Smuk svingom med Cohen

Poesi og patos går hånd i hånd i smuk og uhysterisk »Teaterkoncert med sange af Leonard Cohen«.

Pressefoto: Rasmus Baaner Fold sammen
Læs mere

Leonard Cohens sange trækker hele tiden i tilhøreren med deres sortsyn og melankoli på den ene side, erotikken og håbet om trøst og selvforglemmelse på den anden. Ånd og kød! Hvem der dog bare var lige så klog, lige så tilgivende, lige så meget inde i livet som han.

»Teaterkoncert med sange af Leonrad Cohen« på Aarhus Teater er muligvis ikke så vild og frådende en sansevoldtægt som samme instruktørs, Rolf Heims, fabulerende omgang med Nick Cave - den Reumert-belønnede »Nick Cave Teaterkoncert« slap fanden løs. Men Cohen er heller ikke Cave. Og heldigvis skyr forestillingen det meste af alt det, vi næsten ikke længere kan holde ud ved teaterkoncerten som genre, når den bliver allermest demonstrativ i sine ydre virkemidler.

Her er ingen flyvende guitarister eller kostumeekstravaganzaer. Naturligvis sættes der krop på sangene - men aldrig på en måde, hvor det tager overhånd. Fortolket, men ikke for tolket. Scenen er passende sat som noget nær den sidste nadver i et betontempel, hvor en ganske almindelig firmafest med indledende stolefnidder udvikler sig til en alkoholvædet, melankolsk legen drengene efter pigerne - inden solens stråler sender lidt fornyet håb ind over landskabet og lader teaterkoncerten munde ud i det nærmeste, vi kommer den store fællessang: »Take This Waltz« - fordansket til »Tag min vals«.

I det hele taget er oversættelserne, primært ved Anders Dohn og hentet fra Nikolaj Nørlunds pladeprojekt »På danske læber«, glimrende, og svære fordi Cohens tekster er både enkle og uudgrundeligt komplekse på samme tid. Lyder det traurigt? Det er det langt fra. For hele tiden får en forsonende humor lov til at bløde patos op - uden at punktere den. Med liderlige, men følsomme mænd og sexede, handlekraftige kvinder som de gennemgående figurer, der - sammen med en håndfuld grotekse dukker - på skift låner stemme til Cohens vidende sange.

Jens Jørn Spottag, Pernille Højmark, Theresa Sølvsteen, Thomas Bang, Helene Gjerris og Carsten Svendsen er alle helt fremragende - hvad enten det er desperationen eller inderligheden, der skal have sit. Halleluja! De gør »Cohen teaterkoncert« til en moden, varm og vemodig oplevelse. Først tager vi Aarhus, så tager vi København: Forestillingen overflyttes til Aveny-T næste efterår. Bedre start på samarbejdet med landets næststørste teater kan scenen på Frederiksberg ikke ønske sig.