Stor udskiftning hos Morten Olsen

Morten Olsen sender syv nye på banen mod El Salvador.

Landstræner Morten Olsen lader rotationssystemet tale, når det danske ligalandshold i nat dansk tid møder El Salvador i en træningskamp i Estadio Cuscatlan.

Målet er at se flere nye spillere i aktion i forhold til de 11, der startede inde i 1-3 nederlaget til USA.

De fire, der har fået genvalg, er OB's Anders Møller Christensen, AaB's Rasmus Würtz, FCK's William Kvist samt Simon Busk Poulsen fra FC Midtjylland.

Morten Olsens startopstilling

Casper Ankergren - Brøndby IF

Anders Møller Christensen - OB

Kristian Bak Nielsen - FC Midtjylland

Michael Ribers - FC Nordsjælland

Christopher Poulsen - Viborg FF

Rasmus Würtz (anfører) - AaB

Thomas Kristensen - FC Nordsjælland

William Kvist - FC København

Jesper Bech - Esbjerg fB

Simon Busk Poulsen - FC Midtjylland

Morten Nordstrand - FC Nordsjælland