Analyse: Intet har gavnet Trump og skadet Demokraterne som denne skandale

Der er skandaler, der rammer et parti, fordi de ødelægger dets selvforståelse og dets evne til at tiltrække bestemte grupper af vælgere. Derfor rammer skandale fra Virginia Demokraterne så hårdt.

Donald Trump giver »thumps up« efter sin årlige helbredsundersøgelse på Walter Reed National Military Medical Center i Bethesda, Maryland. Men kan han gøre det samme med skandalen fra Virginia, der indhyller Det Demokratiske Parti?REUTERS/Yuri Gripas YURI GRIPAS

Nu gik det ifølge Demokraternes selvforståelse ellers lige så godt forud for det afgørende præsidentvalg i 2020.

For præsident Trump har selv sørget for at indskrænke sin kreds af vælgere ved ensidigt at tilgodese sin hvide base af vælgere og skubbe sorte fra sig med alt fra angreb på sorte fodboldstjerner til at forsvare højreradikale forkæmpere for hvidt overherredømme.