Somalisk familie og lokalsamfund i oprør over udvisning: »Vi troede, vi kom ind i samfundet«

Familien Abdisalan Hussein fik for et par år siden midlertidig opholdstilladelse, men nu skal forældre og børn rejse hjem til Somalia. De er overraskede, og lokalsamfundet har rejst sig i oprør. Tidligere har det været kutyme, at midlertidige opholdstilladelser blev forlænget og sidenhen vekslet til permanente.

I den somaliske familie Abdisalan Hussein har man aldrig drøftet det faktum, at familiens opholdstilladelse i Danmark var midlertidig og ikke permanent.

»Vi troede, at det ville gå som normalt,« siger 47-årige Mohamad Abdisalan Hussein på et lettere gebrokkent dansk.

I troede, at I kunne blive boende i Danmark resten af livet?

»Ja, præcis. At der ikke ville ske noget; at alt bare gik,« bekræfter Mohamad Abdisalan Hussein, der tager imod ved hoveddøren og viser ind i lejlighedens stue med hvide vægge og tre sofaer, hvor et stort fjernsyn viser tegnefilm for familiens tre yngste medlemmer.

Familien med mor og far og nu otte børn kom til Danmark i 2014 og 2015 som flygtninge og dernæst familiesammenførte. De fik midlertidig opholdstilladelse og har fundet sig til rette i Nyborg, hvor børnene har gået i daginstitution og skole, mens faren har arbejdet med at køre ældre rundt som Flextrafik-chauffør, mens moren, Safia Noor Farah, har været i praktik og har taget et AMU-kursus som rengøringsassistent.

Næsten alle de flygtninge, der er kommet til Danmark siden 1997, er blevet i Danmark, kunne Berlingske fortælle i går. Midlertidige opholdstilladelser er blevet til permanente over tid. Men de seneste år har myndighederne ikke per automatik forlænget de midlertidige opholdstilladelser for somaliere i Danmark.

Det gælder også for familien fra Nyborg.

I efteråret 2017 besluttede Udlændingestyrelsen til familiens overraskelse, at den midlertidige opholdstilladelse ikke ville blive forlænget. Opholdstilladelsen blev givet til Safia Noor Farah og det tredjeyngste barn, som i sin tid var et foster i hendes mave, da hun flygtede fra Somalia til Kenya og herfra videre til Tyrkiet, hvorfra hun sejlede til Grækenland og til sidst fløj til Danmark. I Danmark blev hun familiesammenført med resten af familien, der i den mellemliggende periode havde opholdt sig i en flygtningelejr i Uganda.

Familien har klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse, men i oktober i år blev denne stadfæstet af Flygtningenævnet. Det skete blandt andet med henvisning til, at forholdene i hjemlandet er blevet bedre. I et sidste forsøg på at få lov til at blive i Danmark søger familiens børn nu hver især asyl.

»Vi har kæmpet«

Da Berlingske møder familiens medlemmer i begyndelsen af december, venter de på at finde ud af, om de skal til et udrejsecenter eller et asylcenter. De tre yngste kan ikke længere komme i vuggestuen, børnehaven og første klasse, da familien er blevet udelukket fra alle kommunale tilbud og ydelser efter afgørelsen om hjemsendelse.

Ruwayda Abdisalan Hussein

»Jeg hører i fjernsynet, at hvis man ikke bor ved et ghettoområde, og hvis man taler ret flot dansk, så er man velintegreret. Så vi var overraskede. Vores land er ikke et fredeligt land, og vi er godt integrerede. Vi troede, vi kom ind i samfundet, og vi har et socialt netværk i byen med kammerater, venner og lærere.«


Raida på 15 år gik i ottende klasse, men sidder nu også hjemme i lejligheden i Nyborg. Hun mener, det er urimeligt, at familien skal forlade landet:

»Danmark har velkommet os rigtig godt. Men nu siger de efter tre år, at vi ikke må blive. Selv om vi har kæmpet. Altså mit dansk er helt fint, og min karakter ligger højt, og jeg har fået mange venner.«

Storesøster Ruwayda på 16 år kommer ind ad døren. Hun sætter sig i sofaen og begynder at tale så insisterende, at hun næsten glemmer at trække vejret:

»Jeg hører i fjernsynet, at hvis man ikke bor ved et ghettoområde, og hvis man taler ret flot dansk, så er man velintegreret. Så vi var overraskede. Vores land er ikke et fredeligt land, og vi er godt integrerede. Vi troede, vi kom ind i samfundet, og vi har et socialt netværk i byen med kammerater, venner og lærere,« siger hun.

Ruwayda og hendes jævnaldrende søster, Roda, har modsat de andre fået lov til at fortsætte i skole. De går i tiende klasse på Nyborg Gymnasium og har netop fået fri fra skole.

17-årige Ruwayda Abdisalan Hussein forstår ikke, hvorfor familien først blev taget godt imod i Danmark, men nu skal forlade landet. Hun understreger, at der ikke er fred i Somalia, og at det ikke er sikkert at sende familien hjem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristine Kiilerich.

Rektor på gymnasiet, Henrik Vestergaard Stokholm, har besluttet at lade søstrene fortsætte på skolens regning, så længe familien fortsat opholder sig i Nyborg.

Selv om der i dag er bred politisk enighed om, at flygtninge skal hjem, når forholdene i hjemlandene tillader dette, har det skabt røre i lokalsamfundet i Nyborg, at familien Abdisalan Hussein skal hjemsendes.

Rektor Henrik Vestergaard Stokholm mener, det er inhumant at sende familien tilbage til Somalia, og på skolen er der iværksat en pengeindsamling til familien.

Rektoren er indstillet til Fyens Stiftstidendes hæderspris, Årets Fynbo, for at lade de to piger fortsætte i tiende klasse, og midt i december blev han tildelt en hæderspris og 100.000 kroner af Sportgoodsfonden for sin indsats for pigerne, skriver Fyens.dk. Pengene donerer rektoren til familien, så den kan betale husleje og have råd til at blive boende i Nyborg indtil en videre afklaring i sagen.

Ni ud af ti flygtninge er blevet i Danmark

Ser man på antallet af hjemvendte flygtninge de seneste årtier, forstår man bedre familiens og lokalsamfundets overraskelse. Selv om der gennem alle år er opereret med midlertidige opholdstilladelser, har kun en ud af hver ti flygtninge forladt Danmark de seneste 20 år.

Fra 1997 til 2017 er der kommet cirka 105.000 flygtninge og familiesammenførte flygtninge til Danmark. Heraf boede 95.000 fortsat i Danmark per 1. januar 2018, mens 8.400 personer ikke længere var registreret her i landet og dermed betragtes som udrejste, viser et svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Folketinget.

Andelen af udrejste er størst blandt somaliere, idet en ud af fire somaliske flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ikke længere bor i Danmark. Ruwayda tvivler på, at de er rejst tilbage til Somalia og understreger, at hendes familie i hvert fald ikke kan rejse tilbage.

»Der foregår mange ting. Det handler ikke kun om krig. Der er også sygdomme, der er ikke vand til at drikke, der er ikke fred. Der er omskæring, voldtægt og vold. I vores familie risikerer vores far dødsstraf, og jeg er bange for, at mine søstre bliver omskåret, og at jeg bliver tvangsgift,« siger hun.

Mohamad Abdisalan Hussein fortæller, at han risikerer at blive dræbt af Al-Shabaab, hvis han vender hjem til Somalia. At han har arbejdet som lastbilchauffør, og at den militante islamiske gruppe har anklaget ham for at have bragt cigaretter ud til butikker.

15-årige Raida supplerer: »Han blev også pisket på ryggen.«

Faderen trækker T-shirten ned i nakken, så man kan se mørke ar på huden. Han fortæller, at han fik 39 piskeslag, og at de truede med at skære halsen over på ham næste gang, de ser ham. Familien forklarer, ligesom de har forklaret Udlændingestyrelsen, at Al-Shabaab en dag forsøgte at finde ham i familiens hus uden held. I stedet skød den islamiske gruppe Safias bror i maven, hvorefter han døde. Det var blandt andet derfor, familien flygtede, fortæller de.

Knap 1.000 somaliere udvises

Ruwayda forstår ikke, at hendes familie skal sendes hjem.

»Nu har vi lært Danmark at kende. Hvordan det er her i byen, og vi har fået et socialt netværk. Så skal vi til et andet land, vi overhovedet ikke kender. Det er hårdt,« siger hun.

Ruwayda Abdisalan Hussein

»Vi elsker vores land, og hvis der var fred, så gik vi selv, uden at Danmark sagde det. Men når der er krig i så lang tid, så vil menneskene blive nogle uden uddannelse, og hvis man vokser op i det område, så bliver man en del af Al-Shabaab.«


Ruwayda er enig i, at flygtninge generelt set skal hjem, når forholdene i deres hjemlande er gode. Dette er dog ikke tilfældet med Somalia, mener hun:

»Vi elsker vores land, og hvis der var fred, så gik vi selv, uden at Danmark sagde det. Men når der er krig i så lang tid, så vil menneskene blive nogle uden uddannelse, og hvis man vokser op i det område, så bliver man en del af Al-Shabaab.«

Raida supplerer: »Al-Shabaab dræber alle dem, der gerne vil genopbygge landet.«

Mens Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2011 fastslog, at den blotte tilstedeværelse i udvalgte områder af Somalia ville udgøre en alvorlig risiko, har nyere afgørelser peget på bedre forhold i landet. Det førte til en lovændring under SR-regeringen i 2015, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siden har fulgt op på ved at igangsætte en gennemgang af flere end 1.200 somalieres midlertidige opholdstilladelser.

I øjeblikket får flere hundrede somaliere afslag på en forlængelse af deres opholdstilladelse. I 2017 og i 2018 til og med oktober har 516 somaliere med asyl fået inddraget eller fået afslag på forlængelse af opholdstilladelsen. I samme tidsrum har 412 familiesammenførte somaliere mistet opholdstilladelse, viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Udlændingestyrelsen oplyser, at det hovedsageligt er somaliere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end fem år, der bliver udvist.