Flokken brød ind i bilforretningen ved 19.30-tiden, og efter de havde fundet frem til skabet med bilnøglerne til de store firehjulstrækkere, gik det helt grassat.
De løb hujende til bilerne, gassede vildt op og fræsede med hjulspind mod udgangen, hvor de brugte de første stjålne biler som rambuk til at bulldoze øvrige forhindringer væk, så de kunne komme ud. De plyndrede forretningen for mindst 73 helt nye køretøjer – alt fra Jeep Cherokee-biler til Dodge Challenger Hellcat-modellen. Men politiet kom aldrig, selv om ejeren af butikken ringede helt fortvivlet.
Flokken fik timers frit lejde til at plyndre bilforretningen i San Leandro i Californien, blot én dag efter at forretningen endelig var åbnet efter to og en halv måneds nedlukning på grund af coronapandemien.
I virkeligheden havde tyvene ikke noget at gøre med de mange primært fredelige demonstrerende, som marcherer i USA med krav om et stop for politivold mod sorte, efter at en hvid betjent for to uger siden på åben gade i Minneapolis dræbte den 46-årige afroamerikaner George Floyd. Han blev begravet i går.
Kun indirekte.
For årsagen til at politiet slet ikke dukkede op, var, at ordensmagten havde så travlt med at holde orden under Black Lives Matter-demonstrationer.
Under alle omstændigheder gav den spektakulære plyndring, der blev filmet af tyvene selv og lagt på de sociale medier, amerikanerne en følelse af, at USA er havnet i det rene anarki.
En følelse, der er blevet forstærket af andre mobiloptagelser, som viser, hvordan nogle har udnyttet demonstrationerne til plyndringer af alt fra Gucci-tasker til iPhones og sportssko i butikker i en stribe byer på tværs af USA.
Ikke mindst i Minneapolis og nabobyen St. Paul, hvor det hele begyndte efter politidrabet på George Floyd, gik det hedt for sig i løbet af forrige weekend.
Mindst 570 bygninger blev i de to byer vandaliseret eller plyndret, har Star Tribune opgjort.
Da Berlingske dækkede uroligheder i byen i forrige weekend, blev vi dagen derpå mødt af næsten et helt kvarter, der var nedbrændt. Grå røg, som sivede op fra askebunkerne, var alt, der var tilbage.
Mindst 67 bygninger – fra en politistation til et 100 år gammelt apotek – er brændt ned til grunden i Minneapolis.
På den måde blev både demonstranternes krav om stop for politivold mod sorte og krav om lov og orden mærkesager under præsidentvalget. Det sidste ikke mindst for Donald Trump.
Trump bagud – vil lave en Nixon
Præsidenten ville dog tabe stort, hvis der var valg i dag.
Trump har indtil nu ikke vundet opbakning på sin håndtering af coronapandemien, der har kostet langt over 100.000 amerikanere livet, og han har samtidig tabt på den blødende økonomi og senest raceuroen.
Ifølge de seneste målinger har ingen modstandere til en siddende præsident stået så stærkt som Demokraternes udfordrer, Joe Biden. I hvert fald ikke siden Bill Clinton udfordrede og vandt over George H.W. Bush i 1992. Det skriver analytikeren Nate Cohn i The New York Times.
Men Trump satser på inden valget at skabe en bedring af økonomien i takt med, at der genåbnes mere og mere efter den fortsatte udbredte nedlukning af USA. Og nu slår han sig samtidig op på at være en præsident for »lov og orden«.
Han håber med andre ord på at lave en Nixon.
I 1968 vandt Richard Nixon præsidentvalget ved med hård retorik om lov og orden at appellere til forstædernes hvide vælgere, der var bange for og i mange tilfælde vrede over fremgangen til borgerrettighedsbevægelsen og den radikale politik op gennem årtiet.
99 procent – jeg vil sige 99,9 procent – lad os sige 99 procent af dem er nogle fantastiske, fantastiske mennesker.Trump om USAs politibetjente
I sin valgkampagne kørte Nixon, som Trump nu gør, på et slogan om netop »lov og orden«, og i TV-reklamer kunne man se billeder af unge uromagere og politi, der svarede igen, akkompagneret af ildevarslende musik.
»Lad os erkende, at den første borgerrettighed for enhver amerikaner er retten til at være fri for vold i hjemmet,« sagde Nixon i valgvideoen. »Jeg lover jer, at vi vil få orden i USA«.
Demokraternes svar på den seneste tids raceuro her i 2020 er derimod en politireform, som partiet fremlagde i Kongressen i mandags, og som ses som den mest vidtgående i nyere tid.
Målet er at bekæmpe overdreven brug af magt og racediskriminering fra politiets side og at gøre det lettere at identificere, spore og retsforfølge betjentes dårlige og voldelige opførsel i kølvandet på sagen med George Floyd, der døde, efter at en betjent sad med sit knæ på hans nakke i otte minutter og 46 sekunder.
Men Demokraternes forslag møder modstand fra både politiets fagforeninger og Republikanerne.
Fra demonstranterne på gaden presses Demokraterne i Kongressen endda til at gå endnu videre.
Vil nedlægge politiafdelinger
Det seneste nye krav, som demonstranterne fremfører, handler om at skære ned på finansieringen af politiet eller helt at nedlægge politiafdelinger og lade dem erstatte med nye antiracistiske systemer, der kan sikre retfærdighed og offentlig sikkerhed.
Andre steder har de haft succes med at skrue ned for militariseringen af politiet.
Alligevel er man i Minneapolis ude i en gambling – politisk som sikkerhedsmæssigt – når det nu drøftes helt at nedlægge politiet.
Byens demokratiske borgmester, Jacob Frey, har på et møde med demonstranter på gaden forleden afvist, at han vil forpligte sig til deres krav om at opløse politiet.
»Skam dig!« og »Gå hjem, Jacob, gå hjem!« buhede folkemængden truende efter ham.
Byrådets demokratiske præsident, Lisa Bender, fortalte mandag til CNN, at de ville indlede en årelang samtale med byens borgere for at få input til, »hvordan den offentlige sikkerhed skal se ud« i fremtiden.
Hun sagde også, at hun kunne forestille sig en politifri fremtid, selv om hun erkendte, at der stadig var »lang vej igen«, og at dette ville kræve en »enorm investering«.
Da Lisa Bender blev spurgt, hvem man så skulle ringe til, hvis man fik besøg af en indbrudstyv midt om natten, svarede hun, at dette blot er en bekymring for »de privilegerede«.
Jeg støtter føderalt tilskud til politiet, uanset om de opfylder grundlæggende standarder for anstændighed og ærlighed eller ej.Joe Biden
Ubelejligt for Joe Biden
De demokratiske byrødders svar på plyndringer og optøjer i Minneapolis er ikke blot politisk gambling – den er højst ubelejlig for Demokraterne i Kongressen og Joe Biden.
Han har også allerede været ude at understrege, at han er imod at skære ned på finansieringen af politiet.
»Jeg støtter føderalt tilskud til politiet, uanset om de opfylder grundlæggende standarder for anstændighed og ærlighed eller ej,« forsikrede Joe Biden over for CBS.
Den demokratiske senator Joe Manchin gik endnu videre og kaldte det over for Politico »stupidt« og »skørt« at skære ned på finansieringen til politiet. Han mener, at alle, der fortsætter med at tale om det, er nuts.
»Man bliver nødt til at have et politi,« understregede han.
For Donald Trump er det nye demokratiske eksperiment i Minneapolis en gave.
På Twitter skriver han, at »de radikale venstreorienterede« demokrater er blevet »skøre«.
Et boom i salg af våben
Amerikanerne er mildest talt heller ikke tilhængere af den slags eksperimenter.
Tværtimod er der i tiden flere tegn på, at de er nervøse og frygter for deres sikkerhed.
Allerede inden raceuroen oplevede USA et boom i salg af våben i forbindelse med coronapandemien – et signal om at mange amerikanere ikke tror på, at politiet er i stand til at beskytte dem, og at de derfor selv må kunne forsvare sig.
En ny undersøgelse fra YouGov viser også, at kun 16 procent af amerikanerne bakker op om at skære i finansieringen af politiet.
Joe Bidens udfordring er, at han må balancere sit budskab med at være imødekommende over for reformer af politiet for at få støtte fra de protesterende på gaden, alt mens han fastholder, at der altså ikke skæres i finansieringen af politiet.
For blot få uger siden forsvarede han sin støtte til en omfattende retsreform tilbage i 1994. Loven sikrede, at der kom 100.000 flere betjente på gaden, og at der blev afsat ti billioner dollar til landets fængsler.
Men med såvel byrøddernes idé i Minneapolis og også andre demokratiske ledede byer, herunder Los Angeles, der vil skære ned på midlerne til politiet, er der for Trump åbnet for en angrebsflanke.
Ingen er i tvivl om, at hans sympati for landets politi er større end for demonstranterne på gaden, som han uden dokumentation har rubriceret som alt fra venstreradikale »antifa«-folk til »terrorister«.
Ligesom han under stor kritik – selv fra egne republikanske rækker – fik fjernet demonstranter, der protesterede fredeligt foran Det Hvide Hus forrige mandag, så han kunne få taget et foto af sig selv med en bibel i hånden.
»Der vil ikke komme nedskæringer af vores politi, det vil ikke blive demonteret, og vores politi vil ikke blive opløst,« sagde han mandag og tilføjede om landets betjente:
»Vi var for nylig vidner til nogle forfærdelige ting. 99 procent – jeg vil sige 99,9 procent – lad os sige 99 procent af dem er nogle fantastiske, fantastiske mennesker.«
Utilfredsheden vokser
Nu og her synes hans nye »lov og orden«-greb ikke at have hjulpet ham.
Ifølge FiveThirtyEights snit af målinger vokser utilfredsheden med hans håndtering af begivenhederne for øjeblikket. Knap 55 procent mener, at han gør det dårligt, mens 41 procent synes, at han gør det godt.
Men der er fem måneder til præsidentvalget, og hvis det på ny vælter frem med vilde historier såsom bilforhandleren, der blev plyndret, og flere demokratiske lokalpolitikere med drømme om at nedlægge politiet, kan stemningen måske vende til Trumps fordel.
Det, der er sket de seneste par uger, kan let påvirke amerikanerne på to vidt forskellige måder.
Eksempelvis fokuserer CNN i sin dækning primært på, at de fleste demonstrationer har været fredelige siden mandag i sidste uge. Derudover har den liberale TV-station de seneste dage bragt flere nye grumme historier om betjente, der har optrådt voldeligt og udøvet magtmisbrug i løbet af den seneste uges fredelige demonstrationer.
Fox News fokuserer derimod primært på de plyndringer, som der især var i forrige weekend.
Begge fortællinger er sande, men de præger offentlighedens mening vidt forskelligt.
Men hvad mener bilforhandleren Carlos Hidalgo, der fik plyndret sin forretning?
»Det var en krigszone,« som han har sagt til KCTV News.
»Alle ønsker retfærdighed, men lad os finde frem til en ægte retfærdighed, for det er det her ikke.«
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
