CHARLOTTESVILLE: Lauren Noons stemme knækker over, og hun må tørre øjnene, før hun igen er i stand til at tale.
Som barndomsveninde til Heather D. Heyer, der omkom, da en 20-årig nazi-sympatisør bragede sin grå Dodge ind i venstreorienterede moddemonstranter i Charlottesville lørdag under en højreradikal protest, er hun taget ind til gerningsstedet for at lægge en blomst.
I blomsterhavet midt på gaden lægger lokale også små sedler, der omtaler Heather D. Heyer som et kærligt menneske, en »helt« og en »martyr«, der altid kæmpede mod snæversyn, juridisk uretfærdighed og had.
For 32-årige Lauren Noon er tabet ubærligt.
Hun voksede op med Heather D. Heyer i en landsby lidt uden for Charlottesville. Som børn hang de ud med andre veninder, og ofte overnattede de hos hinanden i weekenden. I high school spillede de sammen på skolens hold i amerikansk fodbold. Siden fik de begge job i Charlottesville. Heyer på et advokatkontor, Noon som butikschef.
»Heather var der altid for andre, hun var sådan et varmt menneske,« siger Lauren Noon og kigger fra gerningsstedet og op ad den lange, stejle gade, hvorfra den højreradikale James Alex Field kom farende i sin bil.
Oppe på toppen af gaden bakkede han først sin Dodge for ligesom at tage tilløb. Derefter trykkede han hårdt på speederen og fræsede med fuld fart ned ad bakken, hen over den idylliske bys gågade og videre ned ad den stejle gade, inden han hamrede ind i mængden. Heyer døde på stedet, mens 19 andre blev såret. Flere alvorligt.
»That little piece of shit,« hvisler Lauren Noon om den anholdte, der er sigtet for mord.
»Det eneste man kan håbe på er, at alle nu tager afstand fra de idioter.«
Over en bred front tager både republikanske og demokratiske politikere da også skarp afstand fra den brogede skare af Ku Klux Klan-folk, nynazister og andre forkæmpere for hvidt overherredømme, som i weekenden havde arrangeret demonstrationen i Charlottesville.
Af samme grund skaber det bestyrtelse, at præsident Donald Trump på ny bebrejder begge grupperinger under lørdagens demonstration lige meget og derudover tager højreradikale i forsvar.
Sent tirsdag vendte Trump til stor overraskelse for mange tilbage til sit oprindelige synspunkt fra lørdag, hvor han efter påkørslen af demonstranter meddelte, at »begge sider« bar et ansvar.
Dette førte i weekenden til bred kritik fra både ledende republikanere og demokrater. Presset af kritikken kom Trump mandag med en klar fordømmelse af de højreradikale. Mange fandt, at det var to døgn for sent, og at det kostede ham dyrt politisk.
Men tirsdag sprang præsidenten så tilbage til sit oprindelige synspunkt.
I en aggressiv ordveksling med journalister under et pressemøde i Trump Tower i New York afviste han gentagne gange kritikken af, at det tog ham to døgn, før han utvetydigt fordømte den højreradikale vold, der ved et rent held »kun« kostede en enkelt person, Heather D. Heyer, livet.
Præsidenten forklarede, at »før jeg kommer med en erklæring, vil jeg gerne kende fakta«. Han sagde, at medierne i deres dækning havde behandlet »Det Forenede Højre«, som stod bag demonstrationen, meget dårligt.
»Pressen har behandlet dem virkelig uretfærdigt. Du har, også i den anden gruppe, nogle fine folk. Men du har også ballademagere, og du ser dem komme med deres sorte udstyr og deres hjelme og baseball-køller. Der er en masser af dårlige mennesker i den anden gruppe.«
Trump kritiserede venstreorienterede grupper for at have opført sig »meget, meget voldeligt«, da de havde forsøgt at konfrontere de tilrejsende hvide nationalister og heilende nazigrupper på gaden i Charlottesville.
De højreradikale demonstranter havde allerede for længe siden planlagt demonstrationen på grund af Charlottesvilles beslutning om at fjerne en statue af Robert E. Lee, der under borgerkrigen var general i Amerikas Konfødererede Stater, det forbund af sydstater som dengang alle gik ind for slaveri. Andre byer i syden har ligeledes planer om at fjerne statuer og monumenter fra den tid, der ses som et sort kapitel i den amerikanske historie.
Men under pressemødet spurgte Donald Trump, om det så vil betyde, at man en dag skal fjerne statuer af Amerikas første præsident, George Washington.
»Er George Washington den næste? Man må spørge sig selv, hvor stopper det her?« sagde Donald Trump med henvisning til, at også Washington var slaveejer..
Præsidenten forsvarede de hvide nationalisters ret til at protestere mod fjernelsen af Robert E. Lee-statuen. Og igen og igen sagde han, at ikke alle demonstranterne, der forsvarede Lee-statuen, var nynazister eller gik ind for hvidt overherredømme, og at det var uretfærdigt blot at antyde, at de var.
»Jeg har fordømt nynazister,« fastholdt Trump: »Jeg har fordømt mange forskellige grupper. Ikke alle disse mennesker var nynazister, tro mig. Ikke alle disse mennesker var racister.«
Trump erklærede sig frustreret over en række nyhedsmedier og kaldte dem »fake«, fordi de ikke have anerkendt hans første erklæring lørdag som redelig. Han fastholdt, at ansvaret for volden i byen også måtte lægges på »venstreorienterede«, der kom til Charlottesville for at protestere mod de hvide nationalisters demonstration.
»Du havde en gruppe på den ene side og en på den anden,« sagde præsidenten: »Det var ondskabsfuldt og forfærdeligt. Det var en frygtelig ting at se på.«
Trump kaldte også den anholdte chauffør af bilen, der drønede ind i mængden for »en skændsel for sig selv, sin familie og dette land«.
»Du kan kalde det terrorisme. Du kan kalde det mord. Du kan kalde det, hvad du vil.«
Den tidligere Ku Klux Klan-leder David Duke, der var med til demonstrationen i Charlottesville, roste tirsdag Trumps fordømmelse af »venstreorienterede terrorister«.
»Tak, præsident Trump for din ærlighed og mod til at fortælle sandheden om #Charlottesville,« skrev David Duke på Twitter.
Men Trumps nye forsvar for hvide højreradikale og hans ligestilling af ansvaret for volden i Charlottesville skaber stor frustration og vrede.
Seks erhvervsbosser har siden lørdag forladt præsident Trumps erhvervsråd i protest, men protesten fra Trumps egne partifæller er særligt opsigtsvækkende.
»Hvidt overherredømme er frastødende. Snæversyn er imod alt det, som dette land står for. Der kan ikke være nogen moralsk tvetydighed,« skriver Paul Ryan, den republikanske formand i Repræsentanternes Hus, på Twitter.
»Arrangørerne af begivenhederne, som inspirerede og førte til #charlottesvilleterroristattack, er 100 procent skyldige,« skriver senator Marco Rubio, den tidligere republikanske præsidentkandidat.
Han kritiserer Trump for at tildele de hvide nationalister kun »50 procent af skylden«.
»Vi kan ikke lade dette gamle onde genopstå,« tilføjer han.
Senator John McCain, republikanernes præsidentkandidat i 2008, er ligeledes på Twitter med kritik af Trump:
»Der er ingen moralsk ækvivalens mellem racister og amerikanere, der forsøger at trodse had og fordomme. Det bør USAs præsident sige.«
»Vi kan ikke acceptere undskyldninger for hvidt overherredømme og terrorhandlinger. Vi må fordømme dem. Punktum,« lyder det fra den republikanske senator Jeff Flake.
Ileana Ros-Lehtinen, republikaner I Repræsentanternes Hus, skriver i et tweet:
»Bebrejde »begge sider« for #Charlottesville ?! Nej. Tilbage til relativisme, når man beskæftiger sig med KKK (Ku Klux Klan, red.), nazistiske sympatisører, hvide overherrefolk. Bare nej.«
Til CNN siger Will Hurd, republikaner i Repræsentanternes Hus, at Donald Trump må give en »undskyldning«:
»Racisme, fordomme og antisemitisme af enhver karakter er uacceptabel, og lederne af den frie verden bør være entydige på det punkt.«
På gerningsstedet i Charlottesville kan de ikke være mere enige.
De lokale, der kommer forbi for at lægge blomster, har fortsat svært ved at komme overens med, at deres by er blevet ramt af en tragedie af denne karakter. Og de forstår på ingen måde deres præsidents forsvar for de højreradikales vold.
»Donald Trump kæmper ikke for det amerikanske folk, og hvad det amerikanske folk tror på - demokrati, ytringsfrihed og modstand mod vold og had. Det er meget skuffende,« siger Jeanne Haselier, der til daglig har ansvaret for Charlottesvilles bycykler.
På vej hjem fra arbejde lørdag hørte hun, hvad der var sket.
»Det var med vantro, da jeg hørte det. Jeg fik nærmest kvalme,« siger den ældre dame.
Hun tror i øvrigt slet ikke på, at nynazisterne og Ku Klux Klans sympatisører kom til Charlottesville blot på grund af den bebudede fjernelse af Robert E. Lee-statuen.
»Jeg tror, det var et påskud, og at de valgte os, fordi vi er en mangfoldig by med plads til alle,« siger hun.
I dag, onsdag, bliver Heather D. Heyer begravet. Selv om Jeanne Haselier siger, hun ikke er religiøs, vil hun i dagens anledning gøre noget, hun normalt aldrig gør.
»Jeg vil bede for vores by.«
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.
