Filmhistorien har været fuld af velmenende, hvide instruktører, der gerne vil »adressere racismen« og kun er lykkedes med at grave grøfterne dybere og stereotyperne mere udtalte.
Jeg har for eksempel svært ved at se Stanley Kramers ellers universelt roste racedrama »Gæt hvem der kommer til middag« (1967) med Hollywoods første sorte filmstjerne, Sidney Poitier, i rollen som en mand, der for første gang skal møde sine hvide, kommende svigerforældre (spillet af Spencer Tracy og Katharine Hepburn).
Del:
