Der findes også glade gymnasielærere
Jeg har med interesse læst debatindlæg i Berlingske af mine to tidligere kolleger Anne Charlotte Sørensen 11. november og Ida Holst 16. november, og jeg er noget rystet over, hvor slemt de mener, at det står til i gymnasierne i dag. Jeg er ansat på syvende år på Hillerød Tekniske Gymnasium, som de henviser til, og jeg kan ikke genkende billedet, nærmest tværtimod.
Da jeg blev gymnasielærer for syv år siden slog det mig, hvor fornuftige mange elever er. Og jo, jeg har da også haft elever, som ikke læste så mange lektier eller havde udfordringer med at sidde stille, men gymnasiet er en stor læringsplads for de unge mennesker. Det er i gymnasiet, at de går fra at være børn til at blive voksne mennesker, og på tre år skal de rent fagligt gå fra grundskoleniveau til at være klar til en videreuddannelse på universitetsniveau.
Det er netop ved afslutningen af gymnasietiden, at de skal have lært at være selvstændige voksne mennesker, som kan klare sig selv, og det virker noget naivt at regne med, at de unge bare kan begå sig på et nyt og højt fagligt niveau fra dag 1.
Når vi taler med eleverne om »ansvar for egen læring«, så er det i min optik netop det vigtigste, som de får med fra gymnasietiden og dermed noget, de skal lære hos os.
Jeg har prøvet blandt lærere, både på vores gymnasium og i andre sammenhænge, at vi alle skulle svare på, hvad vi er glade for ved at være gymnasielærer. Og hver gang er forholdet til søde og glade elever blandt de vigtigste årsager. Heldigvis er der altså mange lærere, der er glade for deres elever.
Jo, vi har da vores ting, vi beklager os over; arbejdstid, stress, løn, anseelse i samfundet osv., men eleverne er for de fleste gymnasielærere netop årsagen til, at vi har valgt den profession.
Det er egentlig mest synd for lærere, som ikke kan lide at være sammen med deres elever, og jeg kan i hvert fald sige for mit eget vedkommende, at med de elever, som vi har på Hillerød Tekniske Gymnasium, har jeg ikke ønske om at lave andet i resten af mit arbejdsliv.
Nicolai Kliem, lektor, Hillerød Tekniske Gymnasium
Venstre ønsker comeback til Uber i København
Der er mange biler i København, der ikke bruges særlig ofte og i stedet optager parkeringspladser og byrum. Derfor skal vi gøre det mere attraktivt for københavnerne ikke at eje deres egen bil. Det kræver, at vi er åbne over for alle ideer og tiltag, der kan være med til at fjerne behovet for den private bil. Her skal vi naturligvis se på bedre offentlig transport og mere metro, men også på delebilstjenester, som kan være med til løse de behov, den offentlige transport ikke imødekommer.
Derfor ønsker Venstre i København at genindføre delebilstjenesten Uber. Det skal naturligvis være med krav om, at der kun anvendes elbiler. Ved at gøre det både nemmere, billigere og grønnere at bruge delebilstjenesten frem for egen bil, kan vi forhåbentlig tage et skridt imod tendensen, hvor flere og flere københavnere bliver bilejere.
Regeringen vil med et nyt lovforslag åbne for »Ø-Uber« på de danske småøer. Her mener vi, det vil være oplagt også at inkludere »Hovedstads-Uber« i det lovforslag.
Frem for altid at se forbud som løsningen på vores problemer, bør vi se på, hvilke muligheder vi har for at løse behovet for færre biler i byen. For lige meget hvad vi gør, kommer vi aldrig til at kunne lave p-pladser nok til, at hver eneste københavner kan have en bil.
Louise Theilade Thomsen, medl. af borgerrepræsentationen, gruppeformand (V)
Dahlin skaber politikerlede
Det vækker undren, at Morten Dahlin indtræder som minister i Mette Frederiksens regering kun et år efter, at han var meget markant i sine ytringer om samme Mette Frederiksen. Dengang mente han, at der skulle ske en grundig undersøgelse af minkskandalen, og han hånede De Radikale for at overveje et samarbejde med Socialdemokratiet.
Nu er ministerbilen kørt op foran Morten Dahlin, der åbenbart finder det vigtigere, at sætte sig ind i bilen end at holde sin planlagte barselsorlov. Hvilket signal sender det til andre mænd i forhold til at prioritere barselsorlov over alt andet? Hvordan harmonerer det med kampen for ligestilling? Et godt forbillede for andre mænd er han ikke. Hans forsvar er, at politik handler om »at være med til at gøre en forskel«, og vi må håbe, at han har en god ægtefælle, der i ligestillingens navn passer barnet alene.
Vælgernes spørgsmål til Morten Dahlin må naturligt blandt andet være: Er det positivt at bryde sine valgløfter? Og hvem tænker du på, når du taler om at »gøre en positiv forskel«? Det synes tydeligt, at svarene må være, at det for Morten Dahlin er positivt at bryde sine løfter, når belønningen er en lækker bil og diverse andre goder, medens andre passer barnet.
Om meningsmålingerne bliver bedre, vil tiden vise – at politikerleden stiger, er der næppe tvivl om.
Fillippa Gottlieb, Allerød
