Den flakker noget rundt, Dragsholmrevyen. Oprindelig spillede den i laden til selve slottet, der har lånt navn til den lille revy i det smukke flade landskab ved Lammefjorden. De seneste somre har den været at finde i Fårevejle. Og årets ombæring tager først tre uger på Restaurant Strandlyst i ferielandet i Vig, siden tre uger i Rørvig. Desværre må man også konstatere, at også det, der foregår på scenen, flakker en del i denne ombæring, hvor Bente Eskesen, der står for revyen, har forenet kræfterne med kollegaen Betty Glosted og den særdeles aktive musiker Mads Strandgaard på den intime scene foran langbordene. Jo da, der er stadig momenter af det, som Dragsholmrevyen, lille og vågen, har kunnet slippe afsted med bedre end nogen anden: Det skruptossede, det skøre og det helt skæve.
Revyen har kunnet tillade sig at søge andre græsgange end mainstream-revyerne. Her har været plads til småabsurde og formeksperimenterende indslag, der var helt ude i hampen, eller øjeblikke af poetisk alvor, som andre revyer næppe havde mod til at blande sammen, og stadig kalde det revy. Den havde uforudsigeligheden som sit kompas, og fik dermed sin egen stil midt i det, der pegede i mange retninger. Men de momenter af fryd er få og glimtvis i år, hvor det er svært for den lille revy at holde rigtigt sammen på det hele. De mangler nogle af de ideer, de har haft før og kan få igen.
Det starter ellers så godt med de to damer som fynsktalende – meget fynsktalende – damer i endeløs aktivering på den anløbne sommercafé.
Bindegal løssluppenhed
Og en indledende sketch om stiftende generalforsamling i en dyreværnsforening har noget af den bindegale løssluppenhed, man elsker Dragsholmrevyen for. Et par af de mere alvorsstemte indslag gør deres virkning: Betty Glosted er den hændervridende filippinske mor, der sender sin giftemodne datter i favnen på en hvid mand langt væk: »Vi kalder det au pair.« Tekst: Gretelise Holm, såmænd. Og Bente Eskesen demonstrerer sit betydelige format i en køn, men meget lille vise om tiden, der går, og de kærlige ting, vi sjældent får sagt. Hendes egen omskiftelighed, parat i alle tonearter, er fascinerende. Så er det bedste også sagt, for der er faktisk ikke så meget mere at skrive hjem om fra Lammefjorden, hvor både Helle Thorning og Morten Messerschmidt som Superman kigger forbi uden at have noget at sige. Revyen er ujævn og styrter indimellem for langt ned i det ufærdige. Skuespillere haves, tekster og en reel instruktør ønskes. Bedre held næste år. En revy, der tør være rigtig skør, er nemlig slet ikke så tosset.
Hvad: »Dragshomrevyen 2014 – På nye eventyr«.
Hvem: Tekster: Pernille Sørensen, Gretelise Holm, Peter Oliver Hansen, Jacob Morild m.fl. Kapelmester: Mads Strandgaard. »Indpisker«: Brian Kristensen.
Hvor: Restuarant Strandlyst, Vig. Til 20. juli. Rørvig Centret, 24. juli- 10. august.
