Sigourney Weaver er ældet med majestætisk skønhed i en film, der minder os om dengang, da computere var farlige, og hvide havde verden i fred

»My Salinger Year« er et eksempel på, at film sagtens kan mangle litterære kvaliteter på trods af, at de handler om forfattere og litteratur.

Sigourney Weaver spiller Margaret, litterær agent for blandt andre den sky forfatter J.D. Salinger. I baggrunden passer Joanna (Margaret Qualley) telefonen.

Er romanen død?

Man kunne få tanken, når man ser Philippe Farlardeaus forceret bittersøde forfatterdrama »My Salinger Year«, der er så mættet med smukke efterårsbilleder og smagfulde uddrag af Mozarts sonater, at man i distræt venten på noget, der kan ruske lidt op, må kvæle det ene gab efter det andet.