Studerende: Besparelser er skyld i rekordmange bristede uni-drømme

Store besparelser på universiteterne er skyld i, at rekordmange onsdag slukøret må konstatere, at de ikke er kommet ind på deres drømmeuddannelse. Det mener Danske Studerendes Fællesråd.

ARKIVFOTO fra første skoledag på Københavns Universitet i august 2013. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

For mange er onsdag dagen, hvor det står klart, hvad der skal ske, når sommeren går på hæld, og det nye skoleår begynder. Det er nemlig dagen, hvor de finder ud af, om de er blevet optaget på en videregående uddannelse eller ej.

Men 24 procent af årets ansøgere får dårlige nyheder, når de undersøger, om de er kommet ind. Her vil svaret nemlig være nej. Og det er bekymrende mange, mener formanden for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Jakob Ruggaard.

»Det nærmer sig en falliterklæring, når vi som samfund siger nej til en fjerdedel af de, der ønsker at prøve kræfter med den nyeste viden på for eksempel universiteterne. Det er helt astronomiske tal, mener jeg,« siger han.

Og de mange bristede drømme lægger Jakob Ruggaard i hænderne på regeringen, som ifølge ham stiller 18 procent færre penge til rådighed per studerende, end det var tilfældet i 2011, da regeringen trådte til.

»Det gør jo, at universiteterne ikke har penge til at oprette studiepladser, og så bliver kampen om de pladser, der er, mere intens. Regeringen må vise, at den vil prioritere uddannelsen og stå ved sine løfter ved at tilføre flere midler, så vi kan optage flere,« siger han.

Og netop kampen om pladserne kommer også til udtryk i de »astronomisk høje snit«, som man skal have for at komme ind på uddannelserne. I år er nemlig første gang, hvor der skal et karaktergennemsnit på mere end 12 til for komme i betragtning til studiepladser på to forskellige uddannelser.

»For mig at se hænger de høje gennemsnit sammen med besparelserne. Det er klart, at hvis interessen for at tage en uddannelse stiger, men studiepladserne ikke eksisterer, så bliver konkurrencen skærpet. Når man ser et snit på over 12, så er det et symbol på, hvor mange vi afviser, og hvor hård konkurrencen er,« siger Jakob Ruggaard.

Formanden for DSF er dog glad for, at også rekordmange - nemlig næsten 65.000 - får positive nyheder om fremtiden.

»Jeg synes altid, det er en positiv nyhed, at jeg får flere studiekammerater. At der er flere, der får mulighed for at blive dygtigere inden for det, der interesserer dem og motiverer dem,« slutter han.