Ved det grønne bord

Det er eksamenstid for dansk kvindehåndbold og den hjemlige liga, kaldet verdens bedste, når Viborg i dag indleder forsvaret af Champions League titlen.

Trods en flot indsats måtte de danske herrehold Kolding og GOG vinke farvel til Champions League, inden det blev rigtig sjovt, og damelandsholdets indsats ved EM i Sverige orker jeg snart ikke at sætte flere ord på, men for begge køns vedkommende er der håb endnu og mulighed for revanche.

Herrelandsholdet står på tærsklen til verdensmesterskaberne i Tyskland, hvor vi vel alle har en fornemmelse af, at dette kan blive stort, og i dag tages der hul på kvindernes Champions League, hvor hele tre danske hold er i spil.

Man fristes til at sige som sædvanligt, men helt så ligetil var det nu ikke, da Aalborg DH slap ind i det forjættede land på det yderste mandat. Til gengæld giver det plusser i bogen, at det var det spanske storhold Astroc Sagunto, som nordjyderne sendte ud i mørket.

Slagelse, der vandt mesterturneringen i 2004 og 2005 kom igennem uden større besvær og som regerende mestre var Viborg selvskrevne.

Verdens bedste liga fik et par skrammer efter den pauvre danske indsats i Sverige. Vel er den hjemlige turnering betydeligt mere end danske landsholdsspillere - bare spørg de mange unge, der må søge til mindre klubber for at få spilletid - men det var nu engang håndboldnationen Danmark, der gik ned med flaget. Uanset hvordan man vender og drejer sagen, vil det blive betragtet sådan ude i den lille kvindehåndboldverden.

Derfor er »verdens bedste« til eksamen i mesterturneringen. Vel først og fremmest Viborg, der leverede flest spillere til et nationalmandskab i frit fald.

»De grønne ved det grønne bord,« så at sige, men i første omgang frygter jeg ikke, at de danske mestre og pokalvindere bliver ramt af eksamensnerver og går ned med flaget. Med største respekt for modstanderne i gruppe C bør den ende med en sikker dansk førsteplads og dermed en kvartfinaleplads - og så kan vi vende tilbage til det. Anderledes svært ser det ud for Slagelse og Aalborg, hvorfor jeg her stikker halen mellem benene og siger: Måske, med pil opad.

Champions League siger alt om, hvorfor kvindehåndbold er stort. Danmark er eneste land, der er repræsenteret med tre hold. Ungarn, Norge og Rusland med hver to. Resten kommer fra Balkan-området, Spanien, og hvad der er nok så vigtigt: Tyskland.

Jeg er overbevist om, at mange i det internationale forbund håber, at Leipzig når langt. Det vil nemlig hjælpe gevaldigt, hvis en stor håndboldnation kommer på kvindekortet igen.

I særdeleshed når det gælder de internationale TV-aftaler, som aldrig rigtig er blevet til noget, ligesom det måske også vil kunne lokke solide sponsorer til. Økonomisk gevinst er det nemlig så som så med, og egentlig forstår jeg godt, at de danske klubber har truet med at melde fra i protest, men på den anden side: Skrider danskerne, skrider det hele. Så skrøbeligt er det.