Hvis skuespil var en konkurrence, ville hun vinde 5-0 over den internationalt feterede stjerne

»Smagen af sult« fortæller en relativt banal historie – men på en utrolig lækker og ganske medrivende måde.

 
Filmen »Smagen af sult« har Katrine Greis-Rosenthal og Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollerne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Køkkenvaskrealisme er et begreb, der egentlig stammer fra britisk film, men også fik sit tag i dansk film i 00erne. Det virkede i starten ganske forfriskende med film om helt almindelige mennesker og deres ofte helt almindelige problemer – men køkkenvaskrealisme gik snart hen og blev et skældsord og et udtryk for, at danske film var kedelige og altid handlede om noget med nogen, der havde knas i deres parforhold og talte utrolig meget om det.

Christoffer Boe opfinder med »Smagen af sult« noget, man kunne kalde Michelin-køkkenrealisme. Han fortæller – for nu at sige det, som det er – en relativt banal historie om et parforhold i krise, men den er eddermaneme lækkert serveret.

Katrine Greis-Rosenthal har i »Smagen af sult« sin første egentlige hovedrolle på film. Det bliver ikke den sidste. Fold sammen
Læs mere

Kokke er de nye rockstjerner

I centrum af fortællingen finder vi ægteparret Maggie og Carsten. Carsten er kok og sammen ejer de to gourmetrestauranten Malus og har en drøm om en Michelin-stjerne. Kokke er jo som bekendt de nye rockstjerner, så det giver vældig god mening at placere sine hovedpersoner i et restaurantmiljø, som byder på masser af naturligt hektisk drama, når serveringerne skal ud i en fart, når der bliver begået fodfejl ved anretningerne, og når Carsten får et René Redzepi-anfald på sin souschef.

Hvis man i øvrigt er typen, der er letpåvirkelig over for mad i film, skal man i den grad sørge for at have spist godt af hjemmefra, inden man går i biografen, for der er virkelig kælet for det, der bliver sendt ud af Malus’ køkken (takket være kokken Bo Lindegaard, kendt fra blandt andet Madelaines Madteater, der har været food stylist og også har en birolle i filmen).

Rod i ægteskabet

Men: I virkeligheden er det ikke så meget restauranten og Michelin-stjernen, det hele handler om. Det handler nemlig mest om Maggie og Carstens parforhold. På overfladen ser det hele lykkeligt ud: De arbejder sammen uden at rive hovederne af hinanden, de har to dejlige børn, en fed lejlighed og så videre. Så sker der bare lige det, at Carsten en dag modtager et brev, hvor der står, at Maggie elsker en anden. Og så har vi balladen.

»Smagen af sult« kommer ikke med nogle opsigtsvækkende nye indsigter om forholdet mellem mænd og kvinder, og der er et par ting, der skurrer lidt i øjnene. Især den tredje part i ægteskabsdramaet, som noget pludseligt forvandler sig fra utrolig elskværdig til en kæmpe skiderik, uden at man helt køber den forandring.

Smagen af skilsmisse

Men man bliver alligevel suget ind i fortællingen. Af flere grunde. Historien er ikke fortalt kronologisk, men bruger en række flashback. Det er set før, og man kunne vel egentlig lige så godt have serveret fortællingen lige ud af landevejen fra A til Z, men det fungerer. Også selv om man måske godt kunne have ønsket sig en overraskelse eller to undervejs.

Køb rigeligt med snacks, når du ser filmen, for du bliver virkelig sulten undervejs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nordisk Film.

En anden grund er, at hvis man er sådan en, der både har en slags karriere og nogle børn og gerne vil passe begge dele – og oplever, at det ville være virkelig rart, hvis der var 30 timer i døgnet, så vil der være en del, der er smerteligt genkendeligt i »Smagen af sult«. Det samme gælder, hvis man enten som barn eller som voksen har været en del af en skilsmisse.

En ny stjerne er født

Det helt store trækplaster og grunden til, at filmen hæver sig over et klassisk dansk parforholdsdrama er – ud over virkelig lækker fotografering og noget fræk food pornKatrine Greis-Rosenthal. Hun var klart det mest mindeværdige i Bille Augusts ellers på mange måder jævne film »Lykke-Per«, men spiller sig her helt op skuespillernes Superliga. Hvis skuespil var en konkurrence, ville Greis-Rosenthal vinde 5-0 over den ellers internationalt feterede Nikolaj Coster-Waldau.

Ikke at han er dårlig, han spiller glimrende, men Katrine Greis-Rosenthal stjæler bare billedet i hver eneste scene, hun er med i. Når hun er dramatisk, er det ikke skingert, når hun er sexet, virker det ikke påtaget og når hun er vred, er det lige før, man sidder nede i sit biografsæde og bøjer hovedet og mumler: »Undskyld«. Maggie virker i Katrine Greis-Rosenthals skikkelse i det hele taget som et rigtigt menneske med alt, hvad det indebærer, og det er faktisk ikke så tit, det sker i dansk film.

Vi skal ikke afsløre her, om det med Michelin-stjernen lykkes for Carsten og Maggie, men dansk film har i hvert fald fået en ny stjerne i Katrine Greis-Rosenthal.

»Smagen af sult«. Drama, 115 minutter. Instruktion: Christoffer Boe, manus: Christoffer Boe, Tobias Lindholm. Med: Katrine Greis-Rosenthal, Nikolaj Coster-Waldau, Flora Augusta, Charlie Gustafsson m.fl. Premiere 24. juni i biografer landet over.