Engelske legender vilde med Christian Eriksen

Foto: Matthew Childs
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Christian Eriksen spillede en blændende kamp mod Sunderland i Premier League mandag aften. Det har for alvor bragt ham i søgelyset i de engelske medier.Senest var han det helt store samtaleemne i det højtprofilerede engelske fodboldprogram Monday Night Football. Trioen Ed Chamberlain, Gary Neville og Jamie Carragher har efterhånden fået status som fodboldorakler i England, og efter Tottenhams 5-1 sejr sparede oraklerne ikke på rosen til unge Eriksen.

- Han kan se en aflevering, han er hurtigere, end folk giver ham kredit for, og han kan gå forbi en mand, lyder Nevilles forklaring på, hvad det er, som Eriksen gør godt.

- Han var milevidt den bedste spiller på banen.

Carragher ser også stort potentiale i Eriksen fremadrettet.

- Han er en klassisk nummer 10, men han spiller ikke helt den rolle endnu, han spiller på kanten, siger Liverpool-legenden og nævner en anden Tottenham-stjerne, der startede på kanten, nemlig Luka Modric.

- Han blev købt som en central midtbanespiller, som kunne spille kant, og han fik efterhånden den centrale rolle. Hvis Eriksen fortsætter med at spille sådan, så får han også den centrale rolle.

Eriksen præsterede to assists og et mål i 5-1-sejren over Sunderland, hvilket bringer ham op på ni mål og otte assists i 29 kampe for Tottenham. En flot høst af den unge dansker i sin debutsæson, især Tottenhams noget kaotiske sæson taget i betragtning.