Mogens Palle i Hall of Fame

Mogens Palle får efter 50 år i det hårdtslående game den ultimative anerkendelse, når han i juni næste år bliver optaget i International Boxing Hall of Fame (IBHOF).

»Det er en stor følelse at blive anerkendt, og det er noget af en kredit, når man kommer fra sådan et lille land. Det har været hårdt at være promotor og holde professionelle boksere på toppen i så mange år i Europa og over hele verden. Jeg føler mig stolt over denne hæder,« siger Mogens Palle om optagelsen i den eksklusive klub.