Unge kvinder melder sig under ligestillingsfanerne

Inden for de seneste år har Dansk Kvindesamfund haft en markant medlemstilgang og fået flere frivillige hænder. Regeringens brudte ligestillingsløfter menes at være en tungtvejende forklaring til den øgede interesse for kvindesagen.

Fædre på barsel
Blandt andet det, at regeringen droppede den ellers varslede øremærkede barsel til mænd, har trukket flere, især unge kvinder, til Dansk Kvindesamfund. Her er en fædregruppe til babyrytmik på Østerbro i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Kampen for reel ligestilling mellem kønnene har fået tilført nye kræfter. I hvert fald kan Dansk Kvindesamfund melde om en markant stigning i antallet af kvinder, der har meldt sig ind i organisationen i løbet af det forgangne år, svarende til en medlemstilgang på 20 procent. Der ud over har et stigende antal kvinder tilbudt at arbejde frivilligt for organisationen.

»Det er først og fremmest yngre kvinder mellem 23 og 35 år, der melder sig ind,« fortæller foreningens forkvinde, Lisa Holmfjord.

Læs også: Ligestilling skal ikke handle om swingerklubber

Hun tøver ikke med at pege på regeringens brudte løfter på ligestillingsområdet som den primære årsag til den øgede interesse fra kvindernes side.

»Mange har haft en forventning om, at når den nuværende regering kom til magten, ville der komme øremærket barsel til mænd, forbud mod sexkøb, der skulle være kvoter i bestyrelser og deslige, for det havde den klare planer om. De har tænkt, at de selv kunne læne sig tilbage i sofaen, men så har de opdaget, at planerne i stedet er blevet makuleret. Jeg tror, at det har gjort, at flere tænker, at de er nødt til at gøre noget, for det er der ikke andre, der gør,« siger forkvinden.

For 22-årige filosofistuderende fra København, Jeannette Søgaard, er det en forklaring, der fin afspejler årsagen til, at hun i september i fjor indmeldte sig og stillede op som frivillige for organisationen.

»Med regeringens løftebrud er ligestillingsdebatten døet ud i Folketinget. Det virker ikke som om, at der længere er nogen, der taler den sag. Ligestilling er ikke længere et tema. Når ikke andre sætter fokus på det, må man selv forsøge at sætte det på dagsordenen ved at melde sig ind i et forum, hvor ligestilling stadig er til debat,« forklarer hun.

Læs også: Australien godkender det tredje køn

Jeannette Søgaard oplever, at der i hendes omgangskreds generelt er en stigende interesse blandt unge kvinder om ligestillingsrelaterede emner.

»Der er flere, der som jeg selv, der synes, at det er vigtigt. Unge kvinder, som er bekymrede for det fremtidige arbejdsmarked, hvor det er svært for kvinder at få chefposter og en høj løn - ligesom vi kan se, at det bliver os, der skal tage det meste af barslen,« forklarer hun.

Bristede forventninger

Også hos Selskab for Ligestilling, der kæmper for ligestilling for alle køn og for en opløsning af de etablerede kønsopfattelser, oplever man, at langt flere, særligt unge, vil slå et slag for ligestilling. Det fortæller foreningens “forkvinde” Ulrik Frost.

»Vi har oplevet en øget interesse generelt. Altså en meget stor øget aktivitet på vores facebookside, folk, der kommer til vores møder, og folk, der melder sig ind. Dem, der kommer til vores møder og begynder at tage aktiv del i vores arbejde, er unge universitetsstuderende helt ned til 20-årsalderen,« fortæller han.

Læs også: Måske er det snart mændenes tur til at få en KAMPDAG

Forklaringen mener han, ligesom Lisa Holmfjord, er regeringens manglende politiske tiltag på området, som han kalder et svigt fra toppen.

»Man har været vant til, at der altid har været folk i toppen, især i de socialdemokratisk ledede regeringer, der har kæmpet ligestillingens kamp, og når de ikke længere gør det, føler folk, at de må gøre et eller andet. Derfor kommer de til os og Dansk Kvindesamfund,« siger han.

Om kvinder generelt opruster ligestillingskampen herhjemme har ligestillingsforsker på Roskilde Universitet Karen Sjørup ikke svar på på rede hånd. Men i det netværk, hun selv er med i, Mainstreamingnetværket af 2005, oplever hun også en stigende tilgang - også særligt af unge kvinder.

Hun giver Lisa Holmfjord ret i, at det, at regeringen har droppet flere ligestillingspolitiske tiltag, som ellers har været i støbeskeen, er medvirkende årsag til, at flere kvinder søger ind i Dansk Kvindesamfund.

»Det kan jeg helt klart erklære mig enig i, for der var meget store forventninger til en socialdemokratisk ledet regering, fordi den sidste vi havde, Nyrup-regeringen, den fik jo gennemført en række radikale fornyelser af vores ligestillingslovgivning,« fortæller hun.

Læs også: Mændene dominerer magtfulde udvalg i Folketinget

Under Nyrups regeringstid blev der eksempelvis oprettet et ligestillingsnævn, i dag Ligebehandlingsnævnet, ligesom der oprettedes et ministerium for ligestilling.

»Så man har nok også forventet, at efter ti år med et borgerligt styre, at regeringen så ville have gennemført nogle af de ting, som faktisk stod på deres partiprogram før valget. Det er klart, at nogle af de ting rammer de unge og får dem til at rejse sig,« siger Karen Sjørup.