Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der er mere på spil end barnets tarv i Jaleh Tavakolis sag

Socialtilsynets inddragelse af Jaleh Tavakolis plejetilladelse til hendes og hendes mands otte-årige plejedatter er ikke alene magtfordrejning – det er et angreb på ytringsfriheden

»Det skal have konsekvenser, når en offentlig myndighed angriber en borgers allermest grundlæggende rettighed: det frie ord og retten til at deltage i den offentlige debat,« skriver Aia Fog om Jaleh Tavakoli-sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Det har med rette vakt opsigt, at Socialtilsynet vil inddrage debattøren Jaleh Tavakolis plejetilladelse til hendes og hendes mands otte-årige plejedatter, fordi Tavakoli er for eksponeret som følge af sine synspunkter, har delt en henrettelsesvideo på Facebook og efterfølgende er blevet sigtet (ikke tiltalt eller dømt) for overtrædelse af straffelovens § 264 b. Det gør hende til en dårlig digital rollemodel for plejedatteren, skriver Socialtilsynet blandt andet i sin agterskrivelse.

Flere politikere har med fuld ret fordømt Socialtilsynets påtænkte afgørelse. Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil har anført, at Socialtilsynet ikke sætter barnets tarv i første række, og socialminister Mai Mercado har udtalt, at hun er målløs, og at hun er villig til at ændre lovgivningen for at sikre, at plejefamilier ikke kan komme i klemme.

Aia Fog Fold sammen
Læs mere

Alt sammen godt og rigtigt, for det turde være hævet over partipolitik, at et barns tryghed og trivsel i en plejefamilie ikke er afhængig af forældrenes engagement i den offentlige debat, men af om plejeforældrene kan skabe kærlige og trygge rammer og en stabil voksenkontakt.

Men det er også betegnende for politikernes reaktion, at stort set ingen taler om det helt principielle i afgørelsen, nemlig at en offentlig myndighed tilsyneladende med afsæt i lovgivningen kan straffe en familie for moderens demokratiske ret til at deltage i den offentlige debat med helt legale synspunkter.

Gennemgår man Socialtilsynets agterskrivelse, fremgår det med foruroligende tydelighed, at tilsynets påtænkte afgørelse i alt væsentligt baserer sig på myndighedens utilstedelige politisering af de kriterier, der skal tillægges vægt, når man skal afgøre, om en familie er egnet som plejefamilie for et udsat barn. Socialtilsynet har bl.a. lagt vægt på, at Jaleh Tavakolis »ansigt og perspektiver…tydeligt vises på bl.a. dr.dk«, og at »det forhold, at du fremtræder i den offentlige debat fx i førende danske medier, såvel trykte som elektroniske, kan kompromittere din rolle som plejeforældre«.

Socialtilsynets inddragelse af sådanne usaglige og stærkt politiserende hensyn er magtfordrejning, men det er mere end det. Det er et angreb på ytringsfriheden. Ikke bare Jaleh Tavakolis ytringsfrihed, men på det frie ord som grundlaget for vores demokrati, når deltagelse i den offentlige debat er en hindring for, at man kan tage vare på et barn.

Jeg savner politikernes stillingtagen til disse helt grundlæggende problemer ved Socialtilsynets agterskrivelse, og jeg savner en diskussion af, hvilke konsekvenser det bør få for sagsbehandlingen i tilsynet. Hvordan kan et sådant brev overhovedet slippe igennem den kontrol, jeg formoder, der må være, inden man river tæppet væk under en familie? Hvem har ansvaret?

For der skal placeres et ansvar, og det skal have konsekvenser, når en offentlig myndighed angriber en borgers allermest grundlæggende rettighed: Det frie ord og retten til at deltage i den offentlige debat.