Søren Frank: Det her kan godt gå hen og blive den nye kultvin

Denne region er ekstremt kendt for sine rødvine, men i realiteten er distriktets hvide langt større og mere unikke.

»Sørens Vinkælder« med Søren Frank og Søren Jacobsen Damm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rioja er Spaniens mest berømte vindistrikt, kendt for sine krydrede rødvine, som var nogle af de første, danskerne tog til sig. Der er imidlertid få, som er klar over, at det selv samme område gør sig i hvidvin.

Ti procent af distriktet er således beplantet med hvide druer, især viura, og går man længere tilbage, indtil starten af 1900-tallet, var hvidvinen faktisk den dominerende i området.

Der er som bekendt udstrakt tradition for fadlagring i Rioja, og det gælder også de bedste af hvidvinene, som fadlagres i op til hele seks år.

Resultatet er fascinerende, intense vine med en let, behersket oxidation, stor dybde og en mineralitet, som kan måle sig med chablis. En stil, som er befriende karakterfuld i en tid, som er domineret af industrielle koldgærede hvidvine, og kan måle sig med de store fadlagrede hvide fra Bourgogne.

Nu hvor den nye verden af naturvine har åbnet mange vindrikkeres øjne for den lettere oxiderede stil, er det ikke svært at forestille sig, at disse unikke vine kunne opnå kultstatus på byens vinbarer og restauranter.

Søren og Søren smager denne uge følgende vine:

2018 Flor de Muga reserva, Muga (269 kroner, Laudrup)

2017 Capellania reserva, Marqués de Murrieta (319 kroner, Laudrup)

2014 Vina Gravonia, Lopez de Heredia (749 kroner, Viniportugal/Great Wine.dk)

2011 Vina Tondonia, Lopez de Heredia (795 kroner, Viniportugal/Fine Wines/Rotunden)

2019 Phinca Hapa bianco, Bodegas Bhilar (225 kroner/200 kroner ved 6 flasker, Vinova)

2014 Phinca La Revilla 2014 (575 kroner, Vinova)