Seks kvadratmeter til hvert vuggestuebarn, og fire kvadratmeter til hvert børnehavebarn.
Sådan lyder anbefalingerne til afstanden blandt børn i daginstitutioner, som betyder, at forældre fortsat må holde deres børn hjemme, fordi der ikke er kvadratmeter nok til alle.
Men kravene kan sagtens lempes, så flere forældre kan få passet deres børn, lyder det fra Troels Høyer Scheel, der er lektor i virologi ved Københavns Universitet.
»Man kan godt slække på kravene, uden at det vil få alvorlige konsekvenser. Lige nu bruger vi rigtig mange ressourcer på kun at opnå en meget lille ekstra gevinst. Man taber ikke noget af særlig betydning i forhold til smittespredningen ved at slække på kravene,« siger han.
Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, mener også, at der nogle steder sandsynligvis vil være mulighed for at give plads til flere børn.
»Hvis man har nogle gode udeområder, og man samtidig bruger sin sunde fornuft, så vil jeg mene, at afstandskravene er stramme. De er lavet på baggrund af et meget forsigtigt princip,« siger hun.
Der må man være realistisk og sige, at hvis vi vil åbne her, så skal det også være praktisk muligt. Selvfølgelig skal vi holde en god hygiejne i størst muligt omfang, men man burde slække lidt på kravene, så der er flere, der kan blive passet.Troels Høyer Scheel, lektor i virologi ved Københavns Universitet
Berlingske har tidligere beskrevet, at der i Københavns Kommune er plads til under halvdelen af de børn, som normalt er indskrevet i børnehaverne og vuggestuerne.
Samtidig er nogle af institutionerne i København åbnet med kun en tredjedel af den normale kapacitet.
Forældre har derfor oplevet at blive opfordret af institutionerne til at holde deres børn hjemme, og det er blevet kritiseret af forældre, der havde forventet at kunne komme 100 procent tilbage på arbejde efter genåbningen, men som fortsat må jonglere mellem børnepasning og arbejdsopgaver i hjemmet.
Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen, sagde fredag, at man ikke kommer til at finde pasning til alle børn i kommunen, medmindre de nye pladskrav falder bort.
»Man har valgt et forsigtighedsprincip fra begyndelsen, hvor man har prøvet at implementere alle tiltagene i daginstitutionerne. Men vi ser nu, at det er svært at få til at fungere i praksis,« siger Troels Høyer Scheel og fortsætter:
»Der må man være realistisk og sige, at hvis vi vil åbne her, så skal det også være praktisk muligt. Selvfølgelig skal vi holde en god hygiejne i størst muligt omfang, men man burde slække lidt på kravene, så der er flere, der kan blive passet.«
Afstandskrav er ikke evidensbaseret
Begge sundhedseksperter har tidligere sagt til Berlingske, at kravet om to meters afstand mellem eleverne i skolernes klasselokaler også kan lempes.
Else Smith henviste i den forbindelse til de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer fra 2019, der omhandler generelle forholdsregler i sundhedssektoren, hvor det anbefales, at der holdes en afstand på en meter, når smittespredning i form af dråber skal mindskes.
Det samme henviser hun til nu.
»Selv om afstandskravene i daginstitutionerne ikke hedder to meter mellem hvert barn, men er baseret på kvadratmeter pr. barn, er det jo stadig en anbefaling, der er lavet for at få lidt luft mellem børnene. Og det er en meget forsigtig anbefaling, som man måske ville kunne lempe lidt på, da det ikke er evidensbaseret,« siger Else Smith.
»Men det kommer meget an på faciliteterne i institutionerne, så det er ikke alle steder, man bare vil kunne lukke flere børn ind. Nogle institutioner er små og ligger inde blandt bebyggelse, mens andre har gode udefaciliteter. Det er især udefaciliteterne, der gør en forskel.«
Det handler også om, hvor mange ressourcer og energi fra personalet man skal bruge på at opnå en lille ekstra gevinst. Alle kravene bliver lidt omsonst specielt i vuggestuer og børnehaver, hvor børnene jo alligevel er så tæt sammen.Troels Høyer Scheel, lektor i virologi ved Københavns Universitet
Troels Høyer Scheel har selv et barn, der netop er kommet tilbage i vuggestue.
»Han løb over og krammede og kyssede sin bedste ven som det første. Så tager de det samme legetøj og propper i munden, og så propper den anden det i munden. Det kan man ikke undgå, uanset hvor mange kvadratmeter, man implementerer, og uanset hvor meget, man vasker legetøjet,« siger han.
»Det handler også om, hvor mange ressourcer og energi fra personalet man skal bruge på at opnå en lille ekstra gevinst. Alle kravene bliver lidt omsonst specielt i vuggestuer og børnehaver, hvor børnene jo alligevel er så tæt sammen.«
Skal man fjerne begrænsningerne i daginstitutionerne helt?
»Nej. Det er fornuftigt at have nogle ændrede regler. I skolerne kan man bede lidt større børn om at forstå håndhygiejne og at holde afstand. I vuggestuer og børnehaver skal der også være en øget håndhygiejne, og reglerne for spisning er også gode. Børnene bør se hinanden i mindre grupper – for eksempel kun med børn fra den samme stue og ikke på tværs i børnehaven eller vuggestuen – men man vil stadig godt kunne slække på kravene, uden at det får alvorlige konsekvenser,« siger Troels Høyer Scheel.
Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen, siger, at kommunen fortsat vil rette sig efter myndighederne, og at der ikke vil blive gået på kompromis med anbefalingerne.
»Vi følger anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne. Jeg tænker, at i denne tid er der ikke grund til yderligere forvirring om, hvad man skal og ikke skal. Så vi retter os efter de anbefalinger, der kommer fra myndighederne,« lyder det fra borgmesteren.




