Forfatteren til »Den Store Gatsby«, F. Scott Fitzgerald, blev ufrivilligt hovedpersonen i en af de mange mærkelige myter og historier, der verserer om Todd Brownings horrorfilm »Freaks« (1932).
På et tidspunkt arbejdede forfatteren som manuskriptforfatter for filmselskabet Metro-Goldwyn-Mayer (MGM), og en dag, da han ledte efter et toilet i MGMs virvar af filmstudier, kom han ind i den særlige, afskærmede kantine, som var blevet indrettet til filmens medvirkende.