Med den mest lammende og alvorlige kritik af Donald Trumps præsidentskab til dato har hans tidligere forsvarsminister, James Mattis, natten til torsdag dansk tid sat scenen til en eksplosiv debat om Trumps evner til at lede USA få måneder før det amerikanske præsidentvalg.
Mattis anklager Trump for med fuldt overlæg »at forsøge at splitte« amerikanerne og for at have »krænket« forfatningen ved at beordre betjente til med magt at fjerne fredelige demonstranter foran Det Hvide Hus i mandags. USA må nu »forene sig uden ham«, lyder det fra Mattis.
»Donald Trump er den første præsident i min levetid, der ikke prøver at forene det amerikanske folk – som ikke engang foregiver at prøve,« skriver Mattis i en erklæring til The Atlantic.
Vi er vidner til konsekvenserne af tre år uden modent lederskab.James Mattis, tidligere forsvarsminister
»I stedet prøver han at splitte os. Vi er vidner til konsekvenserne af tre år med disse bevidste bestræbelser. Vi er vidner til konsekvenserne af tre år uden modent lederskab.«
Den tidligere forsvarsministers helt ekstraordinære kritik er alvorlig for præsidenten.
James Mattis, der er firestjernet general, er bredt anerkendt for sin dømmekraft og stærke faglighed, både blandt Demokraterne og Republikanerne i Kongressen og offentligheden.
Da han indleverede sin opsigelse til Trump i december 2018, skete det på grund af Trumps beslutning om at trække amerikanske tropper ud af det østlige Syrien.
Hans opsigelse blev begrædt af både republikanske og demokratiske toppolitikere, der så Mattis som den voksne, der kunne styre en uberegnelig præsident, når han fik en af sine impulsive ideer.
Aldrig havde jeg drømt om, at tropper, der aflægger den samme ed, under nogle omstændigheder ville blive beordret til at krænke deres medborgeres forfatningsmæssige rettigheder.James Mattis, tidligere forsvarsminister
Erklæringen fra Mattis kom, få timer efter at den nuværende forsvarsminister, Mark T. Esper, også på opsigtsvækkende vis havde undsagt præsidenten og direkte sagt, at han var imod Trumps idé om at påberåbe sig opstandelsesloven fra 1807, for at han kunne beordre militæret ind mod fredelige demonstranter i amerikanske byer.
På et pressemøde i Pentagon sagde Mark T. Esper, at indsættelse af aktive soldater i indenlandsk retshåndhævelse »kun skulle bruges som sidste udvej og kun i de mest presserende og dystre situationer«.
Espers kommentarer afspejlede stor uro i militærets top over, at Trump som en anden autokrat ville sætte amerikanske tropper på gaden for at styre befolkningen.
Trump blev til gengæld rasende over Espers undsigelse af ham og indkaldte ham til rabaldermøde i Det Hvide Hus. På mødet tvang Trump ifølge nyhedsbureauet AP Esper til at omgøre sin beslutning, herunder hans hjemsendelse af et par hundrede af nationalgardens soldater i Washington, D.C.
På et pressemøde i Det Hvide Hus blev Trumps talskvinde, Kayleigh McEnany, spurgt, om præsidenten fortsat havde tillid til Esper på posten som forsvarsminister.
Hun svarede, at »lige nu er forsvarsminister Esper stadig forsvarsminister Esper«, men at »hvis præsidenten mister troen, vil vi alle erfare det«.
Esper fortalte også på pressemødet onsdag, at han ikke var klar over, at det føderale politis kontroversielle fjernelse af fredelige protester med magt foran Det Hvide Hus mandag skyldtes, at Trump ville have mulighed for at gå et par hundrede meter fra Det Hvide Hus til St. John's-kirken for at blive fotograferet med en bibel i hånden.
Forsvarsministeren gik med præsidenten til kirken – men vidste altså ikke, at det var for at få en fotomulighed til præsidenten, fortalte han.
Netop denne episode er grunden til, at Mattis nu tager bladet fra munden, selv om han efter sin opsigelse meddelte, at han ikke ville udtale sig om politik og kritisere den præsident, han havde tjent.
Men politiets aggressive fjernelse af de fredelige demonstranter mandag aften var for Mattis den berømte dråbe. Politiet skød med gummikugler, smed flashgranater og skubbede demonstranter omkuld med deres skjolde.
»Da jeg gik ind i militæret for omkring 50 år siden, svor jeg en ed for at støtte og forsvare forfatningen,« skriver Mattis, med henvisning til at forfatningen udtrykkeligt understreger, at amerikanerne har ytringsfrihed og ret til fredeligt at forsamles.
»Aldrig havde jeg drømt om, at tropper, der aflægger den samme ed, under nogle omstændigheder ville blive beordret til at krænke deres medborgers forfatningsmæssige rettigheder – og endnu mindre for at give en bizar fotomulighed til den folkevalgte øverstkommanderende med den militære topledelse stående ved siden af.«
»Verdens mest overvurderede general«
Mattis påpeger, at det ikke er nogen undskyldning, at der ved de store protester i USA mod politivold mod sorte også har været nogle få uromagere.
»Vi må ikke blive distraheret af et lille antal lovovertrædere. Protesterne defineres af titusinder af samvittighedsfulde mennesker, der insisterer på, at vi lever op til vores værdier – vores værdier som mennesker og vores værdier som nation.«
Trump udsendte senere et tweet, hvor han kaldte Mattis for »verdens mest overvurderede general«, og hvor han påstod, at han havde fundet på navnet »Mad Dog« til Mattis – hvilket dog er et øgenavn, som Mattis havde, mange år inden han blev forsvarsminister.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
