod sorte foran Det Hvide Hus, for at præsidenten kunne gå en kort tur til kirken St. John’s for at få taget et foto med Bibelen i hånden.
Og at præsidenten umiddelbart forud for dette på et pressemøde påberåbte sig en lov fra 1807, der under helt ekstraordinære omstændigheder giver præsidenten mulighed for at indsætte soldater for at oprette lov og orden.
Under et møde med landets guvernører sagde Trump, at de skulle »dominere« gaderne.
Her hoppede kæden helt af for præsidenten, mener hans tidligere forsvarsminister, James Mattis, som dagen derpå rettede en lammende kritik mod præsidenten for med fuldt overlæg »at forsøge at splitte« amerikanerne og for at »krænke« forfatningen, som giver amerikanere ret til ytringsfrihed og frihed til fredeligt at forsamles.
»Donald Trump er den første præsident i min levetid, der ikke prøver at forene det amerikanske folk – som ikke engang foregiver at prøve,« skrev Mattis i en erklæring til The Atlantic.
Et par dage senere bakkede Trumps tidligere stabschef, John Kelly, op omkring udsagnene fra Mattis, og efter at Powell også kom på banen søndag, taler vi om, at tre bredt anerkendte toprepublikanere – alle tre firestjernede generaler – på få dage har sagt markant fra over for Trumps embedsførelse.
Ifølge The New York Times ventes det heller ikke, at tidligere præsident George W. Bush og den tidligere republikanske præsidentkandidat Mitt Romney vil støtte Trump.
Trump har kun hån til overs for sine kritikere.
Mattis kalder han for »verdens mest overvurderede general«. Kelly anklager han »for bare ikke at kunne holde sin kæft«. Powell kalder han for »en virkelig stivstikker«. Og Romney skoser han for søndag i Washington D.C. at have gået med i en »Black Lives Matter«-march imod politivold mod sorte.
»Utrolig oprigtighed, sikke en fyr,« lød det i et tweet fra Trump.
Men trumpismen har også sejret.
I den første tid efter Trumps tiltrædelse i januar 2017 sagde en lille flok fremtrædende, traditionelt republikanske medlemmer af Kongressen markant fra over for Trump.
Ikke mindst senatorerne John McCain, Bob Corker og Jeff Flake gik ofte til modangreb på Trump. Men de kritiske røster er forstummet.
McCain døde i 2018, og Corker og Flake genopstillede ikke ved midtvejsvalget i 2018.
En fjerde, tidligere skarp kritiker af præsidenten, senator Lindsey Graham, er vendt 180 grader og er i dag en af Trumps store forsvarere.
Gør hvilken som helst kandidat klar, god eller dårlig, jeg er ligeglad, jeg støtter. Hvis vedkommende har en puls, er jeg med!Donald Trump
Det Republikanske Parti er i dag Trumps parti. Og enhver, der forsøger at starte et nyt oprør, bankes hurtigt på plads.
Som da den republikanske senator Lisa Murkowski forleden sagde, at hun »kæmper« med, om hun skal støtte Trump ved præsidentvalget i år.
»Få mennesker ved, hvor de vil være to år fra nu, men det gør jeg: I Den Store Stat Alaska (som jeg elsker), hvor jeg vil føre kampagne imod senator Lisa Murkowski,« skrev Trump på Twitter.
»Gør hvilken som helst kandidat klar, god eller dårlig, jeg er ligeglad, jeg støtter. Hvis vedkommende har en puls, er jeg med!«
Netop frygten for hvad det kan gøre ved ens karriere at gå op imod præsidenten, synes at være en afgørende grund til, at mange fra partiet, der i kulisserne går for at være kritiske over for Trump, ikke siger det højt.
Indtil videre i hvert fald. Mattis har sat en bølge i gang. Og ikke mindst hvis Trumps målinger bliver ved med at være dårlige, som de er lige nu, kan mange flere komme til.
For nogle kan det i så fald også blive et spørgsmål om at få skiftet hest i tide. Det store politiske spil ruller.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
