Lidt gult med hjem fra Frankrig

Michael Rasmussen er villig til at gå efter den samlede sejr i Tour de France, hvis ellers Alperne giver ham det rigtige svar på, om benene er bæredygtige. Men det er en skandale, at sidste års Tour endnu ikke har fundet en vinder.

Michael Rasmussen starter Touren i orange, men vil forsøge at slutte etapeløbet i gult. Foto: Franck Fife Fold sammen
Læs mere

Eftermiddagen blev brugt på en sidste træningstur på cyklen for lige at få rørt benene. Så hjem og pakke det sidste i kufferten, inden det går løs i årets Tour de France med prologstart lørdag i London.

På mange måder en helt igennem normal rutine primo juli måned for Michael Rasmussen. Men står det til den 33-årige bjergkonge selv, kan der komme en anden sportslig dagsorden i denne aftapning af Tour de France. Sagt med andre ord skal den prikkede bjergtrøje måske byttes ud med et seriøst skud på at komme i gult til Paris.

»I år er anderledes på den måde, at mine egne ambitioner i klassementet kan komme i karambolage med den prikkede bjergtrøje. Der bliver ikke noget med som de to foregående år bare at give tid væk for så at få snor til et udbrud over lang distance. Det handler om at sørge for status quo i den samlede stilling, når vi står ved foden af Alperne, netop fordi jeg vil sikre mig bedst muligt udgangspunkt i forhold til den gule trøje. Jeg vil ikke køre klassement for at blive nummer otte eller bare være den bløde mellemvare. Om jeg så også kan vinde Tour de France, kan jeg bare ikke give dig et svar på, før vi har kørt igennem Alperne,« siger Michael Rasmussen uden at lyde som en mand, for hvem det at vinde skulle være umuligt. Overhovedet.

»Jamen, jeg synes ikke de løb, der har været kørt som optakt til Tour de France har givet mig nogle skræmmende svar på, hvem der er mine formodet værste konkurrenter. Der har ikke været nogen, som kommer i nærheden af den opvisning, Lance Armstrong gav, når han vandt etapeløbet Dauphiné Libéré for så at baske hele flokken i Tour de France også. I år har der været en tendens til, at folk kører godt en dag for så at gå ned den næste,« vurderer Michael Rasmussen.

Den standende dopingdebat, der raserer cykelsporten med tilsyneladende ustoppelig voldsomhed, er naturligt nok heller ikke gået hen over hovedet på Michael Rasmussen.

»Det er jo om muligt et endnu større kaos end sidste år, hvor Operacion Puerto gik i gang. Det kunne have løst meget, hvis Den Internationale Cykle Union (UCI) havde lukket den sag for længe siden. At vi endnu ikke ved, hvem der vandt Tour de France i fjor, er en katastrofe.«

»Som noget af det sidste har UCI så lavet den her håndfæstningserklæring, hvor vi ryttere skal skrive under på ikke at have været en del af Operacion Puerto eller have brugt ulovlige stoffer. De risikerer for det første at lukke en masse ryttere ind i feltet, som har skrevet under, men stadig figurerer i Operacion Puerto. Desuden er det langt fra sikkert, om det overhovedet er juridisk holdbart at tvinge os til at skrive under på erklæringen. Det er under al kritik, at man smider det i hovedet på os to uger før, vi skal køre Tour de France,« mener Michael Rasmussen, der for nylig måtte se sig selv udpeget som suspekt og under særlig UCI-bevågenhed i en dansk avis, fordi han forbereder sig til Tour de France nær svigerfamilien i Mexico.

»Den historie har jeg taget med UCIs Anne Gripper, der blev citeret for det. Hun insisterer på ikke at have bragt mit navn i spil i den forbindelse, og det må så betyde, at der er en eller anden fiks journalist, som har lagt hende de ord i munden,« konstaterer Rasmussen, der blev testet to gange ved weekendens DM. Men ikke under sit langvarige træningsophold i Mexico.

Helt uden bekymring for fremtiden er Klatreren fra Tølløse da heller ikke.

»Lige nu kan det være svært at tro på, at udviklingen går i den rigtige retning. Jeg er ikke blevet cykelrytter, fordi jeg synes, det er sjovt at tage stilling til jura. Men jeg håber da på, at der kommer fokus på løbet, når vi får nummeret på ryggen ovre i London.«