I DR-satireprogrammet opstår der et selvafslørende moment for den socialdemokratiske minister

Kulturkommentar: Den aktuelle politiske konkurrence om, hvem der har landets mindst sofistikerede smag, taler ned til vælgerne og fremstiller tidens politiske wanna be-proletarer som enten pinligt utroværdige eller foruroligende ignorante.

Ser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lidt trist ud? Måske han burde undersøge, hvor man kan købe bourgonevin? Han ville helt sikkert bliver en gladere amagerdreng. Mads Claus Rasmussen

De første par gange jeg så amagerdrengen, socialdemokraten og nuværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard på tv, havde han en oprigtig indignation og en åbenlys begavelse.

Det var tydeligt, at her var et politisk talent i sin vorden. Det socialdemokratiske magtapparat var dog heller ikke sent til at forcere ham gennem sine rosenrøde valser, og ud poppede en ung mand i et velsiddende jakkesæt, men nu med med et blik indstillet på uendelig og mestendels afstemt papegøjesnak.