Trods overgreb i kendt kunstnerhjem vil Paprika Steen ikke cancle sit ikon: »At være moraliserende er gratis«

Både på teatret og snart også på film har Paprika Steen spillet rollen som Tove Ditlevsen. Nye afsløringer af overgreb i forfatterindens hjem får hende ikke til at kritisere sit ikon. »Det er fint at vide, at verden ikke altid har været som den er nu,« siger skuespillerinden.

Paprika Steen har flere gange spillet Tove Ditlevsen og forbundet sig så meget med rollen, at det næsten blev for voldsomt. Her er hun i filmen »Toves Værelse«. Nordisk Film

Der kan være mennesker, der vækker så meget genklang indeni, at man nærmest føler, at man forstår dem, selvom man aldrig har mødt dem. Sådan har Paprika Steen det med Tove Ditlevsen.

Af samme grund fandt hun det voldsomt at spille rollen som den danske forfatterinde i forestillingen »Tove Værelse« på Folketeatret. Alligevel har hun nu sagt ja til at gentage rollen i filmen af samme navn.