Spanien dropper trussel om veto og giver grønt lys til Brexit-aftale

I 11. time blev de sidste knaster banket på plads i Brexit-forhandlingerne, så statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans kolleger søndag kan få den omfattende aftale med Storbritannien i hus.

Søndag mødes EUs stats- og regeringsledere for at tage et stort skridt i forhandlingerne om briternes farvel til EU og politiske principper om, hvordan man skal samarbejde i fremtiden. Ben Stansall

Hvis man som Brexit-forhandler for EU kunne få udbetalt sit overarbejde, ville Michel Barnier stå til at blive en rig mand.

Franskmanden, der har stået i spidsen for de komplicerede og politiske følsomme forhandlinger om briternes farvel til EU, kunne sandsynligvis lørdag eftermiddag drage et stort lettelsens suk, da dokumenterne om skilsmissen så ud til at være klar.

For forhandlingerne foregik ganske dramatisk helt frem til et halvt døgn før, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de 27 andre stats- og regeringsledere stod til at skulle mødes i Bruxelles søndag morgen.

Spanien havde nemlig truet med et veto på grund af usikkerhed om enklaven Gibraltar.

Spanien har aldrig anerkendt Storbritanniens overhøjhed over de strategisk vigtige knap syv kvadratkilometer på sydspidsen af Den Iberiske Halvø, som Spanien måtte afstå i 1700-tallet.

Derfor har premierminister Pedro Sánchez denne uge flere gange sagt klart, at Spanien ikke ville stemme for aftalen, medmindre han fik en forsikring om, at Gibraltars fremtid skulle afgøres efter aftale mellem Madrid og London og ikke mellem London og Bruxelles.

Den fik han altså først et halvt døgn før topmødet.

»Vi har nået en historisk aftale, og i morgen stemmer vi for Brexit,« bekræftede han på et pressemøde og på Twitter.

Ifølge Sánchez havde Spanien nu opnået en »tredobbelt garanti for«, at det er Spanien, der sammen med Storbritannien kommer til at bestemme Gibraltars fremtid.

Juridisk moppedreng og politisk erklæring

Rent praktisk består skilsmisseaftalen af to hoveddokumenter: en moppedreng af en juridisk tekst på mere end 500 sider, der beskriver forholdene omkring briternes farvel, og en politisk erklæring om, hvad man vil opnå i de forhandlinger, der skal danne grundlaget for det forhold, man skal have i fremtiden.

Lørdag opfordrede Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk, EUs stats- og regeringsledere til at godkende aftalen søndag.

Topmødet regnes da også for ren formalia. Løkke & co. forventes kun at være ganske få timer i Bruxelles, før de flyver hjem igen.

Som han ofte gør, sørgede Tusk for at understrege, at han mener, det er en tragedie, at briterne forlader EU.

»Selv om ingen har grund til at være lykkelig den dag, er der én ting, jeg gerne vil fremhæve på dette kritiske tidspunkt: EU27 har klaret en solidaritets- og enhedsprøve,« siger han.

Den prøve lå blandt andet i de sidste dages problemer om Gibraltar.

Selv om Spanien reelt ikke havde mulighed for at kaste et veto i forhandlingerne, ville det være politisk utænkeligt for de andre EU-lande at bryde den enhed, man har været enige om at holde sammen på, siden briterne besluttede sig for at forlade EU.

Derfor var stats- og regeringslederne klar til at strække sig helt op til et halvt døgn før topmødet for at nå i mål.

Uanset hvor mange timers overarbejde Barnier har i banken, kan det dog ende med ikke at være nok til at få en aftale i hus med briterne.

For nu er det Theresa May, der skal på overarbejde for at prøve at få aftalen igennem et splittet og uforsonligt britisk parlament.

Eva Jung er Berlingskes EU-korrespondent