En delvis nedlukning af den offentlige sektor i USA ser ud til at fortsætte noget tid endnu.
Således afviser præsident Donald Trump at opgive sit krav om at få afsat penge på næste års finanslov til sin udskældte grænsemur mod Mexico - et krav som Demokraterne gentagne gange har nægtet at efterkomme.
Lørdag blev der lukket for finansieringen af dele af den offentlige sektor.
Med præsidentens udmelding risikerer nedlukningen at fortsætte ind i det nye år.
På et besøg hos amerikanske soldater i Irak onsdag lovede præsidenten, at han »vil gøre alt, hvad der skal til« for at sikre penge til grænsemuren.
»Vi er nødt til at have en mur. Vi er nødt til at have beskyttelse,« siger præsidenten.
Omkring 420.000 ansatte i det føderale system må på grund af nedlukningen arbejde uden løn. Yderligere 380.000 er blevet tvunget på orlov.
Det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus Mark Meadows siger, at præsidenten står fast på sit krav om finansiering til muren.
Han tilføjer, at forhandlingerne mellem Demokraterne og Republikanerne er gået i hårdknude.
»Hvis de (Demokraterne, red.) tror, at præsidenten vil give efter på dette emne, så har de fejltolket ham,« siger han.
Og hos Demokraterne er der tilsyneladende heller ikke den store vilje til forhandling.
Således har Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, tidligere sagt, at en finansiering af grænsemuren aldrig vil blive godkendt.
»Så hvis du vil åbne statsapparatet, så er du nødt til at opgive grænsemuren. Så enkelt er det,« sagde Schumer.
Vil du vide mere? Berlingskes korrespondent, Michael Bjerre, giver et overblik over, hvad nedlukningen betyder.
/ritzau/AP
Israelske missiler mod Damaskus
Det var Israels luftvåben, der natten til onsdag angreb en række militære mål omkring Syriens hovedstad, Damaskus.
Det bekræfter en højtstående kilde i det israelske militær til nyhedsbureauet AP.
Ifølge kilden var målene for angrebet en række iranske våbendepoter samt forsyningsenheder, der kontrolleres af den shiitiske Hizbollah-milits.
Kilden, der er en højtstående embedsmand i Israels luftvåben, udtaler sig på betingelse af anonymitet.
Israels militær har ikke officielt påtaget sig skylden for angrebene.
Rusland har kritiseret angrebene, som ifølge det russiske forsvarsministerium var »til fare for den civile luftfart« over Damaskus.
Onsdag udtalte ministeriets talsmand, generalmajor Igor Konasjenkov, at seks israelske F-16 jagerfly udførte et »provokerende« angreb. Det skulle ifølge talsmanden være sket, netop som to civile passagerfly var i færd med at lande i henholdsvis Damaskus og i Libanons hovedstad, Beirut.
Libanons regering agter at klage til FN's Sikkerhedsråd over hændelsen. Landets transportminister udtalte onsdag, at de israelske fly nær havde skabt en »menneskelig katastrofe«, da de var kommet meget tæt på passagerflyet over libanesisk luftrum.
Ifølge Konasjenkov holdt syrisk antiluftskyts på ammunitionen, da man frygtede at ramme de civile fly ved en fejl. Han hævder, at Rusland nedskød 14 af 16 israelske præcisionsbomber under angrebet.
Den israelske militærkilde siger dog, at alle bomber ramte deres udpegede mål.
I de senere år har Israel gennemført en lang række luftangreb i Syrien. Målene har generelt været iranske baser eller Hizbollahs militærenheder.
Iran og Hizbollah har siden den syv år lange borgerkrigs start været støtter af den syriske præsident, Bashar al-Assad, der er tæt på at genvinde fuld kontrol med store dele af det vestlige Syrien. Det er især sket ved hjælp af støtten fra Iran, Hizbollah og Rusland.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har gentagne gange proklameret, at landet ikke vil acceptere en permanent iransk militær tilstedeværelse i Syrien.
/ritzau/
Britiske erhvervsledere »bæver« ved Brexit
Britiske erhvervslederes tillid til økonomien er faldet til det laveste niveau i 18 måneder. Det er sket, sideløbende med at risikoen for et britisk exit fra EU uden en skilsmisseaftale stiger.
Det fortæller organisationen Institute of Directors (IoD), der repræsenterer flere end 30.000 topchefer i Storbritannien.
IoD har foretaget en rundspørge blandt medlemmerne, der tæller chefer og ledere i de fleste af landets toneangivende virksomheder.
Og stemningen i erhvervstoppen er dyster, fortæller cheføkonom hos IoD Tej Parikh.
»Erhvervsledere ser frem mod næste års økonomiske udvikling med bæven,« siger han.
»Vi så forsigtig optimisme, da forhandlingerne om brexit udviklede sig i starten af året, og der var tale om en overgangsperiode efter vores udtræden. Den optimisme er helt forsvundet nu.«
Briterne skal forlade EU 29. marts. I øjeblikket er der stor usikkerhed om, hvorvidt premierminister Theresa Mays udkast til en skilsmisseaftale vil blive godkendt af det britiske Underhus.
Internt i hendes eget parti er modstanden enorm, og det kan resultere i en såkaldt hård brexit. Og det ville være ødelæggende for økonomien, siger Parikh.
»Udsigten til en hård brexit i den nærmeste fremtid fylder meget i erhvervslivet. Det skaber usikkerhed,« siger han.
Officielle opgørelser fra det britiske finansministerium viste tidligere på måneden, at niveauet af investeringer i Storbritannien er faldet støt i 2018.
Theresa May udskød i starten af december afstemningen om brexitaftalen i Underhuset.
Afstemningen skal i stedet holdes i tredje uge i januar, fastslog hun ved den lejlighed og understregede, at valget står mellem hendes aftale, ingen aftale eller intet brexit overhovedet.
»Jeg ved godt, at det ikke er den perfekte aftale for alle. Men vi kan ikke lade det perfekte blive vores fjende. Så risikerer vi at forlade EU uden en aftale,« lyder det fra Theresa May.
Premierministeren har dog afvist muligheden for en ny folkeafstemning om briternes medlemskab af EU.
/ritzau/Reuters
