Social- og børneminister Mai Mercado »målløs« over socialtilsyns afgørelse om at fjerne otteårigt plejebarn

Den foreløbige afgørelse om at fjerne et otteårigt plejebarn fra hendes forældre, fordi barnets plejemor, Jahel Tavakoli har delt en video på Facebook, der viser drabet på en ung kvinde i Marokko, gør socialministeren målløs. Hun er klar til at ændre lovgivning på området, hvis den medfører, at »plejefamilier kommer i klemme.«

g
Børne- og socialminister Mai Mercado (C) skriver på sin Facebookprofil, at hun er »målløs« over sagen om socialtilsynets foreløbige afgørelse om at fjerne et otteårigt plejebarn fra dets forældre, fordi moren - Jahel Tavakoli - er sigtet for at dele en video, der vise drabet på en ung kvinde i Marokko. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

»Jeg er målløs,« skriver Mai Mercado på sin Facebookprofil om den verserende sag, hvor forfatter, blogger og islamkritiker Jahel Tavakoli og hendes mand foreløbigt har fået fjernet deres generelle godkendelse til at have plejebørn.

Hun oplyser endvidere på Facebook, at hun ikke kan gå ind i den konkrete sag, fordi den som hun forstår »endnu ikke er afgjort.« Men skriver derudover, at hun er klar til at ændre lovgivningen, hvis den er skyld i, at »plejefamilier kommer i klemme.«

»Jeg må sige helt klart, at hvis reglerne på nogen måde er skyld i, at børn i plejefamilier kommer i klemme, så er jeg klar til lave reglerne om med det samme, og jeg har allerede fået tilkendegivelser om, at det kan hastebehandles, hvis det er nødvendigt,« lyder det.

Onsdag modtog Jaleh Tavakoli og hendes mand et brev i mandens e-boks, som de måtte læse fem gange, får ordlyden gik op for dem.

»Jeres godkendelse som plejefamilie ophører,« fremgår det i det fire sider lange brev fra Socialtilsynet, der begrunder, hvorfor Jaleh Tavakoli og hendes mand ikke længere er egnet til at have plejebørn. Det skyldes, at Tavakoli er sigtet for at dele en video på Facebook, der viser drabet på en ung kvinde i Marokko fra december 2018.

Hun har tidligere udtalt til Berlingske, at »for mig at se var videoen i offentlighedens interesse. Jeg følte mig tvunget til at dele den, fordi jeg flere steder blev omtalt som konspirationsteoretiker. Der var ting i videoen, som vi ikke fik at vide i de danske medier. Vi vidste, at kvinderne blev fundet halshugget, men det blev ikke beskrevet.«

I en mail oplyser socialministeriet, at »det er ikke muligt at opsætte faste kriterier for, hvornår handlinger, der kan straffes efter straffeloven, vil eller skal medføre, at en godkendelse ophører.

Det vil bero på socialtilsynets vurdering af de konkrete forhold. Men sigtelse eller dom for overtrædelse af straffeloven vil typisk være et forhold, som plejefamilien skal orientere socialtilsynet om ifølge den oplysningspligt, den har efter socialtilsynsloven.«